Spring til indhold

Scarlett Johansson

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Scarlett Johansson
Johansson ved San Diego Comic-Con i 2019
Personlig information
Fulde navnScarlett Ingrid Johansson
Født22. november 1984 (39 år)
New York City, New York, USA
NationalitetAmerikansk
Dansk
ForældreMelanie Sloan
Karsten Olaf Johansson
ÆgtefælleRyan Reynolds (2008-2011)
Romain Dauriac (2014-2017)
Colin Jost (gift 2020)
Børn2
BeskæftigelseSkuespiller
Aktive år1994–nu
Signatur

Scarlett Ingrid Johansson (født 22. november 1984 i New York City) er en dansk-amerikansk skuespiller. Hun var verdens bedst betalte skuespillerinde i 2018 og 2019.[1] Time Magazine udnævnte hende til en af de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden i 2021.[2] Hendes film har indtjent over 14,3 milliarder dollars på verdensplan. Hun har modtaget forskellige priser, herunder en Tony Award og en British Academy Film Award, foruden nomineringer til to Oscars og fem Golden Globe Awards.

Scarlett Johansson er ikke født i Danmark, men hun har danske rødder. Hendes far er en dansk arkitekt, som flyttede til New York, hvor han mødte Scarlett Johanssons amerikanske mor.[3] Hun optrådte første gang på scenen i et off-Broadway-skuespil som børneskuespiller. Hun fik sin filmdebut i fantasy-komedien North (1994) og fik tidlig anerkendelse for sine roller i Manny & Lo (1996), The Horse Whisperer (1998) og Ghost World (2001). Hun skiftede til voksenroller i 2003 med sine præstationer i Lost in Translation, som vandt hende en BAFTA-pris for bedste skuespillerinde. Hun fortsatte med at vinde ros for at spille en tjener fra det 17. århundrede i Girl with a Pearl Earring (2003), en urolig teenager i A Love Song for Bobby Long (2004) og en forfører i Match Point (2005). Sidstnævnte markerede hendes første samarbejde med Woody Allen, som senere instruerede hende i Scoop (2006) og Vicky Cristina Barcelona (2008). Johanssons andre værker fra denne periode inkluderer The Prestige (2006) og hendes debutalbum Anywhere I Lay My Head (2008) samt efterfølgeren Break Up, som begge kom på Billboard 200.

I 2010 debuterede Johansson på Broadway i en genoplivning af A View from the Bridge, som vandt hende en Tony Award for bedste skuespillerinde, og hun portrætterede Black Widow i Marvel Cinematic Universe-filmen Iron Man 2. Hun gentog rollen i otte film, der førte op til hendes solofilm Black Widow (2021), hvor hun fik global stjernestatus. I denne periode medvirkede Johansson i science fiction-filmene Her (2013), Under the Skin (2013) og Lucy (2014). Hun modtog to samtidige Oscar-nomineringer – bedste kvindelige hovedrolle og bedste kvindelige birolle – for de respektive roller som en skuespillerinde, der gennemgår en skilsmisse i dramaet Marriage Story (2019) og en enlig mor i Nazityskland i satiren Jojo Rabbit (2019), hvor hun blev en af de få skuespillere, der opnåede denne bedrift.

Hun er blevet mærket et sexsymbol og er blevet omtalt som en af verdens mest attraktive kvinder af forskellige medier. Hun støtter flere velgørende formål. Hun blev skilt fra skuespilleren Ryan Reynolds i 2011 og forretningsmanden Romain Dauriac i 2017. Johansson har været gift med komikeren Colin Jost siden 2020. Hun har to børn, et med Dauriac og et andet med Jost.

Tidligt liv

[redigér | rediger kildetekst]
Lee Strasberg Theatre and Film Institute, hvor Johansson lærte at optræde som barn.

Scarlett Ingrid Johansson blev født den 22. november 1984 i bydelen Manhattan i New York City.[4] Hendes far, Karsten Olaf Johansson, er en arkitekt fra København. Hendes farfar, Ejner Johansson, var kunsthistoriker, manuskriptforfatter og filminstruktør. Hendes mor, Melanie Sloan, har arbejdet som producer; hun kommer fra en ashkenazisk jødisk familie, der flygtede fra Polen og Rusland, oprindeligt med tilnavnet Schlamberg. Hun har en ældre søster, Vanessa der også er skuespiller; en ældre bror, Adrian; og en tvillingebror, Hunter.[5] Hun har også en ældre halvbror, Christian, fra sin fars første ægteskab. Scarlett har dobbelt amerikansk og dansk statsborgerskab.[6][7]

Johansson gik på PS 41, en folkeskole i Greenwich Village på Manhattan.[8] Hendes forældre blev skilt, da hun var tretten. Hun var særlig tæt på sin mormor, Dorothy Sloan, en bogholder og skolelærer; de tilbragte ofte tid sammen, og Johansson betragtede Dorothy som sin bedste ven.[9] Hun tog lektioner i stepdans og udtaler, at hendes forældre støttede hendes karrierevalg. Hun har beskrevet sin barndom som meget almindelig.[10]

Som barn øvede hun skuespil ved at stirre i spejlet, indtil hun fik sig selv til at græde og ville være som Judy Garland i Mød mig i St. Louis. Hun meldte sig ind på Lee Strasberg Theatre Institute og begyndte at gå til audition til reklamer. Hun flyttede sit fokus til film og teater og havde sin første sceneoptræden i off-Broadway-skuespillet Sophistry med Ethan Hawke, hvor hun havde to replikker.[11] Omkring dette tidspunkt begyndte hun at studere på Professional Children's School, en privat uddannelsesinstitution for håbefulde børneskuespillere på Manhattan.

Skuespillerkarriere

[redigér | rediger kildetekst]

1994–2002: Tidligt arbejde og gennembrud

[redigér | rediger kildetekst]

Som niårige fik hun sin første filmdebut som John Ritters datter i fantasy-komedien North. Hun fortæller, at da hun var på filmsettet, vidste hun intuitivt, hvad hun skulle gøre. Hun spillede senere mindre roller som datteren af Sean Connerys og Kate Capshaws karakterer i den mystiske thriller Just Cause (1995) og en kunststuderende i If Lucy Fell (1996). Johanssons første hovedrolle var som Amanda, den yngre søster til en gravid teenager, der stikker af fra sit plejehjem i Manny & Lo (1996) hvor hun spillede overfor Aleksa Palladino. Hendes præstation i filmen modtog positive anmeldelser.[12][13] Hun fik desuden en Independent Spirit Awards-nominering for bedste hovedkvinde for rollen.[14]

Efter at have optrådt i mindre roller i Fall og Alene hjemme 3 (begge i 1997) tiltrak hun større opmærksomhed for sin præstation i filmen Hestehviskeren (1998) med instruktør Robert Redford i hovedrollen. Baseret på 1995-romanen af samme navn af Nicholas Evans, fortæller dramaet historien om en talentfuld hestetræner, der bliver ansat til at hjælpe en skadet teenager (Johansson) og hendes hest tilbage til helbredet. Johansson modtog en "introducerende" kredit på denne film; det var hendes syvende rolle. På Johanssons modenhed beskrev Redford hende som "13 i gang med 30".[15] Hun mente, at filmen ændrede mange ting i hendes liv, idet hun indså, at skuespil er evnen til at manipulere sine følelser.[16]

Johansson medvirkede senere i My Brother the Pig (1999) og i Coen-brødrenes neo-noir-film The Man Who Wasn't There (2001). Hendes gennembrud kom som en kynisk udstødt i Terry Zwigoffs sorte komedie Ghost World (2001), en tilpasning af Daniel Clowes' grafiske roman af samme navn. Sammen med David Arquette optrådte hun i gyserkomedien Eight Legged Freaks (2002). Efter at have dimitteret fra Professional Children's School det år søgte hun ind på New York Universitys Tisch School of the Arts, men blev afvist og besluttede at fokusere på sin filmkarriere.[17]

2003–2004: Overgang til voksenroller

[redigér | rediger kildetekst]
Johansson deltog i premieren på Pige med perleørering ved Toronto Film Festival i 2003.

Johansson skiftede fra teenager- til voksenroller med to film i 2003: det romantiske komedie-drama Lost in Translation og dramaet Pige med perleørering. I førstnævnte, instrueret af Sofia Coppola, spiller hun Charlotte, en sløv og ensom ung kone, over for Bill Murray. Coppola havde først lagt mærke til Johansson i Manny & Lo, og sammenlignet hende med en ung Lauren Bacall; Coppola baserede filmens historie på forholdet mellem Bacall og Humphrey Bogart i The Big Sleep (1946).[18] I Peter Webbers Pige med perleørering som er baseret på romanen af samme navn af Tracy Chevalier, spillede hun Griet, en ung tjener fra det 17. århundrede i den hollandske maler Johannes Vermeers husstand (spillet af Colin Firth). Webber interviewede 150 skuespillere, før han castede Johansson.[19]

Hun medvirkede i fem film i 2004, hvoraf tre – The Perfect Score, A Love Song for Bobby Long og A Good Woman – var kritiske og kommercielle fiaskoer..[20] Med i hovedrollen med John Travolta spillede hun en utilfreds teenager i A Love Song for Bobby Long, som er baseret på romanen Off Magazine Street af Ronald Everett Capps.

I sin fjerde film i 2004, animationsfilmen SvampeBob Firkant Filmen, lagde hun stemmer til prinsesse Mindy, datter af kong Neptun. Hun gik med til projektet på grund af hendes kærlighed til tegnefilm, især Ren og Stimpy.[21] Filmen var hendes mest kommercielt succesrige udgivelse det år. Hun fulgte den med In Good Company, et komedie-drama, hvor hun spiller en ung kvinde, der komplicerer sin fars liv, når hun dater hans meget yngre chef. Anmeldelser af filmen var generelt positive og beskrev den som "vittig og charmerende".[22]

2005–2009: Samarbejde med Woody Allen

[redigér | rediger kildetekst]
A young woman with tousled medium length blonde hair loosely around her shoulders and face, looking to her right, her right arm slightly behind her, stands in the middle of a group of men. She is dressed in denim jeans, a light gray short sleeved shirt and a camera hangs around her neck.
Johansson ved indspilningen af filmen Vicky Cristina Barcelona i 2007.

Johansson spillede Nola, en håbefuld skuespillerinde, der indleder en affære med en gift mand (spillet af Jonathan Rhys Meyers) i Woody Allens drama Match Point i 2005. Efter at have erstattet Kate Winslet med Johansson for rollen, ændrede Allen karakterens nationalitet fra britisk til amerikansk.[23] Filmen var en økonomisk succes og Johansson opnåede nomineringer til Golden Globe og Chicago Film Critics Association Award for bedste kvindelige birolle.[24][25] Det år gennemgik hun en tonsillektomi (fjernelse af mandler) og spillede sammen med Ewan McGregor i Michael Bays science fiction-film The Island, i dobbeltroller som Sarah Jordan og hendes klon, Jordan Two Delta.

To af hendes film i 2006 udforskede scenemagikernes verden, begge over for Hugh Jackman. Woody Allen castede hende, Jackman og ham selv i filmen Scoop, hvor hun spillede journaliststuderende. Filmen var en beskeden verdensomspændende billetsucces, men polariserede kritikere.[26][27] Hun medvirkede også i Brian De Palmas The Black Dahlia, en film noir optaget i Los Angeles og Bulgarien. Også i 2006 medvirkede hun i kortfilmen When the Deal Goes Down for at akkompagnere Bob Dylans sang "When the Deal Goes Down..." fra albummet Modern Times.[28] Hun havde en birolle som assistent og elsker af Jackmans karakter, en aristokratisk tryllekunstner i Christopher Nolans mystiske thriller The Prestige (2006). Nolan mente, at Johansson besad "tvetydighed" og "en afskærmet kvalitet".[29][30]

Hendes eneste udgivelse i 2007 var det kritisk panorerede komedie-drama The Nanny Diaries sammen med Chris Evans og Laura Linney. I 2008 spillede hun sammen med Natalie Portman og Eric Bana i The Other Boleyn Girl, som fik blandede anmeldelser.[31][32]

I sit tredje samarbejde med Woody Allen, det romantiske komedie-drama Vicky Cristina Barcelona (2008), som blev optaget i Spanien, spiller hun en af kærlighedsinteresserne hos Javier Bardems karakter sammen med Penélope Cruz. Filmen var en af Allens mest indbringende og fik positive anmeldelser.[33][34] Hun spillede også femme fatale Silken Floss i The Spirit, baseret på avisens tegneserie af samme navn af Will Eisner. Den fik dårlige anmeldelser fra kritikere, som anså den for melodramatisk, uoriginal og sexistisk.[35] Johanssons eneste rolle i 2009 var som Anna Marks, en yogainstruktør, i ensemblekomedie-dramaet Han er bare ikke vild med dig. Filmen blev udgivet til lunken anmeldelser, men var en billetsucces.[36][37]

2010–2013: Marvel Cinematic Universe og verdensomspændende anerkendelse

[redigér | rediger kildetekst]
Johansson ved San Diego Comic-Con i 2013.

Johansson har stræbt efter at optræde på Broadway siden barndommen og debuterede i en genoplivning fra 2010 af Arthur Millers drama A View from the Bridge.[38][39] Den foregår i 1950'erne i et italiensk-amerikansk kvarter i New York og fortæller den tragiske historie om Eddie (Liev Schreiber), der har en upassende kærlighed til sin kones forældreløse niece, Catherine (Johansson). Efter indledende forbehold over at spille en teenagekarakter, blev Johansson overbevist af en ven om at påtage sig rollen.[40] Hun vandt Tony Award i 2010 for bedste præstation af en fremhævet skuespillerinde i et teaterstykke.[41] Nogle kritikere og Broadway-skuespillere kritiserede prisudvalgets beslutning om at belønne arbejdet fra mainstream Hollywood-skuespillere, herunder Johansson. Som svar sagde hun, at hun forstod frustrationen, men havde arbejdet hårdt for sine præstationer.[42]

Hun sikrede sig rollen som Black Widow i Jon Favreaus Iron Man 2 (2010), en del af Marvel Cinematic Universe, efter at Emily Blunt blev tvunget til at fravælge på grund af andre forpligtelser. I 2011 spillede hun rollen som Kelly, en dyrepasser i familiefilmen We Bought a Zoo sammen med Matt Damon. Filmen fik primært positive anmeldelser, og Anne Billson roste Johansson for at bringe dybde til en ret uinteressant karakter.[43]

Hun lærte noget russisk af en tidligere lærer i telefonen for sin rolle som Black Widow i The Avengers (2012).[44] Filmen blev en verdensomspændende succes. Senere samme år portrætterede hun skuespillerinden Janet Leigh i Sacha Gervasis Hitchcock, et drama bag kulisserne om tilblivelsen af Alfred Hitchcocks Psycho fra 1960.

I januar 2013 medvirkede Johansson i en Broadway-genoplivning af Cat on a Hot Tin Roof, instrueret af Rob Ashford. Den foregår i Mississippi-deltaet og undersøger forholdet i Big Daddys (Ciarán Hinds) familie, primært mellem hans søn Brick (Benjamin Walker) og Maggie (Johansson).[45] Hendes præstation fik blandede anmeldelser.[46] Sundance Film Festival i 2013 var vært for premieren på Joseph Gordon-Levitts instruktørdebut, Don Jon.[47] I dette romantiske komedie-drama spillede hun den pornografiafhængige titelkarakters kæreste. Gordon-Levitt skrev rollen for Johansson, som tidligere havde beundret hans skuespilarbejde.[48] Filmen fik positive anmeldelser, og Johanssons præstation blev fremhævet af kritikere.[49] Claudia Puig fra USA Today anså det for at være en af hendes bedste præstationer.[50]

I 2013 lagde Johansson stemme til karakteren Samantha, et selvbevidst computeroperativsystem, i Spike Jonzes film, Hende, og erstattede Samantha Morton i rollen. Johansson blev castet i Jonathan Glazers science fiction-film Under the Skin (2013) som et udenjordisk væsen forklædt som en menneskelig femme fatale, der forgriber sig på mænd i Skotland. Til rollen lærte hun at køre varevogn og tale med engelsk accent.[51] Den blev udgivet til generelt positive anmeldelser, med særlig ros til Johansson.[52]

2014–2020: Blockbuster-film og kritikerros

[redigér | rediger kildetekst]
Johansson ved Césarprisen i 2014.

Johansson fortsatte sit arbejde i Marvel Cinematic Universe og gentog sin rolle som Black Widow i Captain America: The Winter Soldier (2014). I filmen slår hun sig sammen med Captain America (Chris Evans) og Falcon (Anthony Mackie) for at afsløre en sammensværgelse inden for S.H.I.E.L.D., mens hun står over for en mystisk snigmorder kendt som vintersoldaten. Johansson og Evans skrev deres egen dialog til flere scener, de havde sammen.[53] Filmen var en kritisk og kommerciel succes og indtjente over $714 millioner på verdensplan.[54]

Hun spillede en birolle i filmen Chef (2014) sammen med Robert Downey Jr., Sofía Vergara og instruktøren Jon Favreau. Den indtjente over 45 millioner dollars på verdensplan og blev godt modtaget af kritikere. I Luc Bessons science fiction actionfilm Lucy (2014) spillede hun hovedrollen som titelkarakteren, der får psykokinetiske evner, når et nootropt stof absorberes i hendes blodbane.[55] Besson diskuterede rollen med flere skuespillerinder og castede Johansson baseret på hendes stærke reaktion på manuskriptet og hendes disciplin.[56] Kritikere roste generelt filmens temaer, billeder og Johanssons præstation; nogle fandt plottet useriøst.[57] IGN's Jim Vejvoda tilskrev filmens succes til hendes skuespil og Bessons stil.[58] Filmen indtjente 458 millioner dollars på et budget på 40 millioner dollars og blev den 18. mest indtjenende film i 2014.[59]

Johansson ved premieren på Ghost in the Shell i 2017.

I 2015 og 2016 spillede Johansson igen Black Widow i MCU-filmene Avengers: Age of Ultron og Captain America: Civil War. Under optagelserne af førstnævnte blev en blanding af nærbilleder, skjulte kostumer, stuntdobler og visuelle effekter brugt til at skjule hendes graviditet.[60] Begge film tjente mere end 1,1 milliarder dollars og er blandt de mest indtjenende film nogensinde.[61] Tidligere i 2016 havde Johansson været med i Coen-brødrenes komediefilm Hail, Caesar! om en "fixer", der arbejder i den klassiske Hollywood-biograf, der forsøger at opdage, hvad der skete med en rollebesætning, der forsvandt under optagelserne af et bibelsk epos; Johansson spiller en skuespillerinde, der bliver gravid, mens hendes film er under produktion.[62] Hun lagde også stemme til Kaa i Jon Favreaus live-action-tilpasning af Disneys Junglebogen og som Ash i den animerede musikalske komediefilm Syng (begge fra 2016).[63] Det år fortalte hun også en lydbog af Lewis Carrolls lydbog Alice i Eventyrland.[64]

Johansson spillede Motoko Kusanagi i Rupert Sanders' filmatisering fra 2017 af Ghost in the Shell-serien. Hendes næste film fra 2017 var komedien Rough Night, hvor hun spillede Jess Thayer, en af de fem venner – sammen med Kate McKinnon, Jillian Bell, Ilana Glazer og Zoë Kravitz – hvis polterabend går galt, efter at en mandlig stripper dør. I 2018 lagde hun stemmer til hunden Nutmeg i Wes Andersons stop-motion animerede film Isle of Dogs udgivet i marts og gentog sin MCU-rolle som Black Widow i Avengers: Infinity War, som fulgte den næste måned. Hun skulle spille hovedrollen i Rub & Tug, en biografisk film, hvor hun ville have spillet Dante "Tex" Gill, en transkønnet mand, der drev en massagesalon og en prostitutionsring i 1970'erne og 1980'erne. Hun droppede ud af projektet efter tilbageslag til castingen af en ciskønnet kvinde til at spille en transkønnet mand.[65]

I 2019 gentog hun sin rolle som Black Widow i Avengers: Endgame, som er den mest indbringende film nogensinde. Hun medvirkede dernæst i Noah Baumbachs Netflix-film Marriage Story, hvor Adam Driver og hun spillede et stridende par, der ansøger om skilsmisse. Hun påtog sig også birollen som en ung drengs mor, der huser en jødisk pige i Nazityskland i Taika Waititis satire Jojo Rabbit (2019).

2021–nu: Black Widow og sagsanlæg

[redigér | rediger kildetekst]

Efter et års fravær på skærmen gentog hun sin rolle som Black Widow i sin egen solo prequel-film i 2021, hvor hun også fungerede som executive producer.[66] Det år gentog hun sin stemmerolle som Ash i efterfølgeren Sing 2.[67]

I juli 2021 anlagde Johansson en retssag mod Disney og hævdede, at den samtidige udgivelse af Black Widow på deres streamingtjeneste Disney+ brød en klausul i hendes kontrakt om, at filmen modtager eksklusiv biografpremiere. Hun hævdede, at udgivelsen på Disney+ fritog hende for at modtage yderligere bonus fra kasseoverskud, som hun var berettiget til.[68]

Johansson vendte tilbage til skærmen med Wes Andersons komedie Asteroid City (2023). Derudover skal hun spille med i Kristin Scott Thomas' debut som instruktør i North Star[69] og i Project Artemis, en rumkapløbsfilm til Apple TV+, hvor hun spiller over for Channing Tatum.[70] Hun vil også spille ligge stemmer i Transformers One, en prequel til Transformers-filmserien.[71]

Musikalsk karriere

[redigér | rediger kildetekst]
Johansson deltager i premieren på Syng ved Toronto Film Festival i 2016.

I 2006 sang hun nummeret "Summertime" for Unexpected Dreams – Songs from the Stars, en non-profit samling af sange indspillet af Hollywood-skuespillere. Hun optrådte med The Jesus and Mary Chain ved et Coachella-genforeningsshow i Indio, Californien i april 2007.[72] Året efter optrådte hun som den førende dame i Justin Timberlakes musikvideo til "What Goes Around... Comes Around", som blev nomineret til en MTV Video Music Awards for bedste video.[73]

I maj 2008 udgav hun sit debutalbum Anywhere I Lay My Head, som består af en original sang og ti coverversioner af Tom Waits-sange og indeholder David Bowie og medlemmer fra Yeah Yeah Yeahs og Celebration. Anmeldelser af albummet var blandede.[74] Magasinet Spin var ikke specielt imponeret over Johanssons sang.[75] Nogle kritikere fandt det "overraskende dragende", "et modigt excentrisk udvalg", og "et genialt album" med "spøgelsesagtig magi".[76][77][78] NME udnævnte albummet til "23. bedste album i 2008", og det toppede som nummer 126 på Billboard 200.[79][80] Albummet solgte 25.000 eksemplarer på verdensplan.[81]

I september 2009 udgav hun og singer-songwriter Pete Yorn et samarbejdsalbum, Break Up, inspireret af Serge Gainsbourgs duetter med Brigitte Bardot.[82] Albummet nåede nummer 41 i USA.[83]

I 2010 udgav Steel Train Terrible Thrills Vol. 1, som inkluderer deres yndlings kvindelige kunstnere, der synger sange fra deres selvbetitlede album. Hun er den første kunstner på albummet, der synger "Bullet".[84] Hun sang "One Whole Hour" til 2011-soundtracket til dokumentarfilmen Wretches & Jabberers (2010).[85] I 2012 sang hun på et J. Ralph-nummer med titlen "Before My Time" for slutteksterne af klimadokumentaren Chasing Ice (2012).[86]

I 2016 medvirkede hun på to soundtrack, først med sangen "Trust in Me" fra Junglebogen, som senere blev udgivet i et remix af Idris Elba.[87] Til animationsfilmen Syng opførte hun "Set It All Free" og "I Don't Wanna".[88] I 2018 samarbejdede hun med Pete Yorn igen for en EP med titlen Apart, udgivet den 1. juni.[89]

Personligt liv

[redigér | rediger kildetekst]
Johansson og Colin Jost i 2023.

Mens hun gik på Professional Children's School datede hun klassekammeraten Jack Antonoff fra 2001 til 2002.[90] Hun datede sin Black Dahlia-medspiller Josh Hartnett i omkring to år indtil udgangen af 2006. Ifølge Hartnett slog de op fordi deres travle tidsplaner holdt dem fra hinanden.[91] Hun begyndte at date den canadiske skuespiller Ryan Reynolds i 2007. De blev forlovet i maj 2008 – giftede sig i september 2008 på Vancouver Island – blev separeret i december 2010 og blev skilt i juli 2011.[92]

I november 2012 begyndte Johansson at date franskmanden Romain Dauriac, ejeren af et reklamebureau.[93][94] De blev forlovet den følgende september.[95] Parret delte deres tid mellem New York City og Paris.[96] Hun fødte deres datter i 2014.[97] De giftede sig den oktober i Philipsburg, Montana.[98] De gik fra hinanden i midten af 2016 og blev skilt i september 2017.[99][100] Johansson begyndte at date Saturday Night Live tekstforfatter og Weekend Update medvært Colin Jost i maj 2017.[101] I maj 2019 blev de forlovet.[102] De giftede sig i oktober 2020 i deres hjem i New York.[103] Hun fødte deres søn i august 2021.[104] Johansson er bosat i New York og Los Angeles.[105]

I september 2011 blev nøgenbilleder af hende hacket fra hendes mobiltelefon lækket online. Hun sagde, at billederne var blevet sendt til hendes daværende mand, Ryan Reynolds, tre år før hændelsen. Efter en FBI-undersøgelse blev hackeren anholdt, erklærede sig skyldig og blev idømt ti års fængsel.[106]

Hun har kritiseret medierne for at fremme et image, der forårsager usunde kostvaner og spiseforstyrrelser blandt kvinder.[107] I et essay, hun skrev for The Huffington Post, opfordrede hun folk til at opretholde en sund krop.[108] Hun poserede nøgen til coveret af Vanity Fair i marts 2006 sammen med skuespillerinden Keira Knightley og den fuldt påklædte modedesigner Tom Ford. Forsiden udløste kontrovers, da nogle mente, at det viste, at kvinder er tvunget til at fremvise deres seksualitet oftere end mænd.[109]

Offentlig omdømme

[redigér | rediger kildetekst]

Nogle medier og fans kalder hende for "ScarJo", hvilket hun finder fornærmende.[110][111] Hun har ingen profiler på sociale medier og har udtalt, at hun ikke ser behovet for "kontinuerligt at dele detaljer om [sin] hverdag."[112]

Johansson møder amerikanske soldater i Afghanistan i december 2016.

Hun beskrives af medierne som et sexsymbol.[113] The Sydney Morning Herald beskriver hende som "legemliggørelsen af mandlig fantasi". Under optagelserne til Match Point bemærkede instruktøren Woody Allen hendes tiltrækningskraft og kaldte hende "smuk" og "seksuelt overvældende".[114] Hun har udtrykt utilfredshed med at blive seksualiseret og fastholder, at en optagethed af ens tiltrækningskraft ikke varer ved.[115] Hun mistede rollen som Lisbeth Salander i The Girl with the Dragon Tattoo fordi filmens instruktør David Fincher fandt hende "for sexet" til rollen.[116]

Hun rangerer højt på forskellige skønhedslister. Maxim inkluderede hende på deres Hot 100-liste fra 2006 til 2014.[117] Hun er blevet kåret som "Sexiest Woman Alive" to gange af Esquire (2006 og 2013)[118] og er blevet inkluderet i lignende lister af Playboy (2007), Men's Health og FHM.[119]

Hun blev inviteret til at blive medlem af Academy of Motion Picture Arts and Sciences i 2004.[120] Hun modtog en stjerne på Hollywood Walk of Fame i 2012.[121]

Hun har har optrådt i reklamekampagner for Calvin Klein, Dolce & Gabbana, L'Oréal og Louis Vuitton.[122] Siden 2009 har hun repræsenteret det spanske mærke Mango.[123] Hun var den første Hollywood-berømthed, der repræsenterede en champagneproducent, og optrådte i reklamer for Moët & Chandon.[124] I 2014 hyrede det israelske firma SodaStream, hende som deres globale ambassadør, et forhold, der startede med en tv-reklame under Super Bowl XLVIII den 2. februar 2014.[125] Dette skabte en del røre, da SodaStream på det tidspunkt drev en fabrik i et israelsk besat område på Vestbredden.[126]

Politiske holdninger

[redigér | rediger kildetekst]
Johansson holder tale ved Women's March i 2017.

Hun blev registreret som uafhængig i 2008.[127] I 2004 førte hun valgkampagne for den demokratiske præsidentkandidat John Kerry i forbindelse med præsidentvalget i 2004. Da George W. Bush blev genvalgt i 2004, udtalte hun, at hun var skuffet.[128]

I januar 2008 lavede hun valgkampagne for den demokratiske præsidentkandidat Barack Obama ved en række forskellige optrædener i Iowa bl.a. på Cornell College.[129] Desuden holdte hun en tale på Carleton College i Northfield, Minnesota på Super Tuesday.[130] Derudover optrådte hun i rapperens will.i.ams musikvideo "Yes We Can"; sangen var inspireret af Obamas tale efter primærvalget i New Hampshire i 2008.[131] I februar 2012 var hun og Anna Wintour værter for en modelancering af tøj og tilbehør, hvis indtægt gik til Obamas genvalgskampagne.[132] Hun talte til vælgerne ved det demokratiske nationale konvent i september 2012 og opfordrede til Obamas genvalg og mere engagement fra unge vælgere.[133] Hun opfordrede kvinder til at stemme på Obama og fordømte Mitt Romney for hans modstand mod Planned Parenthood.[134]

For at opmuntre folk til at stemme ved præsidentvalget i 2016, hvor hun støttede Hillary Clinton, optrådte hun i en reklamefilm sammen med sin Marvel Cinematic Universe-medstjerner Robert Downey Jr. og Joss Whedon.[135][136] I 2017 talte hun ved Women's March i Washington og talte til Donald Trumps præsidentskab og erklærede, at hun ville støtte præsidenten, hvis han arbejder for kvinders rettigheder og stopper med at trække føderal finansiering til Planned Parenthood tilbage.[137] Ved det demokratiske primærvalg i 2020 støttede hun Elizabeth Warren og henviste til Warren som "gennemtænkt og progressiv, men realistisk".[138]

Filmografi

[redigér | rediger kildetekst]

Film

[redigér | rediger kildetekst]
År Titel Rolle Instruktør Bemærkning Dansk billetsalg
1994 Drengestreger Laura Nelson Rob Reiner
1995 Sammensværgelsen Katie Armstrong Arne Glimcher 44.888
1996 If Lucy Fell Emily Eric Schaeffer
1996 Manny & Lo Manny Lisa Krueger
1997 Fall Lille pige Eric Schaeffer
1997 Alene hjemme 3 Molly Pruitt Raja Gosnell 59.019
1998 Hestehviskeren Grace MacLean Robert Redford 175.829
1999 My Brother the Pig Kathy Caldwell Erik Fleming
2001 The Man Who Wasn't There Rachel "Birdy" Abundas Joel Coen 43.346
2001 Ghost World Rebecca Terry Zwigoff 5177
2001 An American Rhapsody Suzanne Sandor Éva Gárdos
2002 Eight Legged Freaks Ashley Parker Ellory Elkayem 13.629
2003 Lost in Translation Charlotte Sofia Coppola 123.509
2003 Pige med perleørering Griet Peter Webber 50.894
2004 The Perfect Score Francesca Curtis Brian Robbins
2004 A Love Song for Bobby Long Purslan "Pursy" Hominy Will Shainee Gabel 4164
2004 A Good Woman Meg Windermere Mike Barker
2004 SvampeBob Firkant Filmen Princess Mindy Stephen Hillenburg 495
2004 In Good Company Alex Foreman Paul Weitz 8396
2005 Match Point Nola Rice Woody Allen 214.615
2005 The Island Sarah Jordan / Jordan Two Delta Michael Bay 57.136
2006 Scoop Sondra Pransky Woody Allen 17.726
2006 The Black Dahlia Katherine "Kay" Lake Brian De Palma 3301
2006 The Prestige Olivia Wenscombe Christopher Nolan 55.009
2007 The Nanny Diaries Annie "Nanny" Braddock Shari Springer Berman og Robert Pulcini 13.396
2008 Den anden søster Mary Boleyn Justin Chadwick 15.465
2008 Vicky Cristina Barcelona Cristina Woody Allen 98.235
2008 The Spirit Silken Floss Frank Miller 29.772
2009 Han er bare ikke vild med dig Anna Marks Ken Kwapis 68.654
2009 These Vagabond Shoes Scarlett Johansson Instruktør og forfatter; kortfilm
2010 Iron Man 2 Natasha Romanoff / Black Widow Jon Favreau 177.190
2011 The Whale Suzanne Chisholm og Michael Parfit Executive producer; dokumentarfilm
2011 We Bought a Zoo Kelly Foster Cameron Crowe 777
2012 The Avengers Natasha Romanoff / Black Widow Joss Whedon 300.984
2012 Hitchcock Janet Leigh Sacha Gervasi 9411
2013 Don Jon Barbara Sugarman Joseph Gordon-Levitt 20.753
2013 Under the Skin Laura Jonathan Glazer 913
2013 Hende Samantha Spike Jonze Stemme 17.023
2014 Chef Molly Jon Favreau
2014 Lucy Lucy Miller Luc Besson 111.947
2014 Captain America: The Winter Soldier Natasha Romanoff / Black Widow Russo brødrene 105.198
2015 Avengers: Age of Ultron Natasha Romanoff / Black Widow Joss Whedon 269.834
2016 Captain America: Civil War Natasha Romanoff / Black Widow Russo brødrene 182.326
2016 Hail, Caesar! DeeAnna Moran Joel og Ethan Coen 18.766
2016 Junglebogen Kaa Jon Favreau Stemme 196.467
2016 Syng Ash Garth Jennings Stemme 291.545
2017 Ghost in the Shell Major Mira Killian / Motoko Kusanagi Rupert Sanders 41.858
2017 Rough Night Jessica "Jess" Thayer Lucia Aniello 51.643
2018 Isle of Dogs Nutmeg Wes Anderson Stemme 12.305
2018 Avengers: Infinity War Natasha Romanoff / Black Widow Russo brødrene 349.097
2019 Captain Marvel Natasha Romanoff / Black Widow Anna Boden og Ryan Fleck Ukrediteret cameo 215.321
2019 Avengers: Endgame Natasha Romanoff / Black Widow Russo brødrene 558.364
2019 Marriage Story Nicole Barber Noah Baumbach 1594
2019 Jojo Rabbit Rosie Betzler Taika Waititi 54.745
2021 Black Widow Natasha Romanoff / Black Widow Cate Shortland Executive producer 10.018
2021 Sing 2 Ash Garth Jennings Stemme 288.734
2023 Asteroid City Midge Campbell Wes Anderson
2023 North Star Katherine Kristin Scott Thomas
2024 Transformers One Elita One Josh Cooley Stemme; i produktion
2024 Project Artemis Ikke-offentliggjort Greg Berlanti Filmer, også producer

TV

[redigér | rediger kildetekst]
År Titel Rolle Noter
1995 The Client Jenna Halliwell Episode: "Pilot"
2001 Anatomy of a Scene Hun selv Episode: "Girl with the Pearl Earring"
2004 EEntourage Hun selv Episode: "New York"
2005, 2006
2008 		Robot Chicken Flere stemmer 6 episoder
2006, 2007
2010, 2015 		Saturday Night Live Sig selv/Værten / Flere roller 4 episoder
2014 HitRecord on TV Olivia Episode: "Re: Games"

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Marie Hohnen (24. august 2019). "Scarlett Johansson topper listen over bedst betalte skuespillerinder". Femina.
  2. ^ Laura Byager Rabøl (15. september 2021). "Magasin har kåret de 100 mest indflydelsesrige personer". TV 2.
  3. ^ Tina Jøhnk Christensen (28. december 2008). "Scarlett Johansson: Jeg er lykkelig for at være dansk". B.T.
  4. ^ "Scarlett Johansson". British Film Institute. Arkiveret fra originalen 17. november 2018. Hentet 20. november 2018.
  5. ^ Heller, Corinne (19. november 2014). "Scarlett Johansson Shows Post-Baby Body, Walks Red Carpet With Twin". E! News. Arkiveret fra originalen 19. juli 2017. Hentet 9. oktober 2017.
  6. ^ Rehlin, Gunnar (4. marts 2016). "Scarlett Johansson: Scandinavia is part of my heritage". Scandinavian Traveler. Arkiveret fra originalen 3. marts 2017. Hentet 3. marts 2017.
  7. ^ Quinn, Ben (26. april 2008). "Mary Stuart reigns again – in Ireland". The Guardian. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2017. Hentet 5. oktober 2017.
  8. ^ "Scoopy's Notebook". The Villager. Vol. 78, no. 3. 18. juni 2008. Arkiveret fra originalen 8. januar 2009. Hentet 28. juli 2009.
  9. ^ Weiss, Anthony (7. april 2006). "The Scarlett Grandma". The Forward. Arkiveret fra originalen 18. oktober 2006. Hentet 4. oktober 2017.
  10. ^ "Scarlett Johansson: Shades of Scarlett". The Independent. 13. maj 2005. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2017. Hentet 7. oktober 2017. [my childhood] was filled with things that I loved to do, and also very normal things: I lived in New York, I have a family life and went to a regular school.
  11. ^ Isherwood, Charles (12. maj 2010). "Definitely Didn't Get Lost in Translation". The New York Times. Arkiveret fra originalen 10. april 2014. Hentet 31. marts 2014.
  12. ^ Shulgasser, Barbara (9. august 1996). "Many things to like about "Manny & Lo'". San Francisco Chronicle. Arkiveret fra originalen 13. april 2010. Hentet 26. juli 2009.
  13. ^ Lasalle, Mick (9. august 1996). "Two Girls, a Condo and One Kidnapped Mom". San Francisco Chronicle. Arkiveret fra originalen 25. december 2004. Hentet 26. juli 2009.
  14. ^ "From child star to Ghost in the Shell: Scarlett Johansson's life and career, in pictures". The Daily Telegraph. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2017. Hentet 5. oktober 2017.
  15. ^ Delmar, Peter (2016). Scarlett Johansson. Raintree. s. 12. ISBN 978-1-4747-2338-1. Arkiveret fra originalen 9. oktober 2017. Hentet 5. oktober 2017.
  16. ^ Jones, Chris (7. oktober 2013). "Scarlett Johansson...That Voice". Esquire. Arkiveret fra originalen 30. april 2016. Hentet 6. oktober 2017.
  17. ^ Larry Z. Leslie (2011). Celebrity in the 21st Century: A Reference Handbook. ABC-CLIO. s. 128. ISBN 978-1-59884-484-9. Arkiveret fra originalen 9. oktober 2017. Hentet 4. oktober 2017.
  18. ^ Stern, Marlow (12. september 2013). "Sofia Coppola Discusses 'Lost in Translation' on Its 10th Anniversary". The Daily Beast. Arkiveret fra originalen 29. juli 2017. Hentet 25. september 2017.
  19. ^ Davies, Hugh (20. januar 2004). "Small pearl takes on the Bafta blockbusters". The Daily Telegraph. Arkiveret fra originalen 26. september 2017. Hentet 25. september 2017.
  20. ^ "Scarlett Johansson Movie Box Office Results". Box Office Mojo. Arkiveret fra originalen 29. august 2019. Hentet 7. september 2019.
  21. ^ Kirschling, Gregory (9. april 2004). "How the SpongeBob movie snagged Scarlett Johansson". Entertainment Weekly. Arkiveret fra originalen 26. september 2017. Hentet 25. september 2017.
  22. ^ "In Good Company (2004)". Rotten Tomatoes. 14. januar 2005. Arkiveret fra originalen 30. august 2017. Hentet 25. september 2017.
  23. ^ Garfield, Simon (8. august 2004). "Why I love London". The Observer. Arkiveret fra originalen 26. september 2017. Hentet 26. september 2017.
  24. ^ "Match Point (2005)". Box Office Mojo. Arkiveret fra originalen 1. juli 2017. Hentet 26. september 2017.
  25. ^ "Scarlett Johansson profile". The New York Times. Arkiveret fra originalen 24. februar 2009. Hentet 29. juli 2009.
  26. ^ "Scoop". Box Office Mojo. Arkiveret fra originalen 27. juli 2009. Hentet 2. august 2009.
  27. ^ "Scoop (2006)". Rotten Tomatoes. 28. juli 2006. Arkiveret fra originalen 15. februar 2009. Hentet 2. august 2009.
  28. ^ "Scarlett Johansson Stars in 'When The Deal Goes Down' Film Directed by Bennett Miller Set to New Bob Dylan Song". Sony. 31. august 2006. Arkiveret fra originalen 21. april 2022. Hentet 25. april 2022.
  29. ^ Jacobs, A.J. (31. oktober 2006). "Scarlett Johansson Is the Sexiest Woman Alive, 2006". Esquire. Arkiveret fra originalen 6. september 2014.
  30. ^ Carle, Chris (12. oktober 2006). "Casting The Prestige". IGN. Arkiveret fra originalen 3. september 2009. Hentet 3. august 2009.
  31. ^ "The Other Boleyn Girl". Metacritic. Arkiveret fra originalen 24. maj 2009. Hentet 7. august 2009.
  32. ^ "The Other Boleyn Girl (2008)". Rotten Tomatoes. Arkiveret fra originalen 27. juni 2009. Hentet 7. august 2009.
  33. ^ "Vicky Cristina Barcelona". Box Office Mojo. Arkiveret fra originalen 24. september 2009. Hentet 7. august 2009.
  34. ^ "Metacritic: 2008 Film Critic Top Ten Lists". Metacritic. Arkiveret fra originalen 27. februar 2009. Hentet 11. januar 2009.
  35. ^ "The Spirit (2008)". Rotten Tomatoes. 25. december 2008. Arkiveret fra originalen 21. marts 2009. Hentet 8. august 2009.
  36. ^ "He's Just Not That into You". Box Office Mojo. Arkiveret fra originalen 9. august 2009. Hentet 8. august 2009.
  37. ^ "He's Just Not That into You (2009)". Rotten Tomatoes. 6. februar 2009. Arkiveret fra originalen 29. maj 2009. Hentet 8. august 2009.
  38. ^ "Scarlett Johansson wins Best Actress Tony Award". Glamour. 14. juni 2010. Arkiveret fra originalen 31. marts 2014. Hentet 31. marts 2014.
  39. ^ "Scarlett Johansson to Make Her Broadway Debut Opposite Liev Schreiber in A View from the Bridge". Broadway.com. 26. oktober 2009. Arkiveret fra originalen 27. marts 2010. Hentet 3. februar 2010.
  40. ^ Isherwood, Charles (12. maj 2010). "Scarlett Johansson Made Broadway Look Easy". The New York Times. Arkiveret fra originalen 29. september 2017. Hentet 3. oktober 2017.
  41. ^ Healy, Patrick (14. juni 2010). "'Red' and 'Memphis' Win Top Tony Awards". The New York Times. Arkiveret fra originalen 29. september 2017.
  42. ^ Evans, Suzy (30. maj 2011). "Broadway Backlash Against Hollywood Stars Heats Up as Tony Awards Approach". The Hollywood Reporter (engelsk). Arkiveret fra originalen 25. oktober 2017. Hentet 25. oktober 2017.
  43. ^ "We Bought a Zoo". Rotten Tomatoes. 23. december 2011. Arkiveret fra originalen 30. juni 2012. Hentet 5. juli 2012.
  44. ^ Frost, Caroline (13. september 2012). "Interview: Scarlett Johansson On Buffing Up For Avengers, Speaking Russian And Trying To Look Sexy..." HuffPost. Arkiveret fra originalen 29. september 2017. Hentet 29. september 2017.
  45. ^ Hetrick, Adam (20. september 2012). "Benjamin Walker, Debra Monk and Ciaran Hinds Will Join Scarlett Johansson in Broadway's Cat on a Hot Tin Roof". Playbill. Arkiveret fra originalen 3. januar 2013. Hentet 28. november 2012.
  46. ^ Grossberg, Josh (18. januar 2013). "Scarlett Johansson in Cat on a Hot Tin Roof: Early Reviews Surface, Critics Not So Hot About Broadway Revival". E! News. Arkiveret fra originalen 17. maj 2021. Hentet 18. januar 2013.
  47. ^ Child, Ben (22. januar 2013). "Joseph Gordon-Levitt directorial debut sells for $4m". The Guardian. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2013. Hentet 18. februar 2013.
  48. ^ Breznican, Anthony (27. september 2013). "'Don Jon': How Joseph Gordon-Levitt wooed Scarlett Johansson". Entertainment Weekly. Arkiveret fra originalen 29. september 2017. Hentet 29. september 2017.
  49. ^ "Don Jon". Rotten Tomatoes. 27. september 2013. Arkiveret fra originalen 1. oktober 2013. Hentet 28. september 2013.
  50. ^ Puig, Claudia (27. september 2013). "'Don Jon' weaves porn and comedy with unexpected charm". USA Today. Arkiveret fra originalen 28. september 2013. Hentet 28. september 2013.
  51. ^ Leigh, Danna (6. marts 2014). "Under the Skin: why did this chilling masterpiece take a decade?". The Guardian. Arkiveret fra originalen 4. juni 2014. Hentet 29. april 2014.
  52. ^ "Under the Skin (2013)". Rotten Tomatoes. 4. april 2014. Arkiveret fra originalen 4. april 2014. Hentet 5. april 2014.
  53. ^ Earp, Catherine (16. august 2014). "Captain America stars contributed to script". Digital Spy. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2017. Hentet 2. oktober 2017.
  54. ^ "Captain America: The Winter Soldier (2014)". Rotten Tomatoes. 4. april 2014. Arkiveret fra originalen 26. juli 2015. Hentet 6. april 2014.
  55. ^ Siegel, Tatiana (22. april 2013). "Scarlett Johansson to Star in Luc Besson's Latest Action Movie (Exclusive)". The Hollywood Reporter. Arkiveret fra originalen 22. august 2017. Hentet 9. oktober 2017.
  56. ^ "Lucy Production Notes" (PDF). Universal Pictures. Arkiveret fra originalen (PDF) 1. august 2014. Hentet 11. august 2014.
  57. ^ Lombardi, Ken (25. juli 2014). "'Lucy,' 'Hercules' both get strength from critics". CBS News. Arkiveret fra originalen 10. september 2014. Hentet 8. september 2014.
    Sims, David (25. juli 2014). "Is 'Lucy' Being Criticized as Dumb Because It's About Being Smart?". The Atlantic. Arkiveret fra originalen 25. juli 2014. Hentet 25. juli 2014.
    Gettell, Oliver (22. juli 2014). "'Lucy': 5 reasons the Scarlett Johansson film ruled the box office". Los Angeles Times. Arkiveret fra originalen 26. august 2014. Hentet 22. august 2014.
  58. ^ Vejvoda, Jim (23. juli 2014). "Lucy Review". IGN. Arkiveret fra originalen 5. september 2017. Hentet 2. oktober 2017.
  59. ^ "2014 Yearly Box Office Results" (engelsk). Box Office Mojo. Arkiveret fra originalen 14. september 2017. Hentet 2. oktober 2017.
  60. ^ Breznican, Anthony (18. juli 2014). "How 'Avengers: Age of Ultron' will hide Scarlett Johansson's pregnancy". Entertainment Weekly. Arkiveret fra originalen 20. juli 2014. Hentet 18. juli 2014.
  61. ^ "All Time Worldwide Box Office Grosses" (engelsk). Box Office Mojo. Arkiveret fra originalen 2. januar 2010. Hentet 2. oktober 2017.
  62. ^ "Hail, Caesar! (2016)". Rotten Tomatoes. 5. februar 2016. Arkiveret fra originalen 30. august 2017. Hentet 2. oktober 2017.
  63. ^ "Scarlett Johansson". Rotten Tomatoes. Arkiveret fra originalen 30. august 2017. Hentet 2. oktober 2017.
  64. ^ "Listen to Scarlett Johansson Narrate Alice in Wonderland, Directed by Her Sister". Vanity Fair. Arkiveret fra originalen 26. april 2018. Hentet 15. april 2020.
  65. ^ Galuppo, Mia (13. juli 2018). "Scarlett Johansson Drops Out of 'Rub & Tug' Trans Film Following Backlash". The Hollywood Reporter. Arkiveret fra originalen 13. juli 2018. Hentet 13. juli 2018.
  66. ^ Couch, Aaron (7. juli 2021). "Kevin Feige and 'Black Widow' Team on Straddling Marvel's Past and Future". The Hollywood Reporter. Arkiveret fra originalen 9. juli 2021. Hentet 13. juli 2021.
  67. ^ D'Alessandro, Anthony (12. april 2019). "'Sing 2' To Croon Summer 2021; 'The Croods 2' Moves To Holiday Season 2020". Deadline Hollywood. Arkiveret fra originalen 28. august 2019. Hentet 17. juni 2022.
  68. ^ Flint, Joe; Schwartzel, Erich (29. juli 2021). "Scarlett Johansson Sues Disney Over 'Black Widow' Streaming Release". The Wall Street Journal. Arkiveret fra originalen 29. juli 2021. Hentet 30. juli 2021.
  69. ^ Grobar, Matt (8. juni 2022). "Scarlett Johansson To Star In Kristin Scott Thomas' Feature Directorial Debut 'My Mother's Wedding' – Update". Deadline Hollywood. Arkiveret fra originalen 8. juni 2022. Hentet 8. juni 2022.
  70. ^ Fleming, Mike Jr. (7. juni 2022). "Jason Bateman Exits Scarlett Johansson-Chris Evans Film 'Artemis' Due To Creative Differences". Deadline Hollywood. Arkiveret fra originalen 7. juni 2022. Hentet 7. juni 2022.
  71. ^ Rubin, Rebecca (27. april 2023). "'Transformers' Animated Prequel Sets Chris Hemsworth, Scarlett Johansson and More Voice Cast". Variety. Hentet 27. april 2023.
  72. ^ Leeds, Jeff (28. april 2007). "Coachella: Scarlett Johansson Joins Jesus and Mary Chain". The New York Times. Arkiveret fra originalen 3. maj 2007. Hentet 28. april 2007.
  73. ^ "Justin Timberlake, Beyonce lead MTV Video Music Awards with 7 nods each". Pittsburgh Tribune-Review. 8. august 2007. Arkiveret fra originalen 19. januar 2010. Hentet 23. august 2007.
  74. ^ "Anywhere I Lay My Head by Scarlett Johansson". Metacritic. Arkiveret fra originalen 25. maj 2008. Hentet 6. december 2019.
  75. ^ Wood, Mikael (29. maj 2008). "Scarlett Johansson, 'Anywhere I Lay My Head' (ATCO) Bombshell actress coos coyly behind hipster sound sculptor". Spin. Arkiveret fra originalen 13. februar 2012. Hentet 8. maj 2010.
  76. ^ Lynskey, Dorian (16. maj 2008). "Scarlett Johansson, Anywhere I Lay My Head". The Guardian. Arkiveret fra originalen 5. marts 2016.
  77. ^ Hoskyns, Barney (18. maj 2008). "Scarlett Johansson, Anywhere I Lay My Head". The Guardian. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2013. Hentet 11. oktober 2008.
  78. ^ Elan, Priya (2. maj 2008). "Scarlett Johansson – Anywhere I Lay My Head". NME. Arkiveret fra originalen 23. april 2009. Hentet 24. juli 2009.
  79. ^ "NME's Top 50 Albums of 2008 – Year-End List". NME. 10. december 2008. Arkiveret fra originalen 11. maj 2017. Hentet 9. oktober 2017.
  80. ^ "Anywhere I Lay My Head (2008)". Billboard. Arkiveret fra originalen 21. november 2021. Hentet 8. august 2009.
  81. ^ Parker, Lyndsey (13. august 2009). "Will Scarlett Johansson's Music Finally Get Some Respect?". Yahoo! Music. Arkiveret fra originalen 5. april 2012. Hentet 22. januar 2012.
  82. ^ Gundersen, Edna (12. maj 2009). "Listen as Yorn, Johansson 'Break Up'". USA Today. Arkiveret fra originalen 4. august 2009. Hentet 24. juli 2009.
  83. ^ "Pete Yorn – Awards". AllMusic. Arkiveret fra originalen 17. marts 2016. Hentet 7. oktober 2017.
  84. ^ "Scarlett Johansson, Tegan And Sara Stump For Steel Train". American Songwriter. 4. juni 2010. Arkiveret fra originalen 7. juli 2011. Hentet 23. februar 2011.
  85. ^ ""Wretches & Jabberers Soundtrack", by J. Ralph Featuring Various Artists, iTunes web site". iTunes Store. 11. januar 2011. Arkiveret fra originalen 18. januar 2011. Hentet 23. februar 2011.
  86. ^ "Hear 5 Oscar nominees for Best Original Song". CBS News. 12. januar 2013. Arkiveret fra originalen 27. marts 2013. Hentet 30. marts 2013.
  87. ^ Winfrey, Graham (27.05.2019) Idris Elba Remixes Two ‘Jungle Book’ Songs: Listen To His Version of ‘Bare Necessities’ & ‘Trust In Me’ IndieWire (engelsk) Hentet 16.12.2019.
  88. ^ Petit, Stephanie (25.11.2016) Scarlett Johansson Goes Rock in New Song from the Sing Soundtrack - Listen Here! People (engelsk) Hentet 16.12.2019
  89. ^ "Scarlett Johansson returns to music with 'Apart'". GulfNews. AFP. 4. juni 2018. Arkiveret fra originalen 4. juni 2018. Hentet 4. juni 2018.
  90. ^ Morris, Alex (6. marts 2006). "Alex Morris, "Scarlett's Ex Carries a Torch Song"". New York. Arkiveret fra originalen 28. september 2013. Hentet 30. marts 2013.
  91. ^ "Inside Scarlett Johansson's Ups and Downs in Love". People. 25. januar 2017. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2017. Hentet 7. oktober 2017.
  92. ^ Bailey, Alyssa (9. juni 2016). "This Is How Blake Lively Won Ryan Reynolds' Heart". Elle. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2017. Hentet 7. oktober 2017.
  93. ^ Luchina Fisher (5. september 2013). "5 Things to Know About Scarlett Johansson's Fiance". ABC News. Arkiveret fra originalen 6. juni 2014. Hentet 4. juni 2014.
  94. ^ "Scarlett Johansson & Romain Dauriac: Romance Rewind". E! News. Arkiveret fra originalen 6. juni 2014. Hentet 4. juni 2014.
  95. ^ "Actress Scarlett Johansson is engaged". CNN. 5. september 2013. Arkiveret fra originalen 11. september 2017. Hentet 9. oktober 2017.
  96. ^ "Scarlett Johannson/John Grant". Late Show with David Letterman. 8. januar 2014. CBS. Arkiveret fra originalen 14. maj 2014. I decided to take the plunge and move to Paris and it's great, I love it
  97. ^ Toomey, Alyssa (4. september 2014). "Scarlett Johansson Welcomes a Baby Girl!". E! News. Arkiveret fra originalen 7. april 2017. Hentet 7. oktober 2017.
  98. ^ Saud, Nardine (1. december 2014). "Scarlett Johansson is married! Hush-hush wedding happened in Montana". Los Angeles Times. Arkiveret fra originalen 15. februar 2015. Hentet 21. februar 2015.
  99. ^ "Scarlett Johansson Steps Out Following News of Split from Husband Romain Dauriac". People. 25. januar 2017. Arkiveret fra originalen 31. august 2017. Hentet 7. oktober 2017.
  100. ^ "Scarlett Johansson is single again as divorce is finalized". USA Today. 13. september 2017. Arkiveret fra originalen 14. september 2017. Hentet 15. september 2017.
  101. ^ Sieczkowski, Cavan (1. december 2017). "Introducing ScarJost: Scarlett Johansson And Colin Jost Go Public". The Huffington Post. Arkiveret fra originalen 17. maj 2018. Hentet 20. maj 2018.
  102. ^ Mizoguchil, Karen (19. maj 2019). "Scarlett Johansson and SNL's Colin Jost Are Engaged After Two Years of Dating". People. Arkiveret fra originalen 20. maj 2019. Hentet 20. maj 2019.
  103. ^ Michallon, Clémence (29. oktober 2020). "Scarlett Johansson and Colin Jost wed in private ceremony". The Independent. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2020. Hentet 29. oktober 2020.
  104. ^ VanHoose, Benjamin; Leonard, Elizabeth (18. august 2021). "Scarlett Johansson and Husband Colin Jost Welcome First Baby Together". People. Arkiveret fra originalen 18. august 2021. Hentet 18. august 2021.
  105. ^ David, Mark (11. oktober 2018). "Scarlett Johansson Snaps Up Secluded Home in New York State Celebrity Enclave". Variety. Arkiveret fra originalen 12. oktober 2018. Hentet 7. december 2020.
  106. ^ "Christopher Chaney, so-called Hollywood hacker, gets 10 years for posting celebrities' personal photos online". CBS News. 18. december 2012. Arkiveret fra originalen 26. oktober 2015. Hentet 11. oktober 2015.
  107. ^ Weiner, Jess (12. januar 2010). "Body Peace Award: Scarlett Johansson". Seventeen. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2017. Hentet 7. oktober 2017.
  108. ^ Johansson, Scarlett (21. juli 2009). "The Skinny". The Huffington Post. Arkiveret fra originalen 26. juli 2017. Hentet 9. oktober 2017.
  109. ^ Dockterman, Eliana (5. november 2014). "Keira Knightley Posed Topless to Show How She Looks Without Photoshop". Time. Arkiveret fra originalen 13. marts 2017. Hentet 28. oktober 2017.
  110. ^ Spero, Jesse (8. april 2014). "Scarlett Johansson Slams Own Nickname". Yahoo!. Arkiveret fra originalen 13. april 2014.
  111. ^ Gamble, Livia (9. april 2014). "Scarlett Johansson's fuse shorts out over nickname". The Sydney Morning Herald. Arkiveret fra originalen 2. december 2017. Hentet 19. november 2017.
  112. ^ Huffington, Arianna (22. november 2011). "Scarlett Johansson". Interview. Arkiveret fra originalen 16. marts 2018. Hentet 19. november 2017.
  113. ^ Singh, Anita (12. august 2008). "Scarlett Johansson: Women actresses are victims of Hollywood ageism". The Daily Telegraph. Arkiveret fra originalen 17. juli 2017. Hentet 12. oktober 2017.
  114. ^ Hill, Logan (3. juli 2007). "And God Created Scarlett". New York. Arkiveret fra originalen 22. oktober 2017. Hentet 9. oktober 2017.
  115. ^ Gay, Jason (24. marts 2014). "Scarlett Johansson Opens Up". The Wall Street Journal. Arkiveret fra originalen 10. september 2017. Hentet 7. oktober 2017.
  116. ^ Powers, Lindsay (18. oktober 2011). "David Fincher: Scarlett Johansson Too Sexy for 'Girl With Dragon Tattoo'". The Hollywood Reporter (engelsk). Arkiveret fra originalen 19. oktober 2017. Hentet 18. oktober 2017.
  117. ^ Linares, Veronica (27. maj 2014). "Scarlett Johansson makes Maxim's Hot 100, dislikes 'being an object of desire'". United Press International. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2017. Hentet 7. oktober 2017.
  118. ^ "Esquire: Scarlett Johansson 'Sexiest'". The Washington Post. 29. september 2006. Arkiveret fra originalen 21. juli 2013. Hentet 29. september 2006.
    "Scarlett Johansson Named Sexiest Woman Alive". CBS News. 7. oktober 2013. Arkiveret fra originalen 6. september 2014.
  119. ^ "Scarlett Johansson – Fulsome fantasy". FHM. Arkiveret fra originalen 11. maj 2012. Hentet 4. maj 2012.
  120. ^ "Academy Invites 127 to Membership". Academy of Motion Picture Arts and Sciences. 28. juni 2004. Arkiveret fra originalen 11. januar 2008.
  121. ^ "Scarlett Johansson gets Walk of Fame star". BBC News. 3. maj 2012. Arkiveret fra originalen 11. oktober 2017. Hentet 11. oktober 2017.
  122. ^ "The Scarlett L'Oreal". Vogue. 4. januar 2006. Arkiveret fra originalen 18. maj 2015. Hentet 28. april 2015.
    Niven, Lisa (6. november 2013). "Dolce & Gabbana's Hollywood Love Story". Vogue. Arkiveret fra originalen 10. oktober 2017. Hentet 9. oktober 2017.
    "Louis Vuitton Turns Scarlett". Vogue. 14. december 2006. Arkiveret fra originalen 16. februar 2016. Hentet 28. april 2015.
  123. ^ Bumpus, Jessica (28. maj 2009). "Turning Scarlett". Vogue. Arkiveret fra originalen 21. oktober 2017. Hentet 20. oktober 2017.
  124. ^ Leach, Ben (2. april 2009). "Scarlett Johansson pictured as new face of Moet & Chandon". The Daily Telegraph. Arkiveret fra originalen 27. juli 2012. Hentet 9. oktober 2017.
  125. ^ "Israeli firm SodaStream hires Scarlett Johansson as its new face". Haaretz. 12. januar 2014. Arkiveret fra originalen 12. januar 2014. Hentet 14. januar 2014.
  126. ^ "Scarlett Johansson Criticised Over SodaStream". Sky plc. 24. januar 2014. Arkiveret fra originalen 4. februar 2014. Hentet 2. februar 2014.
  127. ^ Elsworth, Catherine (5. februar 2008). "Scarlett Johansson supports Barack Obama". The Daily Telegraph. Arkiveret fra originalen 7. maj 2009. Hentet 9. maj 2010.
  128. ^ "Johansson: Americans disappointed by Bush's re-election". Contactmusic.com. 23. august 2005. Arkiveret fra originalen 21. april 2006. Hentet 18. juli 2006.
  129. ^ Johnson, Katelyn (15. januar 2008). "Impact of Student Voters Questioned". CBS News. Arkiveret fra originalen 21. november 2010. Hentet 9. maj 2010.
  130. ^ Fecke, Jeff (5. februar 2008). "Scarlett Johansson sprinkles a little stardust at Carleton". The Minnesota Independent. Arkiveret fra originalen 14. juli 2010. Hentet 20. juli 2010.
  131. ^ "Musicians rock for Barack on Super Tuesday". Reuters. 5. februar 2008. Arkiveret fra originalen 20. september 2020. Hentet 25. juli 2009.
  132. ^ Boyle, Katherine (7. juni 2012). "Fashion industry gains political clout as it backs Obama's reelection effort". The Washington Post. Arkiveret fra originalen 9. august 2022. Hentet 25. april 2022.
  133. ^ "Scarlett Johansson DNC speech (text, video)". Politico. 6. september 2012. Arkiveret fra originalen 6. september 2014. Hentet 7. september 2012.
  134. ^ Spillius, Alex (16. oktober 2012). "US election: Scarlett Johansson urges women to vote for Barack Obama". The Daily Telegraph. Arkiveret fra originalen 11. januar 2017. Hentet 9. oktober 2017.
  135. ^ "Scarlett Johansson Voting For Hillary Clinton: She Has Stamina, Integrity & Is Very Clever". Hollywood Life. 11. oktober 2016. Arkiveret fra originalen 23. september 2018. Hentet 23. september 2018.
  136. ^ "Scarlett Johansson, Hollywood's 'collective wisdom,' Hillary Clinton support mocked in new ad". The Washington Times. 3. oktober 2016. Arkiveret fra originalen 16. oktober 2017. Hentet 15. oktober 2017.
  137. ^ McNamara, Mary (21. januar 2017). "Women's marches live updates: Millions march in L.A. and around the world following Trump's inauguration". Los Angeles Times. Arkiveret fra originalen 20. april 2017. Hentet 8. oktober 2017.
  138. ^ Fernandez, Alexis (4. september 2019). "Scarlett Johansson Supports Elizabeth Warren for President: She's 'Thoughtful and Progressive'". People. Arkiveret fra originalen 17. februar 2020. Hentet 21. januar 2020.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Scarlett_Johansson&oldid=11893145"