Spring til indhold

Ratio decidendi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ratio decidendi (flertal: rationes decidendi) er en latinsk betegnelse for den endelige grund.[1] Efter denne grund afsiger en domstol afsiger sin dom eller kendelse.[2] Dermed omfatter ratio decidendi den generelle lære, som kan udledes ved domslæsning (også kaldet domsanalyse) af en konkret dom.[3] Ratio decidendi betegner "den retssætning, som er afgørende for" dommens eller den adminstrative afgørelses resultat.[4] Ratio decidendi udgør et mere centralt begreb i britisk og amerikansk ret (og andre retssystemer, der bygger på commen law), end ratio decidendi er i dansk ret.[5] Ratio decidendi anvendes om den retsregel, som doms afgørelse støtter sig på.[6] Med andre ord er "dommens ratio decidendi (...) den regel der kan udledes af dommen".[7]

Videre læsning

[redigér | rediger kildetekst]

Jens Evald: Juridisk teori, metode og videnskab. 2. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 9788757438420

  1. ^ Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi – Danmarks Nationalleksikon. Gyldendal. (år 2000) 16. bind, side 22, 3. spalte, opslagsordet ratio decidendi. ISBN 87-7789-034-5
  2. ^ ratio dedecidendi på meyersfremmedordbog.dk
  3. ^ Ratio decidendi på smithknudsen.dk
  4. ^ side 378, 2. spalte, opslagsordet ratio decidendi i Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4
  5. ^ ratio decidendi på lex.dk
  6. ^ side 83 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden – metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  7. ^ side 46 i Jens Evald: At tænke juridisk – juridisk metode for begyndere. 5. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 9788757446241
Spire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.