Mathilde af Belgien
Mathilde d’Udekem d’Acoz | |
---|---|
Dronning af Belgien | |
Periode | siden 21. juli 2013 |
Forgænger | Paola Ruffo di Calabria |
Ægtefælle | Philippe af Belgien (g. 1999) |
Børn | |
Fulde navn | Mathilde Marie Christine Ghislaine |
Far | Patrick d'Udekem d'Acoz |
Mor | Anna Maria Komorowska |
Født | 20. januar 1973 (51 år) Uccle, Belgien |
Religion | Romersk-katolsk |
Ridder af Elefantordenen 2017 |
Mathilde, Belgiernes Dronning (Mathilde Marie Christine Ghislaine; født den 20. januar 1973 i Ukkel i Belgien som Jonkvrouw Mathilde d'Udekem d'Acoz) er dronning af Belgien siden 21. juli 2013 som hustru til kong Philippe af Belgien.
Mathilde er datter af Patrick Henri d'Udekem d'Acoz og Anna Maria Komorowska. I 1999 blev hun gift med den belgiske tronfølger Philippe, søn af kong Albert 2. af Belgien. Hun blev dronning af Belgien i 2013, da kong Albert 2. abdicerede, og hendes mand besteg tronen. Hun er den første belgisk-fødte dronning af Belgien.
Dronning Mathilde og kong Philippe har fire børn, hvoraf den ældste Prinsesse Elisabeth er tronarving.
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Mathilde blev født den 20. januar 1973 i Uccle/Ukkel ved Bruxelles i Belgien som datter af sygeplejerske og polsk grevinde, Anna Maria Komorowska, og pensioneret dommer og æresgeneral i det belgiske luftvåben, Patrick Henri d'Udekem d'Acoz.
Hun er uddannet som talepædagog i 1994 og som psykolog ved Université catholique de Louvain i 2002. Mens hun læste psykologi, mødte hun kronprins Philippe af Belgien til tennis. Det lykkedes dem at holde forbindelsen så godt skjult for offentligheden i tre år, at forlovelsen i 1999 kom som en overraskelse, og der blev talt om et arrangeret ægteskab. De blev gift den 4. december 1999 i Bruxelles.
Mathilde taler flydende engelsk, fransk, italiensk og flamsk. Mathilde er gudmor til to prinsesser: Alexia af Nederlandene og Isabella af Danmark.
Børn
[redigér | rediger kildetekst]Parret har fire børn:
- Élisabeth Thérèse Marie Hélène, født 25. oktober 2001
- Gabriel Baudouin Charles Marie, født 20. august 2003
- Emmanuel Leopold Guillaume François Marie, født 4. oktober 2005
- Éléonore Fabiola Victoria Anne Marie, født 16. april 2008
Titel, prædikater og æresbevisninger
[redigér | rediger kildetekst]Titler og prædikater
[redigér | rediger kildetekst]- 20. januar 1973 — 4. december 1999: Jonkvrouw Mathilde d'Udekem d'Acoz
- 4. december 1999 – 21. juli 2013: Hendes Kongelige Højhed Mathilde, Hertuginde af Brabant, Prinsesse af Belgien
- 21. juli 2013 — nu: Hendes Majestæt Mathilde, Belgiernes Dronning
Æresbevisninger
[redigér | rediger kildetekst]Udenlandske dekorationer
[redigér | rediger kildetekst]- Danmark: Ridder af Elefantordenen (R.E.) (2017)[1]
- Norge: Storkors af Sankt Olavs Orden (No.St.O.1) (2003)[2]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Modtagere af danske dekorationer". Det danske kongehus. Arkiveret fra originalen 12. maj 2019. Hentet 2019-01-29.
- ^ "Tildelinger av ordener og medaljer". kongehuset.no (norsk). Hentet 25. april 2019.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Foregående: | Dronning af Belgien siden 2013 |
Efterfølgende: |
Paola Ruffo di Calabria | Nuværende |