Spring til indhold

Marianne Vind

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Marianne Vind
Medlem af Europa-Parlamentet
valgt fra Danmark
Nuværende
Overtaget embede
2. juli 2019
ForegåendeJeppe Kofod
Personlige detaljer
Født3. december 1970 (54 år)
Køge
NationalitetDanmark Dansk
Politisk partiSocialdemokratiet
BopælHavdrup
Uddannelses­stedRoskilde Universitet
BeskæftigelseFagforeningsperson, politiker Rediger på Wikidata
Medlem afDansk Laborant-Forening Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverHK Danmark (2011-2019) Rediger på Wikidata
Links
Marianne Vinds hjemmeside
Biografi på europarl.eu
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Marianne Vind (født 3. december 1970 i Køge) er et dansk medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. Hun er hospitalslaborant og har en master i professionel kommunikation fra Roskilde Universitet.

Hun har været formand i Dansk Laborant-Forening (2006-2011) og næstformand i HK/Privat (2011-2019)[1].

Baggrund og opvækst

[redigér | rediger kildetekst]

Marianne Vind blev født i Køge. Efter de første barndomsår i Køge flyttede familien først til Vigersted ved Ringsted og senere til Svebølle på Kalundborg-egnen, hvor hun har haft det meste af sin opvækst, ungdom og voksenliv[2]. I Svebølle arbejdede Marianne Vinds mor i perioder i den lokale børnehave, var dagplejemor og gjorde rent, mens hendes far kørte med kaffe som lastbilchauffør for BKI-Kaffe.

Marianne Vind blev udlært hospitalslaborant fra Rigshospitalet i 1995[3].

Uddannelsen førte til forskellige job bl.a. i Norge og i 2000 til et job i Novozymes i Kalundborg. Siden blev Vind valgt som tillidsrepræsentant og formand for Dansk Laborant-Forening[4][5].

Politisk karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Marianne Vind fik 27.396 personlige stemmer ved Europa-Parlamentsvalget 26. maj 2019 og blev 1. stedfortræder for Socialdemokratiet. Da Jeppe Kofod blev udpeget til udenrigsminister i regeringen Mette Frederiksen, kom Marianne Vind i Europa-Parlamentet,[6][7] og blev genvalgt i 2024.

Hun sidder i Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget for Transport og Turisme.[8] Hun har tidligere været medlem af det midlertidige Udvalg for Kræftbekæmpelse.[9] Dertil er hun næstformand i Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydøstasien og Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN).

Hun er medlem af netværksgruppen for LGBTI-rettigheder.[10] og næstformand i netværksgruppen for handicap.[11] Dertil er hun medlem af netværksgruppen for fagforeninger.[12]

I 2023 udgav Marianne Vind debatbogen "Arbejdsmarkedets Skyggesider - Om truslerne mod det gode arbejdsliv og kampen for en retfærdig fremtid i Europa" gennem forlaget Frydenlund[13]. I bogen beskriver hun udviklingen af det europæiske arbejdsmarked og sætter fokus på forskellige temaer, blandt andet globalisering, ulighed, usikre og skæve ansættelsesformer, mindstelønninger og hvordan EU i hendes optik både svækker og styrker den danske arbejdsmarkedsmodel[14][15].

Marianne Vind bor i Havdrup i Solrød Kommune.

  1. ^ Annemette Schou Refsgaard (12. april 2019), HK/Privats næstformand stopper, HK/Danmark, arkiveret fra originalen 23. november 2020, hentet 10. februar 2021
  2. ^ Stoleleg: Ny regering sender Sjællænder i Europaparlamentet - sn.dk - Sjællandske Nyheder
  3. ^ Kvindernes Blå Bog 2010-2011 by Sansir A/S - Issuu
  4. ^ https://www.europarl.europa.eu/meps/da/199941/MARIANNE_VIND/cv#detailedcardmep
  5. ^ Topfigur i HK vil i Europa-Parlamentet: Arbejdsmarkedspolitik vigtigere end nogensinde - Avisen.dk
  6. ^ Thomas Klose Jensen og Per Bang Thomsen (27. juni 2019), Overrasket Kofod-afløser: Jeg havde ikke forestillet mig andet, end han skulle fortsætte det vigtige arbejde i EU, DR Nyheder, hentet 28. juni 2019
  7. ^ Rasmus Nielsen (27. juni 2019), Her er Jeppe Kofods afløser i Parlamentet, Altinget.dk, hentet 28. juni 2019
  8. ^ https://www.europarl.europa.eu/meps/da/199941/MARIANNE_VIND/home
  9. ^ Medlemmer | Hjem | BECA | Udvalg | Europa-Parlamentet
  10. ^ https://www.europarl.europa.eu/about-parliament/files/organisation-and-rules/organisation/intergroups/list-of-members-lgbti.pdf
  11. ^ https://www.europarl.europa.eu/about-parliament/files/organisation-and-rules/organisation/intergroups/list-of-members-disability.pdf
  12. ^ https://www.europarl.europa.eu/about-parliament/files/organisation-and-rules/organisation/intergroups/list-of-members-trade-unions.pdf
  13. ^ Marianne Vind (2023), Arbejdsmarkedets Skyggesider, Forlaget Frydenlund, ISBN 9788772167695
  14. ^ Marianne Vinds nye bog tvinger dig til at se Europas ulighed lige i øjnene | Netavisen Pio
  15. ^ Arbejdsliv - Frydenlund

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.