Spring til indhold

Louis-Jean-François Lagrenée

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Louis-Jean-François Lagrenée
Selvportræt, 1750'erne
Personlig information
Født21. januar 1725 Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Død19. juni 1805 (80 år) Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
SøskendeJean-Jacques Lagrenée Rediger på Wikidata
BarnFrançois Lagrenée Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedÉcole nationale supérieure des Beaux-Arts Rediger på Wikidata
Elev afCharles André van Loo Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, lærer, kunstner, hofmaler Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverÉcole nationale supérieure des Beaux-Arts Rediger på Wikidata
ArbejdsstedFrankrig Rediger på Wikidata
EleverPierre Peyron Rediger på Wikidata
Kendte værkerLa Charité romaine, Coriolan chez les Volsques Rediger på Wikidata
GenrePortræt Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserRidder af Æreslegionen (1804) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Louis-Jean-François Lagrenée (født 30. december 1724 i Paris, død 19. juni 1805 i samme by) var en fransk historiemaler fra rokokotiden, bror til Jean-Jacques Lagrenée og far til Anthelme-François Lagrenée. Han malede primært mytologiske scenerier i en stil beslægtet med François Bouchers.

Han var elev af Carle van Loo, blev 1749 indehaver af Rom-prisen (på værket Josef tolker Faraos drøm, som er gået tabt), vendte i 1753 hjem fra sit ophold i Rom, blev 1755 medlem af og 1758 professor ved Académie royale de peinture et de sculpture, virkede nogle år som hofmaler for kejserinde Elisabeth og direktør for Det kejserlige kunstakademi i Sankt Petersborg, fra 1781 som direktør for Det Franske Akademi i Rom og endte, efter adskillige genvordigheder i revolutionsårene, som rektor for École des Beaux-Arts i Paris og konservator ved Louvre.

Den 15. juli 1804 blev han udnævnt til Ridder af Æreslegionen af kejser Napoleon.[1]

Talrige arbejder af Lagrenée findes i franske museer, i Louvre-samlingen Retfærdighed og nåde og Dejaneiras rov, et portræt af den russiske kejserinde Elisabeth i museet i Douai, nogle værker i Nationalmuseum i Stockholm. Han raderede også.

  1. ^ Documents in Archives Nationale, Paris. Cote: LH/1443/12, LAGRENEE AINE, No. 1443012.