Lotte Grauballe
Lotte Grauballe | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 10. juni 1966 |
Død | 9. juli 2015 (49 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Journalist |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Lotte Grauballe (født 10. juni 1966, død 9. juli 2015) var en dansk journalist.
Lotte Grauballe var uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1990, og blev i 1991 ansat i Mellemfolkeligt Samvirke i Botswana, hvor hun bl.a. arbejdede med kvindeprojekter og kvinders rettigheder, og hun sad i bestyrelsen hos Ditshwanelo, The Botswana Centre for Human rights.[1] I denne NGO startede hun Human Rights Education Unit.
Hun var fra 2000-2005 landechef for Mellemfolkeligt Samvirke i Kenya, men blev sammen med to danske u-landsfrivillige udvist af Kenya på grund af MS’ støtte til jordrettighedsorganisationer.
Kort efter blev hun country director for Norwegian Refugee Councils store program i Sudan og efter det chef for programmet i Uganda. Hun havde chefposter i NRC fra 2005-2010.[2][3] Jobbet som hvid kvindelig landechef i Sudan med store opgaver i det plagede Darfur og med uundgåelige konflikter med regeringen var ekstremt udfordrende.[kilde mangler]
I 2011 blev hun efter det arabiske forår i Nordafrika ansat hos International Media Support (IMS), hvor hun påtog sig den svære opgave at opbygge et medieprogram for en fri presse i Tunesien efter oprøret. I Tunesien blev hun syg, og det viste sig at være cancer. Hun afgik ved døden kort tid efter sin 49 års fødselsdag i 2015.[2]
Hun har besat en række hverv og tillidsposter, herunder været næstforkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke.
Medforfatter til bogen Luk op! Luk verden ind : MS 1944-1994, udgivet i anledning af Mellemfolkeligt Samvirkes 50 års jubilæum i 1994. Blandt medforfattere er Knud Vilby og Ritt Bjerregaard.[4]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Ditshwanelo, The Botswana Centre for Human rights ver. 17 juli 2018 via web.archive.org hentet 13. marts 2019
- ^ a b "In memory of Lotte Grauballe". International Media Support. Hentet 10. marts 2019.
- ^ "Lotte Grauballe til Sudan". Globalnyt. 4. september 2006. Hentet 10. marts 2019.
- ^ Knud Vilby (red.). Luk op! Luk verden ind : MS 1944-1994. Vol. 1 (1. udgave). Mellemfolkeligt Samvirke. ISBN 8770287120.