Karl den Skaldede

Karl den Skaldede
Personlige detaljer
Født	13. juni 823 Frankfurt am Main, Hessen, Tyskland
Død	6. oktober 877 (54 år) Avrieux, Frankrig
Dødsårsag	Malaria
Gravsted	Klosterkirken Saint-Denis
Ægtefæller	Ermentrude af Orléans (fra 846) Richildis af Provence (fra 870)
Børn	Lothar den Lamme, Ludvig den Stammende, Irmentrud, Hildegard, Gisela, Rotrude, Drogo, Pippin, Karl, Rothilde, Judith af Flandern, Karl Barnet, Karlmann
Mor	Judith af Bayern
Far	Ludvig den Fromme
Søskende	Lothar 1., Ludvig den Tyske, Arnulf af Sens, Rotrude, Bertha, Gisela, Pippin 1. af Akvitanien, Hildegard
Beskæftigelse	Monark, forfatter
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Karl 2. (fransk: Charles II), også kaldet Karl den Skaldede (fransk: Charles le Chauve), (823–877) var romersk kejser fra 875 til 877. Han var konge i Det Vestfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Frankrig, fra 843 til 877, konge af Akvitanien fra 848, konge af Lothringen 869-870 og konge af Italien fra 876.

Karl den Skaldede var søn af Ludvig den Fromme, far til Ludvig den Stammende og far til Judith, som var gift med Baldwin I af Flandern.

Efter den frankiske konge Ludvig den Frommes død delte Traktaten i Verdun i 843 Frankerriget mellem hans tre sønner: Den vestlige del, der kom til at blive Frankrig, fik Karl den Skaldede, den østlige del, der kom til at blive det tysk-romerske rige fik Ludvig den Tyske, og en central del (det nordlige Italien og Burgund), der kom til at blive genstand for tysk-fransk rivalisering, tilfaldt Lothar 1.

Karl var den sidste konge i det nuværende Frankrig, der også blev kejser. Frankrig fik først titlen tilbage i 1804, da førstekonsul Bonaparte lod sig krone til kejser Napoleon 1. af Frankrig. I de mellemliggende 900 år var det tyske konger, der kåredes til romersk kejser.

Eksterne links

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Karl den Skaldede

Foregående:	Konge af Frankrig 843-877	Efterfølgende:
Ludvig 1.		Ludvig 2.

Foregående:	Romersk kejser 875–877	Efterfølgende:
Ludvig 2.		Karl den Tykke