Karl af Hessen og ved Rhinen

Karl af Hessen og ved Rhinen
Karl af Hessen og ved Rhinen
Prins af Hessen og ved Rhinen
Ægtefælle	Elisabeth af Preussen (g. 1836)
Børn	Ludvig 4., Storhertug af Hesssen og ved Rhinen; Prins Heinrich; Anna, Storhertuginde af Mecklenburg-Schwerin; Prins Wilhelm;
Fulde navn	tysk: Karl Wilhelm Ludewig
Hus	Huset Hessen
Far	Ludvig 2. af Hessen og ved Rhinen
Mor	Wilhelmine af Baden
Født	23. april 1809; Darmstadt, Storhertugdømmet Hessen
Død	20. marts 1877 (67 år); Darmstadt, Storhertugdømmet Hessen
Hvilested	Altes Mausoleum, Park Rosenhöhe, Darmstadt, Hessen, Tyskland
Religion	Lutheransk
	v; d; r;

Prins Karl af Hessen og ved Rhinen (tysk: Karl Wilhelm Ludwig; 23. april 1809(1809-04-23) – 20. marts 1877) var en tysk prins fra Storhertugdømmet Hessen, officer og politiker.

Prins Karl var den anden søn af storhertug Ludvig 2. af Hessen og ved Rhinen. Som yngre søn gjorde han karriere i militæret, hvor han blev general og regimentschef i infanteriet i Storhertugdømmet Hessens hær. Han var desuden medlem af førstekammeret i Storhertugdømmet Hessens landstænder, hvor han som liberal længe var fortaler for at give Storhertugdømmet Hessen en fri forfatning.

Da Karls storebror, storhertug Ludvig 3., ikke fik børn, blev storhertugdømmet Hessen arvet af prins Karls søn, Ludvig 4.. Gennem ham er Prins Karl bedstefar til kejserinde Aleksandra Fjodorovna af Rusland, oldefar til dronning Louise af Sverige og tipoldefar til prins Philip, hertug af Edinburgh.

Biografi

Tidlige liv

Prins Karl af Hessen blev født den 23. april 1809(1809-04-23) i byen Darmstadt, hovedstaden i det netop oprettede Storhertugdømme Hessen, hvis fragmenterede territorium lå i det centrale Tyskland. Han var den anden søn af den senere storhertug Ludvig 2. af Hessen og ved Rhinen i hans ægteskab med prinsesse Wilhelmine af Baden, en datter af arveprins Karl Ludvig af Baden. Han blev opdraget sammen med sin ældre bror Ludvig og foretog også omfattende uddannelsesrejser gennem Europa sammen med ham.^[1]

Som en yngre søn var det forventet, at prins Karl fik en karriere indenfor militæret, og han gik indledningsvis i østrigsk militærtjeneste. I 1830 døde prins Karls farfar, storhertug Ludvig 1., og hans far blev storhertug som Ludvig 2. Kort efter, i 1832 vendte prins Karl tilbage til Hessen og indtrådte i sin fars hær, hvor han endte som general i infanteriet.^[1]

Ægteskab

Hessens storhertugelige familie i 1840'erne. Prins Karl, Prinsesse Elisabeth, Prins Ludvig og Prins Heinrich ses yderst til venstre.

I december 1835 blev Prins Karl forlovet med sin kusine prinsesse Elisabeth af Preussen på Schloss Fischbach i Schlesien. Prinsesse Elisabeth var datter af prins Vilhelm af Preussen og prinsesse Marianne af Hessen-Homburg, og hun var dermed niece til kong Frederik Vilhelm 3. af Preussen og søster til dronning Marie af Bayern. Forlovelsen kom i stand på foranledning af Prins Karls mor, der imidlertid døde nogle uger senere. Brylluppet blev holdt den 22. oktober 1836 i Berlin.^[1]

Efter brylluppet flyttede ind i Prinz-Carl-Palais i Wilhelminenstraße 34 i Darmstadt, et bypalæ de fik opført i nyklassicistisk stil af arkitekten Georg Moller fra 1834 til 1836. De fik fire børn, prins Ludvig, prins Heinrich, prinsesse Anne og prins Wilhelm. Alligevel var ægteskabet ikke specielt lykkeligt, da prins Karl foretrak livet i militæret frem for at tilbringe tid med sin familie.^[1]

Senere liv

Hessens storhertugelige familie i 1864. 1. række fra venstre: grevinde Julie Hauke, prinsesse af Battenberg; Prinsesse Elisabeth; Kejserinde Maria Alexandrovna af Rusland; Prinsesse Alice. 2. række fra venstre: Prins Carl, Prins Wilhelm; Prins Ludvig; Prins Gustav af Wasa; Prins Alexander.

Fra 1836 til sin død i 1877 var prins Karl regimentschef i det 4. infanteriregiment i Storhertugdømmet Hessens hær, der også var opkaldt efter ham. På grund af storhertugdømmet Hessens forfatning var prins Karl medlem af førstekammeret i Storhertugdømmet Hessens landsstænder fra 1834 indtil valglovsreformen i 1849. Som liberal var prinsen længe fortaler for at give Storhertugdømmet Hessen en fri forfatning. Ved martsrevolutionen i 1848 abdicerede prins Karls far, storhertug Ludvig 2. og overlod tronen til sin søn, prins Karls storebror, der blev storhertug Ludvig 3. Efter reaktionens sejr var prins Karl igen medlem af førstekammeret fra 1856 til 1877.^[1]

Da Karls storebror, storhertug Ludvig 3., ikke fik børn i sit ægteskab med prinsesse Mathilde af Bayern, var prins Karl hans tronfølger. Han blev dog aldrig storhertug, dels fordi han døde før sin storebror, dels fordi hans ældste søn, prins Ludvig, allerede inden var blevet udpeget som tronfølger. Sønnen giftede sig i 1862 med prinsesse Alice af Storbritannien, anden datter af dronning Victoria af Storbritannien og svigerinde til den senere kejserinde Victoria af Tyskland.^[1] To år senere giftede hans datter Anna, der havde været sin fætter, den unge kong Ludwig 2. af Bayerns fortrolige, sig med storhertug Frederik Frans 2. af Mecklenburg-Schwerin, men hun døde allerede året efter i en alder af bare 22 år.

Død og begravelse

*Altes Mausoleum* i *Park Rosenhöhe* i Darmstadt.

Prins Karl døde den 20. marts 1877 i Darmstadt. Den 19. marts 1877 modtog dronning Victoria et telegram fra sin datter Alice, hustru til Karls søn Ludvig, om at de "frygtede det værste".^[2] Den følgende aften nåede nyheden til dronningen fra Alice om, at Karl var "død ganske fredeligt efter 6."^[3] Dronningen så ud til at være blevet påvirket af Karls død, idet hun i sin dagbog efter hans død omtaler ham som "kære fremragende Prins Karl af Hessen", og senere gentog, "Så bedrøvet og føler dybt for den stakkels Prins Karl."^[3] Han blev begravet i Altes Mausoleum i Park Rosenhöhe i Darmstadt. Den 13. juni samme år efterfulgte prins Karls søn prins Ludvig sin farbror som storhertug af Hessen og ved Rhinen.^[1]