Joseph Lister, 1. baron Lister
| Joseph Lister, 1. baron Lister | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 5. april 1827  Upton House, Newham, Storbritannien |
| Død | 10. februar 1912 (84 år) Walmer, Storbritannien |
| Nationalitet |  Engelsk |
| Far | Joseph Jackson Lister |
| Mor | Isabella Harris |
| Søskende | Arthur Lister, Mary Godlee, Isabella Sophia Lister, John Lister |
| Ægtefælle | Agnes Syme (fra 1856) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | University of London, University College London, Grove House School, UCL Medical School |
| Medlem af | Royal Society (fra 1860), Royal College of Surgeons of England (1880-1888), Académie des sciences, Den græsk-filologiske forening i Konstantinopel (fra 1881), Kungliga Vetenskapsakademien (fra 1889) med flere |
| Beskæftigelse | Prostitueret, universitetsunderviser, kirurg, politiker |
| Arbejdsgiver | University of Edinburgh, University of Glasgow, King's College London |
| Arbejdssted | England |
| Elever | Emil Theodor Kocher |
| Kendte værker | A Method of Antiseptic Treatment Applicable to Wounded Soldiers in the Present War[1] |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Cothenius-medalje (1877), Croonian Medal and Lecture (1863), Pour le Mérite for videnskab og kunst (1885), Fellow of the Royal Society (1860), Storkors af Dannebrogordenen (1902) med flere |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Joseph Lister, 1. baron Lister, også kendt som Sir Joseph Lister (født 5. april 1827, død 10. februar 1912) var en engelsk kirurg, der blev en pioner inden for den antiseptiske kirurgi.
Han modtog Order of Merit, var medlem af Royal Society og Storbritanniens statsråd. Han fremsatte tanken om sterile operationer, mens han arbejdede ved Glasgow Royal Infirmary. Lister indførte med succes anvendelsen af "karbolvand", en 2% opløsning af karbol i vand (karbol benævnes i dag fenol), ved sterilisering af operationsudstyr og til rensning af sår, som tidligere havde medført infektioner i forbindelse med operationer. Desuden konstruerede han et apparat, der kunne spraye karbolvand ud i luften i operationsstuen. Dette nedbragte forekomsten af bakterier stærkt, men kunne let give anledning til forgiftninger hos både patient og operationspersonale. Trods denne risiko gjorde antiseptikken kirurgien mere sikker for patienterne. Metoden blev fremlagt i 3 artikler i The Lancet i 1867 og 1868.
"Den Listerske metode" blev hurtigt indført i Danmark på Frederiks Hospital og på Kommunehospitalet.
Kilder og henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Lægekunsten gennem Tiderne, s. 138-139. afsnit Kirurgi, Frode Rydgaard, 1945
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
 | Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |