Gilleleje Station
Gilleleje Station | |||
---|---|---|---|
Overblik | |||
Land | Danmark | ||
Stationstype | Krydsningsstation | ||
Adresse |
Gilleleje Stationsvej 10 3250 Gilleleje[1][2] | ||
Kommune | Gribskov Kommune | ||
Jernbane |
Gribskovbanen Hornbækbanen | ||
Nabostationer | Fjellenstrup Station, Gilleleje Øst Station | ||
Forkortelse | Gll | ||
Afstand | 24,5 km fra Helsingør | ||
Åbningsdato | 14. maj 1896[3] | ||
Arkitekt | Heinrich Wenck[4] | ||
Transport | |||
Operatører | Lokaltog[5] | ||
Togforbindelser | Lokalbane | ||
Buslinjer | 362 363 360R | ||
Oversigtskort | |||
Gilleleje Station er en dansk jernbanestation beliggende midt i byen Gilleleje i Nordsjælland.[1][2]
Stationen er endestation for Gribskovbanen fra Hillerød og Hornbækbanen fra Helsingør. Den åbnede i 1896.[3] Begge baner drives af jernbaneselskabet Lokaltog, der kører hyppige lokaltog fra stationen til Hillerød og Helsingør.[5] Der er gennemgående drift, sådan at togene fra den ene bane fortsætter ad den anden og omvendt.
Stationsbygningen er opført efter tegninger af Heinrich Wenck.[4] Bygningen rummer billetsalg, ventesal og toilet.[1]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Den første station i Gilleleje åbnede den 14. maj 1896 som den nordlige endestation for Gribskovbanen fra Hillerød, da Gribskovbanen blev forlænget fra Græsted til Gilleleje.[3]
I 1916 kom der også forbindelse fra Gilleleje til Helsingør, da Hornbækbanen blev forlænget fra Hornbæk til Gilleleje.[3] Fra åbningen i 1916 fungerede trinbrættet Østerport dog som endestation for Hornbækbanen i Gilleleje, da der ikke kunne opnås enighed med Gribskovbanen om en ny fælles station. Det lykkedes dog til sidst, og den nye fælles station blev indviet den 16. januar 1918. I forbindelse hermed blev stationen flyttet et kort stykke med vest, og der blev opført en ny og større stationsbygning.[6] Den oprindelige stationsbygning blev i første omgang stående men blev revet ned i 1961.[3]
Indtil 1959 forbandt en havnebane Gilleleje Station med Gilleleje Havn.
Arkitektur
[redigér | rediger kildetekst]Gilleleje Stations anden og nuværende stationsbygning er opført efter tegninger af arkitekten Heinrich Wenck, der var DSB's ledende arkitekt fra 1894 til 1921.[4]
Faciliteter
[redigér | rediger kildetekst]Stationsbygningen rummer billetsalg, ventesal og toilet.[1]
Trafik
[redigér | rediger kildetekst]Stationen betjenes af tog fra jernbaneselskabet Lokaltog, der kører hyppige lokaltog mellem Gilleleje og henholdsvis Hillerød og Helsingør.[5] Der er gennemgående drift, sådan at togene fra den ene bane fortsætter ad den anden og omvendt.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d "Lokaltogs salgssteder". Lokaltog A/S. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2022. Hentet 6. oktober 2022.
- ^ a b "Gilleleje Station". DSB. Hentet 6. oktober 2022.
- ^ a b c d e "Gilleleje Station". danskejernbaner.dk. Hentet 6. oktober 2022.
- ^ a b c Vigand Rasmussen. "Heinrich Wenck". Kunstindeks Danmark & Weilbachs Kunstnerleksikon. Hentet 6. oktober 2022.
- ^ a b c "Om Lokaltog". lokaltog.dk. Lokaltog A/S. Arkiveret fra originalen 20. januar 2016. Hentet 20. juli 2016.
- ^ "Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen (Hornbækbanen)". Jernbanen.dk. Hentet 15. oktober 2014.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Lokaltog
- Gilleleje Station på dsb.dk
Gilleleje
Foregående station | Lokaltog | Efterfølgende station | ||
---|---|---|---|---|
mod Hillerød
|
Gribskovbanen Gilleleje-gren |
Endestation | ||
mod Helsingør
|
Hornbækbanen |