Spring til indhold

Forvaltningsloven

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Forvaltningsloven
Dansk lovgivning
Lang titel:Forvaltningsloven
Type:Lov
Nummer:571
År:1985
Ressort:Justitsministeriet
Datoer
Vedtaget:10. december 1985
Stadfæstet:19. december 1985
Offentliggjort:21. december 1985
Status: Gældende
Lovens gang gennem Folketinget
Læs loven på Retsinformation.dk

Forvaltningsloven (forkortet FVL)[1] indeholder (nogle, men ikke alle) regler om borgernes rettigheder og den offentlige forvaltningsmyndigheds pligter. Forvaltningsloven er en minimumslov.[2] Så forvaltningsloven giver borgeren et minimum af rettigheder.

Loven udstikker regler for sagsbehandling indenfor både den statslige og kommunale forvaltning hvad angår vejledning, inhabilitet, begrundelse for afgørelser, tavshedspligt og oplysning om ankemuligheder. Desuden har en part ret til at blive hørt (partshøring) og en part har ret til at udtale sig samt ret til aktindsigt.

Endvidere har myndigheden pligt til at sikre, at den part, der ikke forstår dansk, får vejledning på et sprog, som parten forstår.[3]

Den oprindelige version af FVL trådte i kraft d. 1987;[4] nærmere bestemt d. 1. januar.[5] Den nyeste version af FVL trådte i kraft d. 22. april 2014: lovbekendtgørelse LBK nr. 433 af 22/04/2014.[6]

Oversigt over nogle af forvaltningslovens bestemmelser

[redigér | rediger kildetekst]

Oversigten vedrører l der er den gældende version af FVL: Lovbekendtgørelse LBK nr. 433 af 22/04/2014.[6]

Bestemmelse Paragraf
Forvaltningsloven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning. FVL § 1, stk. 1
FVL gælder i en sag, hvor en offentlig myndighed træffer afgørelse. FVL § 2, stk. 1
En part har ret til at lade sig repræsentere eller bistå af en anden person (en bisidder).

(Dog er undtagelse nævnt i FVL § 9, stk. 2)

FVL § 8, stk. 1
En part har ret til aktindsigt (partsaktindsigt) i sin egen sag, hvilket kan medføre, at afgørelsen må udsættes.[7] FVL § 9, stk. 1
Partshøring: En part (gælder også for afgørelsens adressat) har ret til at blive hørt i sin egen sag;[8] altså har myndigheden kontradiktionspligt.[7] FVL § 19
En part har ret til at udtale sig i sin sag; som hovedregel selv hvis det medfører, at afgørelsen må udsættes.

(FVL § 21, stk. 2 nævner dog tre undtagelser.)

FVL § 21, stk. 1
Forvaltningsmyndigheden har pligt til at vejlede en part bl.a. om partens rettigheder. FVL § 7, stk. 1
Forvaltningsmyndigheden har pligt til at videresende en borgers henvendelse til den relevante myndighed. FVL § 7, stk. 2
Forvaltningsmyndigheden har pligt til at overveje meroffentlighedsprincippet, når en part anmoder om aktindsigt i sin sag. FVL § 10
Dog er nogle typer oplysninger og dokumenter undtaget fra partsaktindsigt. FVL §§ 11–15
Endelige interne dokumenter, der er journaliseret efter offentlighedslovens regler, er alligevel omfattet af ret til partsaktindsigt. FVL § 13, nr. 2
Forvaltningsmyndigheden har pligt til at vejlede en part om partens klagemuligheder (rekurs). FVL § 25
Forvaltningsmyndigheden har pligt til at vejlede en part om evt. lovbestemt frist for at anlægge sag (mod myndigheden) ved domstole. FVL § 26
En forvaltningsmyndighed, der modtager en henvendelse, som hører hjemme hos en anden forvaltningsmyndighed, har pligt til at videresende henvendelsen til den korrekte, kompetente forvaltningsmyndighed. FVL § 7, stk. 2
Sagsbehandler har tavshedspligt. FVL § 27
Regler om inhabilitet (gælder sagsbehandler eller hele myndigheden). FVL §§ 3–6
Myndigheden har pligt at begrunde en skriftlig afgørelse, med mindre adressaten får fuldt ud medhold. FVL § 22
Adressat har ret til at få afgørelsen skriftligt begrundet, med mindre adressaten får fuldt ud medhold. FVL § 23
Den skriftlige begrundelse skal indeholde henvisning til den retsregel, der ligger til grund for afgørelsen. FVL § 24
Den offentlige myndighed må kun skaffe oplysninger, som er relevante for at nå frem til en afgørelse. Myndigheden må ikke overbelyse en sag.[9] FVL § 32

Oversigt over en parts rettigheder

[redigér | rediger kildetekst]

Sagens adressat (modtager) er part i sagen, men andre personer kan også være parter, fx en nabo til et byggeri.[10]

En (fysisk eller juridisk) person, som er part i en sag, har ret til:[10]

  • at myndigheden vejleder parten om bl.a. partens rettigheder efter FVL § 7
    • at myndigheden vejleder parten om partens klagemuligheder (rekursmuligheder) efter FVL § 25[11]
    • at myndigheden vejleder parten om evt. lovbestemt frist for at anlægge sag (mod myndigheden) ved domstole efter FVL § 26
    • at myndigheden vejleder parten om, at parten har ret til ikke at inkriminere sig selv[12] (forbud mod selvinkriminering[13]). Dvs, at parten ikke behøver at tale dårligt om sig selv.[12]
  • at have en repræsentant efter FVL § 8
  • partsaktindsigt i sin egen sag efter FVL § 9, stk. 1
  • partshøring efter FVL § 19
  • at udtale sig i sagen efter FVL § 21, stk. 1 (se tabel ovenfor.)
  • at få afgørelsen begrundet, hvis afgørelsen er til ugunst (ulempe, skade) for parten efter FVL § 22
  • at få afgørelsen meddelt,[14] (kaldet meddelelseskrav[15]) hvilket følger af en retsgrundsætning, der bl.a. er nævnt i FOB 2011 18-1.[16]

Oversigt over en myndigheds pligter

[redigér | rediger kildetekst]
  • sikre, at partens rettigheder bliver overholdt (se ovenfor).
  • vejlede parten, jf. FVL § 7 og §§ 25–26
  • sikre at parten bliver hørt (partshøring), jf. FVL § 19
  • begrunde en skriftlig afgørelse, der ikke ikke giver adressaten fuldt ud medhold, jf. FVL § 23
  • sikre saglig sagsbehandling, jf. FOU nr 2008.479.[17]
    • sikre acceptabel sagsbehandlingstid, jf. FOB 2021-7.[18] For hurtighedsprincippet gælder for myndigheden.[19]
  • oplyse sagen tilstrækkeligt (kaldet officialprincippet), jf. FOB nr 99.140.[20] Dog må myndigheden ikke overoplyse sagens faktiske omstændigheder pga. hurtighedsprincippet.[21]
  • sikre, at den part, der ikke forstår dansk, får vejledning på et sprog, som parten forstår;[3] jf. FOB nr 91.150.[22]
    • sikre særlig vejledning til en ordblind part;[23] jf. FOB nr 06.297.[24]
  • meddele afgørelsen for en part (kaldet meddelelseskravet[15]) følger af en retsgrundsætning, der bl.a. er nævnt i FOB 2011 18-1.[16]

Forvaltningsretlige regler, som ikke er nævnt i FVL

[redigér | rediger kildetekst]

Der findes en række forvaltningsretlige regler, som ikke er nævnt i FVL.[25] Nogle af disse regler er lovfæstede (kodificerede) i andre love, mens andre regler blot findes som uskrevne retsgrundsætninger.

Blandt de vigtigste lovfæstede regler er

  • Kravet om god forvaltningsskik (også kaldet princippet om god forvaltningsskik) kan udledes af ombudsmandsloven § 21;[26] god forvaltningsskik er bl.a. nævnt i FOB 04.517.[27]
  • Myndighedens notatpligt er nævnt i lov om offentlighed i forvaltningen (kaldet offentlighedsloven) §§ 6 og 13.[28]
  • Den offentlige myndigheds journaliseringspligt er nævnt i lov om offentlighed i forvaltningen (kaldet offentlighedsloven) § 15.
  • Hurtighedsprincippet er nævnt i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 3;[29] hurtig sagsbehandling er nævnt i bl.a. FOU nr 2017.4.[30]

Uskrevne retsgrundsætninger, som typisk er nævnt i Folketingets Ombudsmands Beretning (FOB)

  • Kravet om at undgå magtfordrejning, altså sikre saglig sagsbehandling, som er en retsgrundsætning, er bl.a. nævnt i FOU nr 2008.479.[17]
  • Myndighedens pligt til at sikre, at den part, der ikke forstår dansk, får vejledning på et sprog, som parten forstår;[3] jf. FOB nr 91.150.[22]
  • Myndighedens pligt til at sikre sikre særlig vejledning til en ordblind part[23] er bl.a. nævnt i FOB nr 06.297.[24]
  • Meddelelseskrav[15] (partens ret til at få afgørelsen meddelt[14]) følger af en retsgrundsætning, der bl.a. er nævnt i FOB 2011 18-1.[16]

Supplement til FVL

[redigér | rediger kildetekst]

Der findes en retsgrundsætning om inhabilitet, som supplerer bestemmelserne i FVL §§ 3–6, jf. FOB 2014-11.[31] Denne "retsgrundsætning om speciel inhabilitet [gælder] uden for [forvaltnings]lovens anvendelsesområde".[32]

  • Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Almindelige emner. 2016. 6. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3310-4
  • Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Sagsbehandling. 2019. 8. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3603-7
  • Jøren Ullits: Introduktion til forvaltningsret - tekster og opgaver. 2020. 1. udgave. Karnov Group ISBN 978-87-619-4218-0
  • Hanne Marie Motzfeldt m.fl.: Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist - introduktion til offentlig digitalisering. 2020. Djøf Forlag. ISBN 9788757446920
  • Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ https://skat.dk/skat.aspx?oid=1898699
  2. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 31. maj 2022. Hentet 22. november 2022.
  3. ^ a b c side 131 i Hanne Marie Motzfeldt m.fl.: Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist - introduktion til offentlig digitalisering. 2020. Djøf Forlag. ISBN 9788757446920
  4. ^ http://www.krim.dk/undersider/straffuldbyrdelse/sagsbehandling-straffuldbyrdelse/vejledning-11740-december-1986.pdf
  5. ^ Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi - Danmarks Nationalleksikon. Gyldendal. (år 1996) 6. bind, side 592, 2. spalte. ISBN 87-7789-011-6
  6. ^ a b Retsinformation
  7. ^ a b sider 95f i Carsten Munk-Hansen: Den juridiske løsning - introduktion til juridisk metode.  2. udgave. 2021. Djøf Forlag. ISBN 9788757451924
  8. ^ side 404 i Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Almindelige emner. 2016. 6. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3310-4
  9. ^ siderne 93 0g 105-106 i Louise Schelde Frederiksen: Juraboost 2.0 : juridiske opskrifter til dig der vil dyrke juratræning. 2020. Schelde Frederiksen. ISBN 978-87-996885-8-6
  10. ^ a b side 128 i Hanne Marie Motzfeldt m.fl.: Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist - introduktion til offentlig digitalisering. 2020. Djøf Forlag. ISBN 9788757446920
  11. ^ side 149 i Bente Hagelund: Lærebog i forvaltningsret. 2019. Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-7042-5
  12. ^ a b https://aktivsocialraadgiver.dk/selvinkriminering/
  13. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 22. maj 2022. Hentet 22. maj 2022.
  14. ^ a b punkt 102. i Vejning om Forvaltningsloven https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/1986/11740
  15. ^ a b c side 141 i Hanne Marie Motzfeldt m.fl.: Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist - introduktion til offentlig digitalisering. 2020. Djøf Forlag. ISBN 9788757446920
  16. ^ a b c https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_bsager/2011_18-1/ (Webside ikke længere tilgængelig)
  17. ^ a b Retsinformation
  18. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 8. april 2022. Hentet 28. april 2022.
  19. ^ siderne 25, 48, 71, 105, 148 i Louise Schelde Frederiksen: Juraboost 2.0 : juridiske opskrifter til dig der vil dyrke juratræning. 2020. Schelde Frederiksen. ISBN 978-87-996885-8-6
  20. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 31. juli 2022. Hentet 31. juli 2022.
  21. ^ side 93 i Louise Schelde Frederiksen: Juraboost 2.0 : juridiske opskrifter til dig der vil dyrke juratræning. 2020. Schelde Frederiksen. ISBN 978-87-996885-8-6
  22. ^ a b "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 1. august 2022. Hentet 1. august 2022.
  23. ^ a b "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 1. august 2022. Hentet 1. august 2022.
  24. ^ a b "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 1. august 2022. Hentet 1. august 2022.
  25. ^ Retsinformation
  26. ^ Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1. side 105
  27. ^ https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_bsager/04-517/pdf (Webside ikke længere tilgængelig)
  28. ^ Retsinformation
  29. ^ Retsinformation
  30. ^ Retsinformation
  31. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 18. juli 2022. Hentet 31. juli 2022.
  32. ^ side 2-3 i https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/ufo/spm/13/svar/1559829/2020422.pdf