Fiat Croma (type 154)

Fiat Croma (type 154)
Fiat Croma (type 154)
	Fiat Croma (1985−1991)
Produktion
Producent	Fiat Automobiles
Koncern	Fiat
Model	Croma
Produktionsår	1985−1996
Designer	Giorgio Giugiaro (Italdesign)
Karrosseri og platform
Type	Stor mellemklassebil
Karrosseriformer	5-dørs combi coupé
Teknik	Tværliggende frontmotor,; forhjulstræk
Beslægtede	Alfa Romeo 164; Lancia Thema; Saab 9000
Drivlinje
Motorer	Benzin:; 1,6−2,5 liter (61−117 kW); Diesel:; 1,9−2,5 liter (55−85 kW)
Gearkasse	5-trins manuel; 3- og 4-trins automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand	2660 mm
Længde	4490−4518 mm
Bredde	1760 mm
Højde	1433 mm
Egenvægt	1095−1240 kg
Kronologi
Forgænger	Fiat Argenta
Efterfølger	Fiat Croma (type 194)
	v; d; r;

For alternative betydninger, se Fiat Croma. (Se også artikler, som begynder med Fiat Croma)

Fiat Croma var en mellem 1985 og 1996 fremstillet combi coupé i den store mellemklasse fra Fiat Automobiles. Den af Italdesign designede bil var den første personbil med dieselmotor med direkte indsprøjtning.

Historie

Den i december 1985^[1] præsenterede Croma var efterfølgeren for Argenta (hhv. 132). Modellen blev bygget i joint venture'et De fires klub mellem Alfa Romeo (som dengang ikke hørte til Fiat-koncernen), Lancia og Saab, hvilket ligeledes resulterede i bilmodellerne Alfa Romeo 164 (1987−1997), Lancia Thema (1984−1994) og Saab 9000 (1985−1998).

I optisk hensigt havde Fiat Croma, Lancia Thema og Saab 9000 store ligheder, hvorimod Alfa Romeo 164 kun havde platformen og teknikken til fælles. Dermed var dele fra de fire bilmodeller indbyrdes udskiftelige. Dermed passer f.eks. dørene fra Fiat Croma og Lancia Thema også på Saab 9000.

Med Croma og Thema gik man personsikkerhedsmæssigt også andre veje end med f.eks. Saab 9000. Fiat modificerede på deres modeller − lige før faceliftet af Croma hhv. den anden serie af Lancia Thema − grundkarrosseriet fuldstændigt og gjorde passagerkabinen mere stabil, hvor Saab forstærkede det oprindeligt, i joint venture fremstillede karrosseri med yderligere "forbedringer" (med f.eks. sidekollisionsbeskyttelsesbjælker i dørene). Forskellige undervognsdele (f.eks. fjederben) er ligeledes ens til alle bilmodellerne, også forruden på Croma og Thema er identisk med den på Saab 9000.

TD i.d.: Den første dieselmotor med direkte indsprøjtning

Fiat var den første fabrikant, som fra foråret 1987^[2] med modellen Croma 2000 TD i.d. havde en dieselmotor med direkte indsprøjtning i deres personbilsmodelprogram. Indtil da blev denne teknik kun benyttet i erhvervskøretøjer som Fiat Ducato, da motorgangen ikke levede op til komfortstandarden for personbiler. Dette skyldes, at tændingstiden på en motor med direkte indsprøjtning er længere end på en motor med indirekte indsprøjtning.

I samarbejde med Fiats datterselskab Magnetti Marelli udvikledes i Fiats forskningscentrum i Napoli en elektronisk indsprøjtningsstyring, som muliggjorde en roligere motorgang. Dermed kunne indsprøjtningstidspunkt og -mængde ved hjælp af tilsvarende sensorer og aktorer tilpasses motorens omdrejningstal og belastningstilstand. Den i Croma benyttede motor havde et slagvolume på 1929 cm³ og ydede 68 kW (92 hk). Motoren kunne i starten kun fås på det italienske marked, da man på eksportmarkederne først ville udelukke de med udviklingen forbundne, mulige børnesygdomme.

Karrosseri

Fiat Croma var udstyret med et af Giorgio Giugiaro (Italdesign) designet, femdørs combi coupé-karrosseri med stor bagklap. Giugiaro efterkom dermed ønskerne om en bil i denne klasse med den store bagklaps fordele. En lignende løsning blev benyttet på den i midten af 1989 introducerede Daihatsu Applause.

Croma var som standard udstyret med el-ruder foran, servostyring og centrallåsesystem. Som følge af brugen af forzinkede plader kunne de på forgængerne ikke sjældent forekommende rustproblemer i vidt omfang forebygges.

Facelifts

1991

I januar 1991 gennemgik Croma for første gang et facelift.

Såvel ud- som indvendigt blev der ændret en del, bilen fik en ny, mere strømlinet front (forskærme, motorhjelm, kofanger, lygter og kølergrill) og en ny bagende (baglygter, kofanger og kunststofbeklædning mellem lygterne på bagklappen). Grundkarrosseriet blev optisk set ikke ændret, men kun de påskruede dele. Kabinen blev komplet modificeret, og der kom nyt kabineudstyr. Også instrumenterne blev tilpasset den nye tids smag. Karburatormodellerne samt øvrige versioner uden katalysator udgik ligesom 1,6'eren, så basismodellen nu var den 2,0-liters indsprøjtningsmotor (2000 i.e.) med 85 kW (115 hk). Croma fik også et betydeligt forstærket karrosseri, passagerkabinen blev komplet modificeret for at forbedre personsikkerheden.

1993

I juni 1993 fik modellen et yderligere, mindre facelift, som udefra kunne kendes på den nye kølergrill uden den midterste tværstribe. I rammerne af dette facelift blev motorerne 2000 i.e. 16V (med Bosch Motronic-indsprøjtning) og 2500 V6 med den kendte Arese-V6-motor fra Alfa Romeo introduceret. V6-motoren i Croma havde 12 ventiler og var næsten identisk med V6-motoren i Alfa Romeo 155. Derudover blev sikkerheden yderligere forbedret gennem monteringen af en førerairbag.

Sikkerhed

Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var Croma i årgangene 1986 til 1996 klassificeret som følger:

1999: Mindst 20% bedre end middelbilen^[3]
2007: Som middelbilen^[4]
2009: Som middelbilen^[5]
2011: Dårligere end middelbilen^[6]

Drivlinje

Bilen havde forhjulstræk og femtrins manuel gearkasse eller automatgear, først med tre og efter faceliftet med fire fremadgående gear.

Tekniske data

Benzinmotorer

Motordata
	1600	2000 CHT¹		2000 i.e.
Byggeperiode	12/1985−1/1991	12/1985−2/1989	2/1989−1/1991	12/1985−2/1991	2/1989−1/1991	10/1987−12/1996
Motorkode	154A048	154A1000	154C5000	834B000	154C3000	154C3046 834B146
Motortype	R4-benzinmotor
Antal ventiler pr. cylinder	2
Ventilstyring	OHC, tandrem	DOHC, tandrem
Fødesystem	Karburator			Multipoint
Katalysator	Nej					Ja
Trykladning	–
Køling	Vandkøling
Boring × slaglængde	84,0 × 71,5 mm	84,0 × 90,0 mm
Slagvolume	1585 cm³	1995 cm³
Kompressionsforhold	9,8:1	9,5:1	9,0:1	9,8:1	9,5:1
Maks. effekt ved omdr./min.	61 kW (83 hk) 5600	66 kW (90 hk) 5400	72 kW (98 hk) 5250	88 kW (120 hk) 5250	86 kW (117 hk) 5250	85 kW (115 hk) 5600
Maks. drejningsmoment ved omdr./min.	128 Nm 2800	169 Nm 2800	168 Nm 2750	167 Nm 3300	165 Nm 3300	162 Nm 4000
Kraftoverførsel
Drivende hjul	Forhjul
Gearkasse (standardudstyr)	5-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr)	–		3-trins automatisk			4-trins automatisk
Præstationer²
Topfart	170 km/t	180 km/t	183 km/t (179 km/t)	192 km/t (188 km/t)	188 km/t (188 km/t)	190 km/t (186 km/t)
Acceleration 0-100 km/t	14,0 sek.	11,8 sek.	11,7 sek. (13,4 sek.)	10,4 sek. (10,4 sek.)		10,5 sek. (14,0 sek.)
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel		7,1 liter Blyholdig/ blyfri 95	7,2 liter (8,2 liter) Blyholdig/ blyfri 95	7,6 liter Blyholdig/ blyfri 95		8,5 liter (9,0 liter) Blyfri 95
	2000 i.e. 16V	2000 Turbo i.e.				2500 V6 i.e.
Byggeperiode	8/1992−12/1996	12/1985−2/1989	2/1989−1/1991	6/1987−1/1991	1/1991−12/1996	6/1993−12/1996
Motordata
Motorkode	154E1000	154A2000	154C4000	834C146	154C4046	834G000
Motortype	R4-benzinmotor					V6-benzinmotor
Antal ventiler pr. cylinder	4	2
Ventilstyring	DOHC, tandrem					2 × OHC, tandrem
Fødesystem	Multipoint
Katalysator	Ja	Nej		Ja
Trykladning	–	Turbolader, ladeluftkøler				–
Køling	Vandkøling
Boring × slaglængde	84,0 × 90,0 mm					88,0 × 68,3 mm
Slagvolume	1995 cm³					2492 cm³
Kompressionsforhold	10,4:1	8,0:1		7,5:1		10,0:1
Maks. effekt ved omdr./min.	101 kW (137 hk) 6000	114 kW (155 hk) 5250		111 kW (151 hk) 5500	110 kW (150 hk) 5500	117 kW (159 hk) 5800
Maks. drejningsmoment ved omdr./min.	180 Nm 4500	235 Nm 2350	250 Nm 2500	247 Nm 2750		213 Nm 4500
Kraftoverførsel
Drivende hjul	Forhjul
Gearkasse (standardudstyr)	5-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr)	4-trins automatisk	–				4-trins automatisk
Præstationer²
Topfart	200 km/t (195 km/t)	210 km/t	215 km/t	210 km/t		211 km/t (205 km/t)
Acceleration 0-100 km/t	10,1 sek. (13,5 sek.)	7,8 sek.		8,2 sek.		8,6 sek. (8,6 sek.)
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel	8,9 liter (9,1 liter) Blyfri 95	8,2 liter Blyholdig/ blyfri 95		8,7 liter Blyfri 95		9,4 liter Blyfri 95

¹ CHT = Controlled High Turbulence

² Værdier i ( ) gælder for versioner med automatgear

Versionerne med benzinmotor er ikke E10-kompatible.^[7]

Dieselmotorer

Motordata
	2000 TD i.d.		2500 D	2500 Turbo D	2500 TDE	2500 TD
Byggeperiode	5/1987−6/1993	6/1993−12/1996	12/1985−12/1989	12/1985−8/1989	5/1989−1/1991	5/1989−6/1993	6/1993−12/1996
Motorkode	154C6046	154D1000	8144.67	8144.91		8144.97	8144.97Y
Motortype	R4-dieselmotor
Antal ventiler pr. cylinder	2
Ventilstyring	OHC, tandrem
Fødesystem	Direkte		Forkammer
Katalysator	Nej						Ja
Trykladning	Turbolader, ladeluftkøler		–	Turbolader, ladeluftkøler
Køling	Vandkøling
Boring × slaglængde	82,6 × 90,0 mm		93,0 × 92,0 mm	93,0 × 90,0 mm	93,0 × 92,0 mm
Slagvolume	1929 cm³		2500 cm³	2445 cm³	2500 cm³
Kompressionsforhold	18,0:1	20,0:1	22,0:1		21,0:1		22,5:1
Maks. effekt ved omdr./min.	68 kW (92 hk) 4000		55 kW (75 hk) 4200	74 kW (100 hk) 4100	77 kW (105 hk) 3900	85 kW (115 hk) 3900	85 kW (115 hk) 4100
Maks. drejningsmoment ved omdr./min.	200 Nm 2000	196 Nm 2000	162 Nm 2200	217 Nm 2300	225 Nm 2250	250 Nm 2000	245 Nm 2000
Kraftoverførsel
Drivende hjul	Forhjul
Gearkasse (standardudstyr)	5-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr)	–					4-trins automatisk	–
Præstationer¹
Topfart	180 km/t		165 km/t	185 km/t	190 km/t	195 km/t (188 km/t)	192 km/t
Acceleration 0-100 km/t	12,5 sek.		16,5 sek.	11,9 sek.		11,0 sek. (12,7 sek.)	11,5 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel	6,0 liter Diesel	6,2 liter Diesel		6,9 liter Diesel	7,0 liter Diesel	7,0 liter (7,8 liter) Diesel	7,3 liter Diesel

¹ Værdier i ( ) gælder for versioner med automatgear

Succes og resonans

Croma kunne i 1980'erne præstere bemærkelsesværdige salgstal. Dog gik salgstallene specielt i Tyskland tydeligt nedad fra 1990, efter at tidsskriftet auto motor und sport havde gennemført en kollisionstest med flere europæiske biler i den øvre mellemklasse. Dette klarede Croma uventet dårligt. Grunden hertil hævdes at være, at der til kollisionstesten blev benyttet delvist uegnede biler. I tilfældet med Fiat Croma var der blevet benyttet en dubiøs bil fra førserieproduktion.

På trods af den betydeligt forstærkede passagerkabine efter faceliftet i foråret 1991 og den senere introduktion af en førerairbag i 1993 var Cromas ry ruineret.

Uagtet dette havde bilen dog også fordele i forhold til sine konkurrenter. Dermed var Croma den første personbil, som fra 1987 kunne leveres med en dieselmotor med direkte indsprøjtning. Topmotorerne, en 2,0-liters turbomotor med 150 hk og en 2,5-liters V6-motor med 159 hk, var for den daværende tid yderst bemærkelsesværdige. Også udstyret var med elektrisk justerbare og indklappelige sidespejle, klimaanlæg, stor bagklap, forlygtevaskere, ABS-bremser, tågeforlygter og indvendigt betjeneligt centrallåsesystem på et i forhold til konkurrenterne meget højt niveau.

I modsætning til søstermodellerne fra Alfa Romeo, Lancia og Saab var Fiat Croma såvel pris- som udstyrsmæssigt positioneret en klasse under disse, i den store mellemklasse. Cromas primære konkurrenter var Volkswagen Passat, Opel Vectra og Ford Sierra. Croma havde dog meget gode pladsforhold og kunne i forhold til sine tyske konkurrenter sælges betydeligt billigere.

Frem til december 1996^[1] blev der fremstillet ca. 450.000 eksemplarer af Croma. Da Fiat med det siden 1969 til koncernen hørende mærke Lancia og den i slutningen af 1986 overtagne fabrikant Alfa Romeo allerede rådede over to mærker øvre mellemklassebiler, kom der da Croma udgik til fordel for modellerne Lancia Kappa og Alfa Romeo 166 ingen direkte efterfølger.

Først i juni 2005 blev der i rammerne af det daværende samarbejde med General Motors introduceret en ny model med samme navn, baseret på Opel Signum.

Noter

^ ^a ^b Bosch produktliste, viskerblade 1999/2000
^ Fiat Air Technologies Arkiveret 2. juli 2014 hos Wayback Machine (på tysk)
^ "Bilmodell sortering (på svensk)". Arkiveret fra originalen 8. marts 2001. Hentet 1. august 2016.
^ Hur säker är bilen? 2007 Arkiveret 3. februar 2015 hos Wayback Machine November 2007 (hentet 12. juli 2015, på svensk)
^ "Hur säker är bilen? 2009 Maj 2009 (på svensk)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 26. juni 2015. Hentet 1. august 2016.
^ Hur säker är bilen? 2011 Arkiveret 14. august 2014 hos Wayback Machine (hentet 12. juli 2015, på svensk)
^ E10 Arkiveret 27. februar 2014 hos Wayback Machine (hentet 12. juli 2015, på tysk)

Litteratur

Automobil Revue. Katalog 1991 og 1996 (på tysk og fransk).
Fiat Croma instruktionsbog. Fiat Auto S.p.A., juni 1986 (på tysk).
Fiat Croma instruktionsbog. Fiat Automobiler Danmark A/S, august 1986.
Fiat Croma instruktionsbog. Fiat Auto S.p.A., marts 1988 (på tysk).
Fiat Croma instruktionsbog. Fiat Auto Sverige AB, oktober 1989 (på svensk).
Fiat Croma instruktionsbog. Fiat Auto S.p.A., januar 1991 (på tysk).
Fiat Croma instruktionsbog. Fiat Automobiler Danmark A/S, marts 1991.
Fiat Croma instruktionsbog. Fiat Auto S.p.A., januar 1994 (på tysk).

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Fiat Croma (type 154)

[Bosch-1] Bosch produktliste, viskerblade 1999/2000

[2] Fiat Air Technologies Arkiveret 2. juli 2014 hos Wayback Machine (på tysk)

[3] "Bilmodell sortering (på svensk)". Arkiveret fra originalen 8. marts 2001. Hentet 1. august 2016.

[4] Hur säker är bilen? 2007 Arkiveret 3. februar 2015 hos Wayback Machine November 2007 (hentet 12. juli 2015, på svensk)

[5] "Hur säker är bilen? 2009 Maj 2009 (på svensk)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 26. juni 2015. Hentet 1. august 2016.

[6] Hur säker är bilen? 2011 Arkiveret 14. august 2014 hos Wayback Machine (hentet 12. juli 2015, på svensk)

[E10-7] E10 Arkiveret 27. februar 2014 hos Wayback Machine (hentet 12. juli 2015, på tysk)

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

v d r Fiat-modeller
Aktuelle modeller i Europa	124 Spider 500 500L 500X Tipo Doblò Linea Palio Panda Punto Qubo Ducato Fiorino Strada Talento
Aktuelle modeller i resten af verden	Albea Mille Nuevo Uno Siena
Historiske personbiler siden 1945	500 600 770 850 1100 1100TV Spider 1200 Granluce 1200 Spider 1300 1400 1500 1500 Spider 1600 Spider 1800 1900 2100 2300 2300 Coupé 124 125 126 126 BIS 127 128 130 130 Coupé 131 132 133 147 Argenta Barchetta Brava Bravo Cinquecento Coupé Croma I Croma II Dino Duna Freemont Idea Marea Multipla Panda I Panda II Punto I Punto II Regata Ritmo Sedici Stilo Tempra Tipo Ulysse Uno Seicento X1/9
Historiske erhvervskøretøjer	1100ELR Campagnola 615 1100 T 850 T 616 238 241 900 690 693 S-serie Z-serie 300 640 642 643 645 673 680 682 619 242 170/190 Daily Marengo Scudo Talento
Historiske personbiler 1922−1945	508 509 510 512 514 515 518 519 520 520 Superfiat 521 522 524 525 527 1100 1500 2800
Historiske personbiler 1901−1922	3,5 HP 8 HP 10/12 HP 12/16 HP 12/20 HP 15/20 HP 15/25 HP 16/20 HP 18/24 HP 24/32 HP 24/40 HP 28/40 HP 50/60 HP 60 HP Tipo 0 Tipo 0 A Tipo 1 Tipo 1 bis Tipo 1 A Tipo 2 Tipo 2 B Tipo 3 Tipo 3 A Tipo 3 ter Tipo 4 Tipo 5 Tipo 6 Tipo 7
Racerbiler og prototyper	530 8V Lombardi GP Mefistofele Hydrogen Turbina
Mærker i koncernen: Fiat Lancia Alfa Romeo Abarth Maserati Ferrari Officielt dansk websted Officielt internationalt websted