Spring til indhold

Fårö

Koordinater: 57°56′N 19°09′Ø / 57.933°N 19.150°Ø / 57.933; 19.150
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fårö (på gutnisk: Fåre)
Fårö fyr fra 1847
Geografi
StedØstersøen
Koordinater57°56′N 19°09′Ø / 57.933°N 19.150°Ø / 57.933; 19.150
Areal113 km²
Administration
LandSverige
KommuneGotlands kommun

Fårö (på gutnisk Fåre)[1] er øen nordøst for Gotland i Sverige, adskilt fra Gotland af Fårösund.

Øens navn, der i 1400-tallet blev skrevet som Faroyna, består af ordene far, som i farvej eller farvand, og ö (ø). Navnet har altså intet at gøre med husdyret får at gøre.[2][3]. På Fårö tales (ud over svensk) den gutniske dialekt Fårömål.

Fårö er en flad moræneø med mange småsøer, og består for en stor dels vedkommende af ufrugtbare græsningsarealer. På øen er der et særegent flyvesandsområde, Ullahau. Der er flere områder med rauker (kalkstenssøjler) på øen, blandt andre ved Digerhuvud, Gamle Hamn og Langhammars. Det østligste punkt er Fårö fyrplats med det 30 meter høje fyrtårn Holmudden.

I sommermånederne er øen velbesøgt af turister. Der er nogle små byer på øen, deriblandt Lansagårdarna, Lauterhorn, Mölnor og Stora Gåsmora. Frem til 1998 måtte udlændinge ikke tage til det nordlige Gotland og til Fårö, da det var militært område. Store flersprogede skilte i vejsiden informerede besøgende derom og der var omhyggelig kontrol med reglens overholdelse.

Fra Gotland og Fårösund til Fårö sejler der gratis bilfærger, som påtænkes erstattet af en bro.

Filminstruktøren Ingmar Bergman boede og døde på Fårö, og flere af hans film blev indspillet der, blandt andre Såsom i en spegel (1961), Persona (1966), Vargtimmen (1968), Skammen (1968), En Passion (1969) og Scener ur ett äktenskap (1972; indspillet i hans hjem, med ekskonen)[4].

  1. ^ Gunilla Brogren: Um Fåre u Fåreboar pa fåröiskå, Fårö hembygdsförening (Udg.) 2013 ISBN 9789198054712
  2. ^ Nationalencyklopedin
  3. ^ "Svenska Familj-Journalen, band 21 årgång 1882". Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 23. juni 2009.
  4. ^ "The Enchanted Island That Bergman Called Home – New York Times". Arkiveret fra originalen 11. december 2007. Hentet 23. juni 2009.

Ekstern henvisning

[redigér | rediger kildetekst]