Ernst Wilhelm von Brücke
| Ernst Wilhelm von Brücke | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 6. juni 1819  Berlin, Tyskland |
| Død | 7. januar 1892 (72 år) Wien, Østrig |
| Nationalitet |  Tysk |
| Far | Johann Gottfried Brücke |
| Søskende | Hermann Brücke |
| Barn | Theodor von Brücke |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Humboldt-Universität zu Berlin |
| Medlem af | Kungliga Vetenskapsakademien, Accademia delle Scienze di Torino (fra 1885), Det Preussiske Videnskabsakademi, Accademia Nazionale dei Lincei, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina med flere |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiolog, psykiater, psykolog, læge, politiker |
| Arbejdsgiver | Wien Universitet |
| Arbejdssted | Wien |
| Elever | Eusebio Oehl |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Pour le Mérite for videnskab og kunst, Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1875) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ernst Wilhelm Ritter von Brücke (født 6. juni 1819 i Berlin, død 7. januar 1892 i Wien) var en tysk læge.
Von Brücke studerede medicin i Berlin og Heidelberg. Han blev 1842 Dr. med., 1844 privatdocent i fysiologi i Berlin, men var allerede året før blevet assistent ved det under Johannes Müllers ledelse stående museum for sammenlignende anatomi.
1846 blev von Brücke tillige lærer i anatomi ved Berlins kunstakademi, 1848 ekstraordinær professor i fysiologi i Königsberg og 1849 professor i fysiologi og histologi i Wien.
Von Brücke har leveret meget værdifulde afhandlinger over mange forskellige emner i fysiologien og plantefysiologien. Han har beskæftiget sig med morfologi, fysiologisk kemi, optik, nervers og musklers fysiologi, blodets og fordøjelsens fysiologi, sprogets fysiologi, "følsomme" planters bevægelser.
Særlig banebrydende har hans afhandlinger om cellernes væsen (Elementar-Organismen, 1861) været og hans studier over sprogene samt på rent plantefysiologisk område hans klassiske arbejde over mimosen (1848). I sin afhandling, Grundzüge der Physiologie und Systematik der Sprachlaute für Linguisten und Taubstummenlehrer (1856, 2. oplag 1876), analyserede han de forskellige lyde i de europæiske og orientalske sprog og søgte at påvise, hvorledes de fremkom.
I en senere afhandling, »Neue Methode der phonetischen Transscription« (1863), demonstrerede han, hvorledes man var i stand til at nedskrive ord på en sådan måde, at udtalen deraf kunne udfindes selv af en, der ikke kendte sproget. Men ingen af alle von Brücke afhandlinger har dog fået den betydning som hans studier over den fysiologiske optik, idet de førte til Helmholz’ opfindelse af øjenspejlet, hvorved man blev i stand til at undersøge det levende øjes indre med lige så stor nøjagtighed eller rettere med endnu større nøjagtighed end det udtagnes. Denne opfindelse førte til en hel revolution i oftalmologien (lægevidenskabeligt studie i øjensygdomme) og førte dette medicinske speciale et umådeligt skridt fremad. Von Brücke har skrevet et overordentligt stort antal afhandlinger , og hans værker er alle meget værdifulde. Han vandt stor anerkendelse, blev medlem af en masse lærde selskaber, æresdoktor, livsvarigt medlem af det østrigske Herrehus og optaget i den østrigske adelsstand. Han optrådte også som æstetisk forfatter.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |