Emanuel Swedenborg
Emanuel Swedenborg | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 29. januar 1688 Jakob og Johannes kirkesogn, Sverige |
Død | 29. marts 1772 (84 år) London, Storbritannien |
Dødsårsag | Slagtilfælde |
Gravsted | Uppsala Domkirke |
Nationalitet | Svensk |
Far | Jesper Swedberg |
Søskende | Anna Swedenborg |
Ægtefælle | Blev aldrig gift |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Uppsala Universitet |
Medlem af | Kungliga Vetenskapsakademien |
Beskæftigelse | Mystiker, teolog, fysiker, matematiker, opfinder, forfatter, filosof, videnskabsmand |
Fagområde | Teosofi |
Arbejdsgiver | Uppsala Universitet |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Emanuel Swedenborg (født 29. januar 1688, død 29. marts 1772) var en svensk videnskabsmand, forfatter, mystiker, filosof og kristen reformator. Han skrev mange bøger om sine tanker. Da han var ca. 50 år, gennemgik han en åndelig krise, der gjorde ham optaget af religiøse spørgsmål. Han mente at have modtaget åbenbaringer, og at han talte med både engle og djævle. Efter hans død vakte hans tanker interesse hos mange, og herved udvikledes "swedenborgianisme".
Han mente, at engle er døde mennesker, der stadigvæk er mennesker på et højere plan. I åndeverdenen fortsætter de døde ifølge Swedenborg livet som før, spiser og drikker og tager for sig af ægteskabets glæder. Dermed opdager de ikke, at de er døde, og Swedenborg anførte som bevis, at Luther efter sin død boede i et hus magen til hjemmet i Eisleben. Den døde Luther indrettede i sit hus i åndeverdenen en trone, hvorpå han sad og underviste sine studerende. Kun de, der var enige med ham, fik lov til at sidde ved tronen, mens de, der havde indvendinger, måtte sidde længere væk. Swedenborg påstod at have overbevist den afdøde, men stadigvæk protesterende Luther mod, at en ny åbenbaring – Swedenborgs – var kommet i stedet for Luthers reformation. Først efter 200 år i åndeverdenen nåede Luther den rette indsigt og kunne forfremmes til den egentlige himmel, hvor han blev en engel. Englenes opgave er at hjælpe de nyankomne, dvs. nyligt afdøde til deres egen højere natur. [1]
Emmanuel Swedenborg regnes gerne som historiens mest kendte svenske filosof[2], og han har en særlig plads i den svenske filosofis historie[3].
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Swedenborg, Emmanuel (2019): Drømmebogen. Hans Reitzels Forlag
- Toksvig, Stine (1977): Emanuel Swedenborg - videnskabsmand og mystiker.Visdomsbøgerne
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Jørgen Hansen: Englene og al deres væsen (s. 391-3), forlaget Gyldendal, København 1996, ISBN 87-00-12114-2
- ^ Greatest Swedish Philosophers | Pantheon
- ^ Lagerlund, Henrik (1999). Svensk filosofi från Rydelius till Hedenius. ISBN 9789172350014
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Emanuel Swedenborg Arkiveret 10. januar 2009 hos Wayback Machine på Runeberg.org
- Swedenborg Boglade Arkiveret 28. september 2005 hos Wayback Machine i Danmark
- Den Nye Kirke Arkiveret 7. marts 2007 hos Wayback Machine i Danmark
- Nya Kyrkan Arkiveret 28. oktober 2017 hos Wayback Machine i Sverige
- Den nye kirken Arkiveret 26. oktober 2020 hos Wayback Machine i Norge
- Swedenborg Society Arkiveret 9. juli 2010 hos Wayback Machine i England
- Swedenborg Foundation Arkiveret 27. juli 2017 hos Wayback Machine i USA
- Swedenborgselskapet Arkiveret 6. februar 2019 hos Wayback Machine i Norge
Spire Denne biografiske artikel om en svensker, eller en person født i Sverige, er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |