Dronning Ingrid

Dronning Ingrid
Dronning Ingrid
Dronning af Danmark
Embedsperiode	1947 – 1972
Forgænger	Dronning Alexandrine
Efterfølger	Prins Henrik; (Prinsgemal)
Ægtefælle	Frederik 9. af Danmark (g. 1935)
Børn	Dronning Margrethe 2.; Prinsesse Benedikte; Dronning Anne-Marie;
Fulde navn	Ingrid Victoria Sofia Louisa Margareta
Hus	Huset Bernadotte
Far	Gustav 6. Adolf af Sverige
Mor	Margareta af Connaught
Født	28. marts 1910; Stockholm Slot
Død	7. november 2000 (90 år); Fredensborg Slot
Hvilested	Roskilde Domkirke
Beskæftigelse	Dronning
	v; d; r;

For alternative betydninger, se Dronning Ingrid (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Dronning Ingrid)

Ridder af Elefantordenen

1947

Dronning Ingrid af Danmark (født Ingrid Victoria Sofia Louise Margareta 28. marts 1910, død 7. november 2000^[1]) var Danmarks dronning fra 1947 til 1972 som hustru til Frederik 9.

Fødsel og familie

Prinsesse Ingrid med sin far, mor og tre ældste brødre i 1912.

Prinsesse Ingrid blev født den 28. marts 1910 på Stockholms Slot som det tredje barn og eneste datter af den daværende Kronprins Gustaf Adolf af Sverige og hans første hustru Prinsesse Margaret af Storbritannien. Hendes far var den ældste søn af Kong Gustav 5. af Sverige i hans ægteskab med Prinsesse Victoria af Baden, mens hendes mor var datter af Dronning Victoria af Storbritanniens tredje søn Prins Arthur, Hertug af Connaught i hans ægteskab med prinsesse Louise Margarete af Preussen.

Hun blev døbt den 5. maj 1910 i slotskirken på Stockholms Slot med navnene Ingrid Victoria Sofia Louise Margareta. Hendes faddere var det svenske kongepar Kong Gustav 5. og Dronning Victoria, Enkedronning Sofia af Sverige, Hertug Arthur og Hertuginde Louise af Connaught, Enkestorhertuginde Louise af Baden, Storhertuginde Hilda af Baden, Enkehertuginde Therese af Dalarne, Kejserinde Aleksandra Fjodorovna af Rusland, Prinsesse Alice af Teck, Prins Adalbert af Preussen og Prinsen af Wales.^[2]

Hun havde i alt 4 brødre – 2 ældre og 2 yngre:

Prins Gustav Adolf, hertug af Västerbotten (1906-1947)
Prins Sigvard, hertug af Uppland, senere grev Sigvard Bernadotte af Wisborg (1907-2002)
Prins Bertil, hertug af Halland (1912-1997)
Prins Carl Johan, hertug af Dalarna, senere grev Carl Johan Bernadotte af Wisborg (1916-2012)

Opvækst

Ingrid med sin bror, stedmor og far i Jerusalem i 1934.

Prinsesse Ingrid voksede op med sine brødre i familiens lejlighed i nordvestfløjen på Stockholms Slot, som forældrene havde ladet renovere og modernisere, på Tullgarn Slot uden for hovedstaden og i sommerresidensen Sofiero slot uden for Helsingborg i Skåne. Eftersom moderen var britisk prinsesse opholdt prinsesse Ingrid og hendes søskende sig endvidere ofte i Storbritannien, hvor de besøgte deres morforældre, prins Arthur og prinsesse Luise Margarete, på deres ejendom Bagshot Park i Surrey og Berkshire i det sydvestlige England.

I 1920, da prinsesse Ingrid var ti år gammel, døde hendes mor som 38-årig af en øreinfektion, der udviklede sig med ondartede skoldkopper, pudsdannelse i kæbehulerne og blodforgiftning, mens hun var gravid i ottende måned med sit sjette barn. Tre år senere giftede Ingrids far sig igen med Louise Mountbatten, der var Ingrids halvkusine, og som blev hans dronning, da han besteg tronen i 1950.

Ingrid blev under sin opvækst undervist i historie, kunsthistorie og statsvidenskab og lærte flere sprog. Hendes viden om kunst og kultur blev uddybet ved længere ophold i Paris og Rom. Sammen med sin far, stedmor og bror prins Bertil gennemførte hun i 1934-35 en fem måneder lang rejse i Mellemøsten.^[3] Hun var også interesseret i sport, særligt ridning, skisport og tennis. Hun fik også tidligt sit førerbevis.

Ægteskab

Uddybende artikel: Brylluppet mellem prinsesse Ingrid og kronprins Frederik

Det nygifte par ved afrejsen fra Stockholm i 1935.

Spørgsmålet om Prinsesse Ingrids fremtidige ægteskab var genstand for heftige spekulationer i 1920'erne. Hun blev af nogle set som en mulig brud for fyrsten af Wales (den senere kong Edvard 8. af Storbritannien), der var hendes halvfætter, da de begge var oldebørn af Dronning Victoria af Storbritannien. I 1928 mødtes Ingrid med den kommende britiske konge i London, men uden at det dog førte til en forlovelse.^[4]^[5]

Den 15. marts 1935, kort før sin 25 års fødselsdag, blev hun forlovet med Kronprins Frederik af Danmark. De blev gift den 24. maj 1935 i Storkyrkan i Stockholm. Brudesvend og brudepiger var Grev Gustaf Bernadotte af Wisborg (Folke Bernadottes søn) og prinsesserne Ragnhild og Astrid af Norge. Blandt bryllupsgæsterne var blandt andet det danske kongepar Christian 10. og Dronning Alexandrine, det belgiske kongepar Leopold 3. og Dronning Astrid og det norske kronprinsepar Olav og Märtha.

Kronprinsesse

Efter brylluppet fik Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid tildelt Frederik VIII's Palæ på Amalienborg som deres residens. Kronprinsesse Ingrid lærte hurtigt dansk og kom især til at elske Sønderjylland, hvor Gråsten Slot blev indrettet som kronprinsparrets sommerbolig.

Fem år efter brylluppet fik parret deres første barn, prinsesse Margrethe, der blev født den 16. april 1940 kun syv dage efter den tyske besættelse af Danmark. Den lille prinsesse blev straks et lyspunkt i en mørk tid. Under besættelsen så københavnerne ofte kronprinsparret spadsere rundt i hovedstaden med barnevogn eller på cykel – et symbol og samlingspunkt for den danske befolkning.

Den 29. april 1944 fødte Kronprinsesse Ingrid parrets næste datter, prinsesse Benedikte, og to år senere, den 30. august 1946, fik de deres tredje og sidste datter, prinsesse Anne-Marie.

Dronning af Danmark

Dronning Ingrid og Kong Frederik 9. på vej til gallamiddag i 1954.

Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid i 1950'erne.

Dronning Ingrid med broderi i 1954 (foto af Willem van de Poll).

Dronning Ingrid ved navngivning af et skib i 1971.

Den 20. april 1947 døde hendes svigerfar, Kong Christian 10., efter længere tids svaghed. Hendes mand besteg tronen som Kong Frederik 9., og Ingrid blev dronning. De blev udråbt fra Christiansborg Slots balkon af den daværende statsminister Knud Kristensen.

Da kongeparret kun havde døtre, og der på dette tidspunkt kun var mandlig tronfølge i Danmark, skulle tronen efter tronfølgeloven overgå til kong Frederiks yngre broder arveprins Knud og siden til dennes ældste søn, prins Ingolf. Ved en grundlovsændring i 1953 blev tronfølgen imidlertid ændret til agnatisk-kognatisk, hvorved dronning Ingrids ældste datter prinsesse Margrethe blev den første i arvefølgen, efterfulgt af sine yngre søstre, prinsesse Benedikte og prinsesse Anne-Marie.

I 1964 giftede prinsesse Anne-Marie sig med den græske konge Konstantin 2., og året derefter fødtes Ingrids første barnebarn, den græske prinsesse Alexia. I 1967 giftede prinsesse Margrethe sig med den franske greve Henri de Laborde de Monpezat, og året derpå giftede den mellemste datter prinsesse Benedikte sig med Prins Richard af Sayn-Wittgenstein-Berleburg.

Senere liv

Ingrid ved endnu en navngivning af et skib - i 1983.

Kong Frederik 9. og Dronning Ingrids grav ved Roskilde Domkirke.

Kong Frederik 9. døde i en alder af 72 år den 14. januar 1972 efter kort tids sygdom, og hans datter besteg tronen som Dronning Margrethe 2. Selv om Dronning Ingrid blev enke, kaldtes hun fortsat dronning og ikke enkedronning. Samme år traf regeringen den aftale med Dronning Ingrid, at hun kunne fungere som rigsforstander.

Dronning Ingrid overlevede sin mand med 28 år og døde 90 år gammel den 7. november 2000 på Fredensborg Slot med sine tre døtre og ti børnebørn ved sin side. Efter et castrum doloris i Christiansborg Slotskirke blev hun gravsat ved siden af sin mand i Frederik 9.'s mausoleum ved Roskilde Domkirke den 14. november 2000.

Børn

Navn	Født	Bemærkninger
Margrethe 2.	16. april 1940	Regerende dronning af Danmark fra 1972-2024 Gift 10. juni 1967 med Henri de Laborde de Monpezat (1934-2018)
Benedikte	29. april 1944	Gift 3. februar 1968 med Prins Richard til Sayn-Wittgenstein-Berleburg (1934–2017)
Anne-Marie	30. august 1946	Gift 18. september 1964 med Konstantin 2., Konge af Grækenland 1964–1974 (1940-2023)

Anetavle

Dronning Ingrid deler i sagens natur aner med sine 4 brødre:

Dronning Ingrids anetavle i fire generationer

16. Oscar 1. af Sverige

8. Oscar 2. af Sverige

17. Josefine af Leuchtenberg

4. Gustav 5. af Sverige

18. Vilhelm 1. af Nassau

9. Sofia af Nassau

19. Pauline af Württemberg

2. Gustaf 6. Adolf af Sverige

20. Leopold af Baden

10. Frederik 1. af Baden

21. Sophie Vilhelmine af Slesvig-Holsten-Gottorp og Sverige

5. Prinsesse Viktoria af Baden

22. Wilhelm 1. af Tyskland

11. Prinsesse Luise af Preussen

23. Augusta af Sachsen-Weimar-Eisenach

1. Dronning Ingrid

24. Ernst 1. af Sachsen-Coburg og Gotha

12. Albert af Sachsen-Coburg-Gotha

25. Louise af Sachsen-Gotha-Altenburg

6. Prins Arthur af Storbritannien

26. Prins Edvard Augustus, hertug af Kent og Strathearn

13. Victoria af Storbritannien

27. Victoria af Sachsen-Coburg-Saalfeld

3. Kronprinsesse Margareta af Sverige

28. Karl af Preussen

14. Frederik Karl af Preussen

29. Marie af Sachsen-Weimar-Eisenach

7. Louise Margarete af Preussen

30. Leopold 4. af Anhalt

15. Maria Anna af Anhalt-Dessau

31. Frederikke af Preussen

Våbenskjold og monogram

Alliancevåben for Dronning Ingrid	Dronning Ingrids monogram	Dronning Ingrids våbenskjold som ridder af Elefantordenen som vist i Frederiksborg Slotskirke	Dronning Ingrids kongelige flag

Se også

Det danske kongehus

Noter og henvisninger

^ Dronning Ingrid på gravsted.dk
^ Lundgren (2010)
^ Jensen, Grete: Danmarks dronninger. I: Heiberg (2000), s. 98.
^ "Documents on Australian Foreign Policy". Australian Government, Department on Foreign Affairs and Trade. Arkiveret fra originalen 5. februar 2012. Hentet 5. december 2014.
^ "Documents on Australian Foreign Policy". Australian Government, Department on Foreign Affairs and Trade. Arkiveret fra originalen 5. februar 2012. Hentet 5. december 2014.

Litteratur

Heiberg, Steffen, red. (2000). Danske dronninger i tusind år. København: Gyldendal. ISBN 8700455040.
Langhoff Koch, Louise (2021). Kongernes kvinder : dronninger, elskerinder, friller og maitresser i den danske kongerække fra Christian 1. til i dag. København: Muusmanns forlag. ISBN 9788794155564.
Lerche, Anna; Mandal, Marcus (2003). En Kongelig Familie : historien om Christian 9. og hans europæiske efterslægt. København: Aschehoug. ISBN 8715106845.
Lundgren, Roger (2010). Ingrid, prinsesse af Sverige - dronning af Danmark. København: People's Press. ISBN 9788770558266.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Dronning Ingrid

Kongelige og fyrstelige titler
Ingrid af Sverige Huset Bernadotte Født: 28. marts 1910 Død: 7. november 2000
Foregående: Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin	Dronning af Danmark 1947–1972	Efterfølgende: Henri de Laborde de Monpezat (som prinsgemal)

[1] Dronning Ingrid på gravsted.dk

[2] Lundgren (2010)

[3] Jensen, Grete: Danmarks dronninger. I: Heiberg (2000), s. 98.

[4] "Documents on Australian Foreign Policy". Australian Government, Department on Foreign Affairs and Trade. Arkiveret fra originalen 5. februar 2012. Hentet 5. december 2014.

[5] "Documents on Australian Foreign Policy". Australian Government, Department on Foreign Affairs and Trade. Arkiveret fra originalen 5. februar 2012. Hentet 5. december 2014.

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]