Spring til indhold

Diskussion:Hviderusland

Sidens indhold er ikke tilgængeligt på andre sprog.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Det Fremragende Projekt Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.
Verdens lande Denne artikel er en del af WikiProjekt Verdens lande, et forsøg på at forbedre artikler om verdens lande på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Uden overskrift

[rediger kildetekst]

Er der nogen der ved hvorfor det hedder Hviderusland. Hvad er det der er hvidt? Det viste flag er vist forlængst uaktuelt? V.h. Panteleïmon (Skrev Panteleïmon (diskussion • bidrag) 21 mar 2006. Husk at signere dine indlæg.)

Det er uklart, hvori det hvide består, og nej - flaget er sørgeligt aktuelt. Umiddelbart efter Sovjetunionens sammenbrud antog man et hvidt-rødt-hvidt flag, men efter kort tid skiftede man til det viste flag, der på det nærmeste er sovjetrepublikkens flag uden hammer og segl. --Palnatoke 21. mar 2006 kl. 14:59 (CET)

Panteleïmon, takker og bukker, men undrer mig stadig over det hvide, som også optræder i andre slaviske stednavne... (Skrev Panteleïmon (diskussion • bidrag) 23. mar. 2006. Husk at signere dine indlæg.)

Ved ikke om dette kan have noget at gøre med det: en:Color terminology for race#Central Asia. Santac 16. okt 2007, 18:13 (CEST)

Flytteforslag: Belarus

Se evt. på Wikipedia:Flytteforslag

Artiklen Hviderusland er blevet flyttet til Belarus uden forudgående diskussion. Dette er ikke acceptabelt. Flytningen er sket med begrundelsen, at navnet er ændret på Udenrigsministeriets hjemmeside. Men Udenrigsministeriet har ikke kompetence på dette område, det har Dansk Sprognævn og her finder man fortsat anvendt hviderusser og hviderussisk. Dertil kommer, at navnet "Belarus" ikke siger danskere noget, men hvis man kan hviderussisk, ved man, at "bela" betyder "hvid"; der er altså tale om en fordanskning af navnet på originalsproget. Opslag på Dansk Sprognævns hjemmeside har kun givet een brug af "Belarus" hvorimod "Hviderusland" forekommer i hobetal.

Jeg vover påstanden, at langt de fleste danskere (hvis ikke alle) kender landet under navnet Hviderusland. Belarus er snarest en indflydelse fra engelsk, men det er ikke gængs i dansk sprog. Derfor bør artiklen flyttes tilbage til det korrekte navn. Rmir2 (diskussion) 19. mar 2021, 14:51 (CET)

 Flyt - som forslagsstiller Rmir2 (diskussion) 19. mar 2021, 14:51 (CET)
 Flyt - Fordi Udenrigsministeriet ændrer navnet, ændrer det sig ikke i læsernes bevidsthed, og jeg er overbevist om at Hviderusland i meget lang tid vil være det mest brugte navn på dansk, og det er det vi skal bruge, jvnf. Wikipedia:Navngivning: Generelt om navngivning på Wikipedia kan man sige, at artiklerne skal hedde dét, som de fleste dansktalende vil finde naturligt, samtidig med at henvisninger til disse sider kan laves naturligt og uden alt for mange problemer. Det er i øvrigt dårlig stil at flytte noget så vigtigt som et landenavn uden forudgående diskussion. Nico (diskussion) 19. mar 2021, 17:09 (CET)
 Flyt - Afgjort enig med forslagsstiller (og med Bruger:Nico). Bruger:FelixFilm2006 har uden forudgående diskussion flyttet siden med begrundelsen "Det officielle navn er blevet ændret af Udenrigsministeriet" – med henvisning til en nyhedsartikel hos TV 2 af dags dato (se [1]). I artiklen linkes imidlertid til et opslag på Udenrigsministeriets Twitter-profil (se [2]), som lyder: "Udenrigsministeriet vil fremover bruge navnet Belarus i stedet for Hviderusland. "Det er på tide, at vi benytter den betegnelse, som efterspørges fra det belarusiske civilsamfund og befolkning", siger @JeppeKofod."." At Udenrigsministeriet fremover ønsker at "bruge" navnet Belarus frem for Hviderusland og samtidig udtrykker en holdning om, at det er "på tide at benytte" denne betegnelse har ikke noget med en officiel navneændring at gøre, sådan som Bruger:FelixFilm2006 påstår. På sin brugerside har Bruger:FelixFilm2006 skrevet sætningen "jeg vil gerne skrive ting, okay?", og det er helt "okay" - men de ting, som man skriver her på Wikipedia skal bare overholde en række retningslinjer, blandt andet relevans og korrekt kildebrug. At lade sig lede af en tvetydig nyhedsoverskrift hos TV 2 er ikke særlig relevant. (I øvrigt bedes Bruger:FelixFilm2006, hver gang han foretager en redigering, udfylde feltet "Opsummér redigering", hvilket han så godt som aldrig gør (se Speciel:Bidrag/FelixFilm2006).) - WikibrugerDu kan skrive til mig her... 19. mar 2021, 17:26 (CET)
 Flyt - Jeg kan godt forestille mig, at sprogbrugen herhjemme vil skifte, og om nogen tid vil formen Belarus blive opfattet som det naturligste. Men der er vi ikke endnu, og vi bør følge vores normale princip om at kalde landene det, der er det mest almindelige på dansk. Det er indtil videre Hviderusland. Så flytningen er i hvert fald foretaget lovlig tidligt. Det vil dog være naturligt at nævne begge navne og komplikationerne omkring dem, herunder det danske udenrigsministeriums nye sprogbrug, i artiklen. Økonom (diskussion) 19. mar 2021, 21:36 (CET)
 Kommentar - Der er forøvrigt sket en wikidatafejl under flytningen, så IW-linkene ikke er kommet med. - Nico (diskussion) 19. mar 2021, 22:48 (CET)
Done Jeg har lige rettet det. --Hejsa (diskussion) 19. mar 2021, 22:52 (CET)
 Flyt - Helt enig. Landet er kendt som Hviderusland på dansk. Jeg tror, at det er de færreste danskere, som pludselig vil begynde at kalde landet noget andet, fordi Udenrigsministeriet har lavet en symbolsk gestus på deres hjemmeside. Det er vel lidt det samme som den evindeligt Holland/Nederlandene-diskussion, idet der er nogle, som synes, at landet burde hedde noget andet på dansk, men det har ikke klangbund hos befolkningen. -Vistor (diskussion) 20. mar 2021, 09:33 (CET)
  •  Flyt tilbage. Den første flytning burde være tilbagerullet, og så kunne der herefter være taget en flyttediskussion. Fsv. substansen skal udgangspunket tages i WP:Navngivning, der foreskriver: “Brug de mest almindelige navne”. Der foreskrives ikke, at vi skal bruge de navne, som man politisk vælger skal være de korrekte, for at “sende et signal” om, hvem man politisk ønsker at støtte. Bemærk i øvrigt, at “Bela” (бела) på hviderussisk (!) betyder “hvid”, så det er ikke helt så enkelt, når det politisk hævdes, at Hviderusland bare er noget, som er fundet på af nogen vi nu ikke kan lide.(Skrev Pugilist (diskussion • bidrag) 20. mar 2021, 12:04. Husk at signere dine indlæg.)
 Flyt tilbage. Hviderusland er den hævdvundne form på dansk (og en ret direkte oversættelse af det hviderussiske navn), og det kan et ministerium ikke ændre på. Desuden helt enig i, at man ikke bør ændre navnet på en landeartikel uden forudgående diskussion; efter min mening burde ændringen have været tilbagestillet, før vi tog diskussionen, da det er åbenlyst urimeligt at flytte en så vigtig artikel på så tyndt et grundlag.--Batmacumba (diskussion) 20. mar 2021, 15:57 (CET)
Konklusion:
Flyttet tilbage. --Palnatoke (diskussion) 20. mar 2021, 22:08 (CET)
  •  Flyt til Belarus. Jeg er personlig af den holdning, at vi bør flytte siden til Belarus. Men samtidig forstår jeg argumentationen for, at lade siden blive - netop at det givet stadig er den mest udbredte forståelse at kalde landet Hviderusland. Jeg vil dog gerne tilføje til diskussionen, at navneskiftet er et ønske fra den belarussiske regering og udenrigsministerium (se [3]). I diskussion er der blevet henvist til dansk sprognævn, som den objektive autoritet. Men Belarus' udenrigsministerium henviser til FN , UNTERM og deres egen grundlov, hvor navnet for landet er defineret som Belarus. Endeligt skal vi huske, at wikipedia i højere grad end før er en autoritet i sig selv, fordi søgemaskiner som google ofte henviser til wikipedia. Det bliver måske lidt hønen-eller-ægget, men jeg tror ikke flertallet af danskere vil skifte til Belarus, før os på wikipedia gør det. --Johannesxie (diskussion) 24. mar 2021, 19:47 (CET)
Wikipedia skal ikke gå i spidsen for et politisk projekt, uanset hvad man i øvrigt måtte mene om projektet. Det vil formentlig over tid ske et skift, men ellers følges WP:Navngivning, der foreskriver, at artikler lægges under det mest almindelige navn. Jeg er i øvrigt spændt på at se, hvad man vil kalde sproget. -Pugilist (diskussion) 8. maj 2021, 16:19 (CEST)[svar]
Sproget kaldes 'belarusisk' lige som på norsk: sproget.dk, språkrådet.no. Elvedrag (diskussion) 7. jun. 2022, 23:59 (CEST)[svar]
 Flyt til Belarus. Det lader til at de fleste sider under .dk anvender Belarus.
Dog anvender DSD Hviderusland.
--Glenn (diskussion) 8. jun. 2022, 08:06 (CEST)[svar]
  •  Kommentar Jeg vil ikke bruge Google søgning til at afgøre det. Jeg får et andet resultat, da Google tilpasser sig til brugeren. Og der bruges også aliasser, så hentes hits fra flere søgeord. Der ser også ud til, hvor det bruges formelt, så bruges Belarus. Men hvor det bruges uformelt, så bruges Hviderusland stadig på de fleste nye sider. --Steen Th (diskussion) 8. jun. 2022, 10:10 (CEST)[svar]
  •  Kommentar/ Flyt ikke - Som Steen. Selv det danske statsejede medie DR benytter Hviderusland. Der i disse år et voldsomt pres på at ændre navne på lande og byer m.v. som (identitets)politisk markør (Nur-Sultan, Bangkok, Kijev, Tyrkiet etc.). Presset kommet oftest "oppefra", men der går oftest noget tid før det slår igennem, om overhovedet. Foreløbig ser det ud som om, at Hviderusland på dansk fortsat er den foretrukne beskrivelse for landet, når der ikke skal markeres et politisk budskab. --Pugilist (diskussion) 8. jun. 2022, 10:25 (CEST)[svar]

Flyt til Belarus 2023

[rediger kildetekst]
Fejloprettet på artiklens diskussionsside, flyttet hertil af Madglad (diskussion) 8. sep. 2023, 08:14 (CEST)[svar]

Jeg vil stille dette forslag igen, efter krigen i Ukraine er kendskabet til landet blevet mere udbredt her i Danmark, og de fleste medier bruger nu navnet Belarus, hvorimod Hviderusland virker utidssvarende og lettere racistisk. 87.61.85.8 17. maj 2023, 13:14 (CEST)[svar]

Enig, flyt. Thomas Horsten (diskussion) 18. maj 2023, 05:25 (CEST)[svar]
Enig, flyt. Det er svært at finde artikler indenfor de seneste måneder, der bruger navnet Hviderusland. Alle store medier, fra DR til Berlingske, er tilsyneladende gået over til primært at bruge navnet Belarus. Med venlig hilsen Thomas (diskussion) 28. jun. 2023, 23:10 (CEST)[svar]
Tag det som et formelt flytteforslag. Det har været oppe flere gange, og hver gang er det endt med at lade artiklen ligge. Det er muligt, at der er sket et skred siden sidste drøftelse, men det bør drøftes først i bredt forum, ikke på diskussionssiden. --Pugilist (diskussion) 11. jul. 2023, 15:08 (CEST)[svar]
Hvordan gør man så det...? Thomas Horsten (diskussion) 7. sep. 2023, 16:53 (CEST)[svar]
Du kan følge instruktionerne på Wikipedia:Flytteforslag. For at få en ide om stemningen og argumenterne, der anvendes i sådanne situationer, kan Wikipedia:Flytteforslag/Kijev og Wikipedia:Flytteforslag/Odessa måske være oplysende. Økonom (diskussion) 7. sep. 2023, 18:15 (CEST)[svar]
  •  Kommentar Udenrigsministeriet ændrede i 2021 sin betegnelse til Belarus. Man skal ikke nødvendigvis følge Udenrigsministeriets sprogbrug, men jeg kan ikke se nogen som helst grund til at bruge "Hviderusland" - det er Salmonens-sprog. Der skal gode argumenter til for bevare Hviderusland. /Madglad (diskussion) 8. sep. 2023, 08:33 (CEST)[svar]
  •  Flyt ikke – Det oversatte danske navn bruges stadig i danske medier i dag, for eksempel denne Ritzau-nyhed i Jyllands-Posten (5/9-2023) og TV 2 (4/9 2023). Den Store Danske bruger også fortsat Hviderusland. Jeg synes at vi skal beholde ordet Hviderusland så længe det er regelmæssigt brugt mange steder. Mange danskere har kendt ordet Hviderusland hele deres liv, men jeg tvivler på at det uoversatte Belarus er kendt af alle. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 8. sep. 2023, 10:12 (CEST)[svar]
 Flyt - Jeg synes tidspunktet er kommet til en flytning. Inden for de sidste par år, har jeg registreret en øget brug af "Belarus" blandt danske borgere, men det er ikke noget jeg officielt kan dokumentere med skriftlige kilder. På denne side https://faktalink.dk/folkeoproret-hviderusland/hvideruslands-historie er der derimod, trods hviderusland i linknavnet, et godt argument for at omskrive til "Belarus", idet rus intet har at gøre med en forkortelse af "Rusland", men stammer fra en afledning af det østslaviske "Rutenien". Det samme skrives på historienet.dk/samfund/ruslands-historie/hviderusland-europas-sidste-diktaturstat&cd=11&hl=da&ct=clnk&gl=dk. Set i dét lys, er artiklen på Denstoredanske.dk (her: https://denstoredanske.lex.dk/Hviderusland) komplet misvisende angående etymologien bag navngivningen. Når Udenrigsministeriet tilmed- samt stort set alle wikier fra vores nabolande (nederlandsk og færøsk blandt undtagelserne)- er gået over til "Belarus", virker det meget besyndeligt som de eneste at holde fast i den gamle form. --Wilfred Jensen (diskussion) 8. sep. 2023, 17:58 (CEST)[svar]
  •  Flyt ikke – Medier og politikere bruger navnet Belarus af politiske grunde, men navnet Hviderusland er efter min opfattelse stadig den mest udbredte form blandt almindelige mennesker (f.eks. eksemplificeret ved, at alle de links, Wilfred Jensen henviser til, uden undtagelse kalder landet "Hviderusland"). Argumentet om, at det kommer fra Rutenien holder ikke, da Ruteniens navn kommer fra det folk, man kalder "rus", som også har givet navn til Rusland, så i bund og grund er den etymologiske oprindelse den samme. --Vistor (diskussion) 9. sep. 2023, 13:36 (CEST)[svar]
  •  Flyt - Endonymer er at foretrække, når der findes en etableret betegnelse, og det gør der nu. --Replayful (diskussion) 13. sep. 2023, 10:15 (CEST)[svar]
  •  Flyt ikke – Trods mediernes intense brug af Belarus, tror jeg stadig Hviderusland er den mest gængse betegnelse blandt dansksprogede. - Nico (diskussion) 13. sep. 2023, 10:37 (CEST)[svar]
  •  Flyt ikke – Som tidligere argumenteret. At Belarus fortsat er noget kunstigt i dansk illustreres af, at der ikke et en afledt form "belarussisk", men derimod fortsat benyttes formen hviderussisk. --Pugilist (diskussion) 11. dec. 2023, 11:59 (CET)[svar]
Konklusion:
Fortsat ikke konsensus for flytning til Belarus. Økonom (diskussion) 11. jan. 2024, 16:57 (CET)[svar]
  •  Flyt - Naturligvis skal lande ligge under deres officielle betegnelser. Her mener jeg tilmed, at populismen må vige for det korrekte (endonymerne). Er det ikke netop, hvad et vidensmedie som Wikipedia er til for? Man kan jo stadig søge på "Hviderusland", men så blive redirected til 'Republikken Belarus'. Så har man lært noget, nemlig at landet ikke hedder Hviderusland. Det virker til, at flere mener, at Dansk Retskrivningsordbog på en eller anden måde har forrang over officielle betegnelser? Det er jo dybt useriøst og bevidner om en manglende forståelse for, hvordan ordbøger og leksikografiske fortegnelser virker, og hvor hastigt (læs: langsomt) disse opdateres. En ordbog er i enhver praktisk forstand altid bagud med det aktuelle sprog, og er derudover ikke en anerkendt kilde over landes officielle betegnelser. En "kildehenvisning" til en ordbog er ganske enkelt en logisk fejlslutning af typen "appel til irrelevante autoriteter". Det går i det hele taget galt i mange af disse diskussioner - officielle betegnelser (endonymer) - må altid gå forud for den enkeltes mening. "Nordmakedonien"-artiklen var sjovt nok ligetil at få omdøbt. Imens der har været massevis af diskussioner om at få "Holland" artiklen omdøbt til "Kongeriget Nederlandene" (som det officielt hedder, og har heddet i hundredevis af år). Man kan også stadig finde Jugoslavien og Eksjugoslavien i en ordbog, men ingen der har været teenager efter 1992 ved jo i det hele taget, hvor og hvad det er helt nøjagtigt. Man forstår egentlig godt lidt lærerne, når de fortæller sine elever, at Wikipedia ikke må anvendes som kilder. For når vi her på dansk Wikipedia får så simple koncepter som landes officielle betegnelser galt i halsen, og at det skal tage årevis at få omdøbt fx "Holland" til "Kongeriget Nederlandene", selvom det har heddet sådan i hundredevis af år, jamen så forstår man det egentlig godt; for hvad står der ellers af skrupforkerte ting her på dansk Wikipedia? — Det svarer i øvrigt til at have artiklen om 'Kongeriget Danmark' til at ligge under 'Jylland'... HenRex

Flyt til Belarus 2023

[rediger kildetekst]

Jeg vil stille dette forslag igen, efter krigen i Ukraine er kendskabet til landet blevet mere udbredt her i Danmark, og de fleste medier bruger nu navnet Belarus, hvorimod Hviderusland virker utidssvarende og lettere racistisk. 87.61.85.8 17. maj 2023, 13:14 (CEST) [svar]

Enig, flyt. Thomas Horsten (diskussion) 18. maj 2023, 05:25 (CEST)[svar]
Enig, flyt. Det er svært at finde artikler indenfor de seneste måneder, der bruger navnet Hviderusland. Alle store medier, fra DR til Berlingske, er tilsyneladende gået over til primært at bruge navnet Belarus. Med venlig hilsen Thomas (diskussion) 28. jun. 2023, 23:10 (CEST)[svar]
Tag det som et formelt flytteforslag. Det har været oppe flere gange, og hver gang er det endt med at lade artiklen ligge. Det er muligt, at der er sket et skred siden sidste drøftelse, men det bør drøftes først i bredt forum, ikke på diskussionssiden. --Pugilist (diskussion) 11. jul. 2023, 15:08 (CEST)[svar]
Hvordan gør man så det...? Thomas Horsten (diskussion) 7. sep. 2023, 16:53 (CEST)[svar]
Du kan følge instruktionerne på Wikipedia:Flytteforslag. For at få en ide om stemningen og argumenterne, der anvendes i sådanne situationer, kan Wikipedia:Flytteforslag/Kijev og Wikipedia:Flytteforslag/Odessa måske være oplysende. Økonom (diskussion) 7. sep. 2023, 18:15 (CEST)[svar]

Hviderusland og Belarus på Infomedia

[rediger kildetekst]

Ifølge medieovervågningstjenesten Infomedia blev navnet Belarus brugt 10.496 gange i de danske medier i kalenderåret 2023, mens Hviderusland blev nævnt 3.034 gange. Begrænser man sig til de landsdækkende dagblade, var tallene henholdsvis 785 og 132 gange. Også ordene belaruser og belarusisk anvendes i medierne. Belarus synes dermed stabilt at være den mest anvendte betegnelse for landet. Økonom (diskussion) 12. jan. 2024, 08:21 (CET)[svar]