Spring til indhold

Christian af Rosenborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Christian
Greve af Rosenborg
ÆgtefælleAnne Dorte Maltoft-Nielsen (g. 1971)
Børn
Fulde navnChristian Frederik Franz Knud Harald Carl Oluf Gustav Georg Erik
HusHuset Glücksborg
FarArveprins Knud af Danmark
MorArveprinsesse Caroline-Mathilde af Danmark
Født22. oktober 1942(1942-10-22)
Sorgenfri Slot, Kongens Lyngby, Danmark
Død21. maj 2013 (70 år)
Gentofte Hospital, Gentofte, Danmark
ReligionLutheransk
Ridder af Elefantordenen

1963

Hans Excellence Christian, Greve af Rosenborg (Christian Frederik Franz Knud Harald Carl Oluf Gustav Georg Erik; til sit ægteskab Prins Christian til Danmark), (22. oktober 194221. maj 2013[1]) var en dansk greve og prins. Han var yngste søn af Arveprins Knud og Arveprinsesse Caroline-Mathilde, sønnesøn af Kong Christian 10. og fætter til Dronning Margrethe II.

Grev Christian var orlogskaptajn.

Fødsel og familie

[redigér | rediger kildetekst]

Christian blev født den 22. oktober 1942Sorgenfri Slot som prins til Danmark. Han var 3. og yngste barn af Prins Knud og Prinsesse Caroline-Mathilde af Danmark. Han søskende var Prinsesse Elisabeth (født i 1935 og Prins Ingolf (født i 1940).

Da Tronfølgeloven af 1853 kun gav mulighed for mandlig arvefølge, og Christian var nummer tre i arvefølgen til den danske trone efter sin far Prins Knud og bror Prins Ingolf, fordi Prins Knuds storebror Kong Frederik 9. havde døtre (prinsesserne Margrethe, Benedikte og Anne-Marie). Ved grundlovsændringen i 1953 ændredes Tronfølgeloven, så der indførtes delvist kvindelig arvefølge, hvor døtre kunne arve tronen, selv om sønner fortsat gik forud for døtre.[2] Derved fik kong Frederik 9. og dronning Ingrids døtre plads i arvefølgen forud for prins Knuds børn, og Prins Christian blev nu nummer seks i tronfølgen.

Ægteskab og tab af arveret

[redigér | rediger kildetekst]

Prins Christian giftede sig den 27. februar 1971 i Lyngby Kirke med Anne Dorte Maltoft-Nielsen (født 3. oktober 1947). I forbindelse med ægteskabet mistede han sin arveret til den danske trone og frasagde sig titel som Prins til Danmark med dertil hørende prædikatet af Højhed og medlemskabet af det danske kongehus. Han fik i stedet tildelt adelstitlen greve af Rosenborg med prædikat af Excellence samt plads i rangfølgens klasse 1.

De fik tre døtre: tvillingerne komtesse Camilla og komtesse Josephine (født 1972), og komtesse Feodora (født 1975).

Damebygningen på Sorgenfri Slot.

I de senere år af deres liv boede greveparret i Damebygningen, en sidefløj til Sorgenfri Slot. Grev Christian døde efter længere tids sygdom den 21. maj 2013Gentofte Hospital. Han blev bisat den 29. maj 2013 fra Lyngby Kirke.[3]

Børn og børnebørn

[redigér | rediger kildetekst]
  • Josephine Caroline Elisabeth af Rosenborg (født 1972 som komtesse af Rosenborg). Gift i 1998 med Thomas Christian Schmidt. De blev skilt i 2014. Børn:
    • Julius Christian Emil af Rosenborg (født 2001)
    • Clara Dorte Elisabeth af Rosenborg (født 2004)

Josephine danner efter skilsmissen par med Kenneth Schmidt, som er far til deres barn:

    • Oscar Christian Knud af Rosenborg (født 2016)
  • Camilla Alexandrine Kristine af Rosenborg (født 1972 som komtesse af Rosenborg). Gift i 1995 med Mikael John Rosanes. Børn:
    • Anastasia Caroline Amalie af Rosenborg (født 1997)
    • Ludwig Christian Mikael af Rosenborg (født 2000)
    • Leopold Christian Ingolf af Rosenborg (født 2005)
    • Theodor Christian Emanuel af Rosenborg (født 2008)
  • Feodora Mathilde Helena af Rosenborg (født 1975 som komtesse af Rosenborg). Gift i 2004 med Eric Hervé Patrice Patte. De blev skilt i 2005. I 2008 giftede hun sig med Morten Rønnow. Børn:
    • Caroline-Mathilde Margrethe af Rosenborg (født 2009)

Grev Christians tre døtre (Josephine, Camilla og Feodora) har alle tre giftet sig borgerligt og har derfor mistet deres komtessetitel, som de er født med. Samtidig er grevens svigersønner borgerlige, og derfor er grevens børnebørns "af Rosenborg" ikke en adelstitel men et almindeligt efternavn.

Britisk arveret

[redigér | rediger kildetekst]

Både på sin fars og sin mors side nedstammer grev Christian fra kong Georg 2. af Storbritannien. Derfor havde greven og hans efterkommere en meget fjern arveret til den britiske trone.

Titler, prædikater og æresbevisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Titler og prædikater fra fødsel til død

[redigér | rediger kildetekst]
  • 22. oktober 1942 – 27. februar 1971: Hans Højhed Prins Christian til Danmark
  • 27. februar 1971 – 21. maj 2013: Hans Excellence Grev Christian af Rosenborg

Æresbevisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Danske dekorationer

[redigér | rediger kildetekst]
Grev Christians anetavle
 
 
 
 
 
16. Christian 9. af Danmark
 
 
8. Frederik 8. af Danmark
 
 
 
 
 
 
17. Louise af Hessen-Kassel
 
 
4. Christian 10. af Danmark
 
 
 
 
 
 
18. Karl 15. af Sverige
 
 
9. Louise af Sverige-Norge
 
 
 
 
 
 
19. Louise af Nederlandene
 
 
2. Knud af Danmark
 
 
 
 
 
 
20. Frederik Frans 2. af Mecklenburg-Schwerin
 
 
10. Frederik Frans 3. af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
21. Augusta af Reuss-Köstritz
 
 
5. Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
22. Mikael Nikolajevitj af Rusland
 
 
11. Anastasia Mikhailovna af Rusland
 
 
 
 
 
 
23. Cecilie af Baden
 
1. Christian af Rosenborg
 
 
 
 
 
24. Christian 9. af Danmark
 
 
12. Frederik 8. af Danmark
 
 
 
 
 
 
25. Louise af Hessen-Kassel
 
 
6. Harald af Danmark
 
 
 
 
 
 
26. Karl 15. af Sverige
 
 
13. Louise af Sverige-Norge
 
 
 
 
 
 
27. Louise af Nederlandene
 
 
3. Caroline-Mathilde af Danmark
 
 
 
 
 
 
28. Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
 
 
14. Frederik Ferdinand af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
 
 
 
 
 
 
29. Adelheid af Schaumburg-Lippe
 
 
7. Helena af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
 
 
 
 
 
 
30. Frederik Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
 
 
15. Caroline Mathilde af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
 
 
 
 
 
 
31. Adelheid af Hohenlohe-Langenburg
 
  1. ^ Nekrolog: Dronningens fætter er død Hentet 22. maj 2013
  2. ^ Retsinformation, Tronfølgeloven 1953
  3. ^ Nekrolog: Dronningens fætter er død Hentet 22. maj 2013.
  • Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forum. ISBN 87-553-1843-6.
  • Lerche, Anna; Mandal, Marcus (2003). En Kongelig Familie : historien om Christian 9. og hans europæiske efterslægt. København: Aschehoug. ISBN 8715106845.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Artiklen om Christian af Rosenborg kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.