Charles de Brosses
| Charles de Brosses Fransk litteratur Oplysningstiden | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 7. februar 1709, 7. december 1709  Dijon, Frankrig |
| Død | 7. maj 1777 Paris, Frankrig |
| Nationalitet |  Fransk |
| Uddannelse og virke | |
| Medlem af | Académie des sciences, arts et belles-lettres de Dijon, Académie des Inscriptions et Belles-Lettres (1750-1777) |
| Beskæftigelse | Sprogforsker, historiker, oversætter, forfatter, filosof, encyklopædist |
| Kendte værker | château de Bressey-sur-Tille |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Charles de Brosses, comte de Tournay, baron de Montfalcon, seigneur de Vezins et de Prevessin (født 7. februar 1709, død 7. maj 1777) var en fransk forfatter.
Han var formanden for parlamentet i sin fødeby , Dijon, fra 1741, medlem af "Académie des Inscriptions et Belles-Lettres" i Paris, og medlem af "Académie des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Dijon" fra 1761.
Han var en nær ven af naturhistorikeren og zoologen Georges-Louis Leclerc de Buffon som skrev Histoire naturelle, og han var en ivrig fjende af filosoffen Voltaire, fordi denne havde forhindret hans optagelse i "Académie française" i 1770. Han var modstander af enevælden, og blev på grund af dette to gange sendt i eksil, henholdsvis i 1744 og 1771. Han skrev adskillige afhandlinger indenfor emnerne historie, filologi og sprogvidenskaben, hvoraf nogle blev brugt af Denis Diderot og Jean le Rond d'Alembert i deres Encyclopédie (1751-1765).
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]- Lettres sur l'état actuel de la ville souterraine d'Herculée et sur les causes de son ensevelissement sous les ruines du Vésuve (1750). Indeholder en liste over arkæologiske fund fra udgravningerne af Herculaneum, inklusive nogle inskriptioner på det oskiske sprog.
- Histoire des navigations aux terres australes, contenant ce que l'on sait des moeurs et des productions des contrées découvertes jusqu'à ce jour] (1756). Indeholder en komplet fortegnelse over alle kendte rejser til Sydhavet. Forordet er en lang opfordring til at søsætte en opdagelsesrejse i dette farvand, for at finde det store Australske kontinent som Brosses ud fra mekaniske beregninger er sikker på må findes i området. Bogen var yderst brugbar for James Cook i forbindelse med hans opdagelse af Australien og indeholder desuden de første kendte eksempler på brugen af ordene Polynesien ("Polynésie") og Australasien ("Australasie").
- Du culte des dieux fétiches ou Parallèle de l'ancienne religion de l'Egypte avec la religion actuelle de Nigritie] (1760). Dette værk indeholder en materialistisk teori om religionens oprindelse, og er en af de første værker indenfor etnologien. Det er også bemærkelsesværdigt i det det indeholder den første brug af ordet Fetichisme, et udtryk Karl Marx senere lånte i 1842 og anvendte i hans Das Kapital (1867).
- Traité de la formation méchanique des langues et des principes physiques de l'étymologie] (1765). Indeholder en materialistisk teori om oprindelsen og udviklingen af sproget, hvor betydningen af det enkelte ord anses for at være et billede på den fysiologiske artikulation af lyde. Bogen fik indflydelse på Condillac's Grammaire (1775) og var vigtig i forhold til oprindelsen af den videnskabelige opfattelse af sproget.
- Histoire de la République romaine, dans le cours du VIIe siècle, par Salluste, en partie traduite du latin sur l'original, en partie rétablie et composée sur les fragmens qui sont restés de ses livres perdus (1777). En fransk oversættelse af Sallust' historiske værker.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Brosses, Charles de i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916)