Spring til indhold

Bruger:AstroOgier/Asterisme (ny)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Et asterisme betegner inden for astronomi et iøjnefaldende mønster af stjerner, som ikke samtidigt er et stjernebillede. Nedenfor gives en oversigt over de kendteste asterismer.

Karlsvognen er et asterisme dannet af syv lysstærke stjerner i stjernebillet Store Bjørn (Ursa Major, egl. Større Hunbjørn).

Karlsvognen er nok det kendteste af alle asterismer. Det har en let genkendelig form, består af ret lysstærke stjerner og er set fra Danmark cirkumpolært, dvs. står altid over horisonten.

Fotografi af Karlsvognen, der viser de syv hovedstjerner. Mizars optiske ledsager, Alkor, er også synlig

Syv stjerner asterismet. I nedenstående tabel er de nævnt fra vognstangens spids mod højre. Den lille Alcor, tæt på Mizar, er medtaget som nummer 8.

Nummer Egennavn Beyer-betegnelse Etymologi Størrelsesklasse
1 Alkaid η Ursae Majoris ((arabisk): bjørnens datter) 1.86
2 Mizar ζ Ursae Majoris (arabisk): lændeklæde 2.23
3 Alioth ε Ursae Majoris (arabisk): fårets fede hale 1.77
4 Megrez δ Ursae Majoris (arabisk): halerod 3.31
5 Duhbe α Ursae Majoris (arabisk): bjørn 1.79
6 Mirak β Ursae Majoris (arabisk): lænder 2.37
7 Phecda γ Ursae Majoris (arabisk): lår 2.44
8 Alcor g Ursae Majoris (arabisk): lændeklæde 3.99

Nummer to i rækken, Mizar, er en optisk dobbeltstjerne, dvs. de to komponenter står tilfældigvis nær hinanden. Afstanden til den lidt lyssvagere komponent, Alcor (nummer 8 på listen), er ca. 12 bueminutter (Månens diameter: ca. 30 bueminutter). De fleste mennesker kan derfor let adskille de to stjerner.

Stjernenat over Rhone. Maleri af Vincent van Gogh, olie på lærred. Musée d'Orsay, Paris. Karlsvognen står lavere på himlen i Frankrig end i Danmark.

Sommertrekanten

[redigér | rediger kildetekst]
Sommertrekanten dannes af tre klare stjerner, nemlig Deneb i Cygnus (Svanen), Vega (stjerne) i Lyra (Lyren) Altair i Aquila (Ørnen). Den ses højt på himlen sommer og efterår.
Fotografi af Sommertrekanten optaget fra øen Foula, en af Shetlandsøerne.

Vintersekskanten

[redigér | rediger kildetekst]

Pegasus-firkanten

[redigér | rediger kildetekst]

Cassiopeias W

[redigér | rediger kildetekst]

Stjernebilledet Cassiopeia skal forestille en mytologisk etiopisk dronning, som sidder på in trone. I praksis danner fem af de lysstærkeste stjerner et let genkendeligt "W". I Danmark er asterismet circumpolart, står altså altid over horisonten. I slutningen af april ses det lavt i nord ved midnatstid. I slutningen af oktober står det omkring midnat næsten i zenit.

Den åbne stjernehob Pleiaderne ligger i stjernebilledet Tyren og har mange hundrede stjerner som medlemmer. De syv mest lysstærke kaldes for Syvstjernen med navne fra græsk mytologi. De er Pleiadernes forældre, Atlas og Pleione, samt fem af de syv døtre, nemlig

  • Alcyone, størrelsesklasse 2.86
  • Atlas (faderen), størrelsesklasse 3.62
  • Electra, størrelsesklasse 3.70
  • Maia, størrelsesklasse 3.86
  • Merope, størrelsesklasse 4.17
  • Taygeta, størrelsesklasse 4.29
  • Pleione (moderen), størrelsesklasse 5.09

Asterismet kan minde om en miniatureudgave af Karlsvognen. Syvstjernen omtales også som De syv Søstre, men så skal forældrene undtages og erstattes med søstrene Celaeno (5.44) og Asterope (5.64). Seks af stjernerne står så langt fra hinanden, at de er forholdsvis lette at skelne. Hvis man kan se syv, vil man også kunne se flere end syv.

Hyaderne er en åben stjernehob i stjernebilledet Tyren (Taurus). Dens klareste stjerner ser ud, som om de er grupperet omkring den røde kæmpestjerne Aldebaran ("Tyrens øje"), som imidlertid ikke indgår i Hyaderne.

Hyaderne befinder sig i en afstand af 47 parsec[1] (153 lysår) fra Solsystemet og er dermed den næstnærmeste stjernehob.

Hyaderne er en mere åben hob end Pleiaderne, men dens anslåede alder på ca. 625 millioner år.[2] er også højere end Pleiadernes (75 - 150 millioner år).

Orions bælte

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ van Leeuwen, F. "Parallaxes and proper motions for 20 open clusters as based on the new Hipparcos catalogue", A&A, 2009
  2. ^ Perryman, M.A.C.; et al. (1998). "The Hyades: distance, structure, dynamics, and age". Astronomy & Astrophysics. 331: 81-120. arXiv:astro-ph/9707253. Bibcode:1998A&A...331...81P.