Spring til indhold

Berninapasset

Koordinater: 46°24.744′N 10°1.71′Ø / 46.412400°N 10.02850°Ø / 46.412400; 10.02850
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


Berninapasset
Passo del Bernina
Berninapass
Bernina Pass
Udsigt fra toppen af passet i retning mod Pontresina, Schweiz
Højde2.328 m.o.h.[1]
Længde37 km[2]
Krydses afSchweiziske landevej 29[3]
StedBernina Alperne i  Schweiz
KædeAlperne
Koordinater46°24.744′N 10°1.71′Ø / 46.412400°N 10.02850°Ø / 46.412400; 10.02850
Berninapasset ligger i Schweiz
Berninapasset
Berninapasset
Tværsnit af Berninapas-vejen fra Samedan til Poschiavo

Berninapasset (2.328 m.o.h.[4]) (italiensk: Passo del Bernina) er et højt bjergpas i Bernina-kæden af Alperne i kanton Graubünden i Schweiz. Det forbinder St. Moritz i Engadindalen med det ligeledes schweiziske, italiensk-talende Val Poschiavo, som ender i den Italienske by Tirano i Valtellina.

Berninapasset krydses af vej og tog. Turisttoget Bernina Express kører året rundt mellem Chur og Tirano.[5] Toget krydser passet vest for vejen ved 2.253[5] meter ved Ospizio Bernina.[5] Det er den højeste almindelige jernbanerute i Europa.[5]

Navnemæssigt må man ikke forveksle Berninapasset med San Bernardinopasset eller med det store Store Sankt Bernhard pas såvel det lille Lille Sankt Bernhard pas begge beliggende i den vestlige del af de vestlige alper.

Anlæggelsen af vejen begyndte i 1842. Chef for ingeniørarbejdet var Rudolf Albertini (1821-1896) fra Zuoz. Arbejdet blev færdigt i 1865, og et hospice i en højde på 2.307 meter (7.569 ft) blev også åbnet. Sidenhen er vejen blevet gjort bredere flere gange. Siden 1965 har vejen været åben hele året, selv om der er sne i 8 måneder. Dette gør Berninapasset til et af de højeste pas i Alperne, der er farbart året rundt.

Passet var en vigtig handelsrute over Alperne i middelalderen. I 1410 blev flere lokalsamfund nord og syd af passet enige om at arbejde sammen for at opretholde det. I 1512 blev den første vej over passet nævnt. Berninatrafikken nåede sit højdepunkt i midten af det 16. århundrede, efter Frankrig i 1548 havde etableret en posttjeneste mellem Chur og Aprica for at holde kontakten med Venedig sikker og hurtig.[7] Med åbningen af den nye Markusstrasse fra Bergamo til Morbegno i 1593, med fortsættelse over Splügenpasset, mistede Bernina-trafikken sin betydning.[7]

Kildehenvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "alpen-paesse.ch". Hentet 16. maj 2019.
  2. ^ "alpen-paesse.ch, Technische daten Berninappass PDF". Arkiveret fra originalen 25. maj 2019. Hentet 25. maj 2019.
  3. ^ "Google Maps, Berninapasset". Hentet 15. maj 2019.
  4. ^ "alpen-paesse.ch". Hentet 17. maj 2019.
  5. ^ a b c d "myswissalps.com, berninaexpress". Hentet 16. maj 2019.
  6. ^ "Google Earth". Hentet 16. maj 2019.
  7. ^ a b "hls-dhs-dss.ch/textes". Hentet 16. maj 2019.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]