Berettermodellen
Berettermodellen (også kaldet Hollywoodmodellen) er en model for dramatiske skelet, der bærer en beretning, f.eks en fortælling, en film, et teaterstykke, en TV-dokumentar eller en hvilken som helst anden form for dramatisk værk der udfolder sig over tid.
Berettermodellen består af følgende dele:[2][1]
- Anslag: En appetitvækker, der anslår filmens tema, stemning og stil.
- Præsentation: Filmens personer og deres indbyrdes relationer, miljø og konflikter præsenteres.
- Uddybning: Det indbyrdes forhold mellem fortællingens personer, intriger og baggrund uddybes.
- Point of no return: Point of no return er kernen i fortællingen, hvor hovedpersonen sættes i en situation, hvorfra der ikke er nogen vej tilbage
- Konfliktoptrapning: Hovedpersonen bevæger sig fremad mod målet og støder på forhindringer.
- Klimaks og Konfliktopløsning: Dette er fortællingens spændingsmæssig højdepunkt, hvor den afgørende modstand konfronteres, hvorefter konflikten løses.
- Udtoning: Efter klimaks forløses spænding og dramaet nedtones, hvorefter fortællingen afsluttes.
Hvem der præcist har udviklet modellen er uklart, men den kan spores tilbage til Aristoteles, der påpegede, at der, for at der kunne være tale om historie, skulle være en begyndelse, en midte og en slutning til stede. (1450b27).[3]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Rowe, Kenneth (1939). Write that Play. Funk & Wagnalls Company. s. 28.
- ^ Levende billeder: grundbog i mediefag, Århus, 2020
- ^ Perseus Digital Library (2006). Aristotle, Poetics
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Ottebenede essay - kinesisk struktur som minder om berettermodellen
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Elisabeth Landbo og Anne Thommesen samt Susanne Wad (1999). "Hollywoodmodellen". Det Danske Filminstitut. Arkiveret fra originalen 24. marts 2008. Hentet 28. juni 2008.
- Mimi Olsen og Hans Oluf Schou (red): Levende billeder: grundbog i mediefag, Århus, 2020
- Studieportalens gennemgang af berettermodellen