Spring til indhold

Belluno

Koordinater: 46°8′26″N 12°12′57″Ø / 46.14056°N 12.21583°Ø / 46.14056; 12.21583
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ikke at forveksle med Belluno (provins).
Belluno
Bellunos byvåben Bellunos byflag
Overblik
Land Italien
RegionVeneto
provinsBelluno
Postnr.32100 Rediger på Wikidata
Telefonkode0437 Rediger på Wikidata
Nummerplade­bogstav(er)BL Rediger på Wikidata
UN/LOCODEITBLX Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 35.529 (2023)[1] Rediger på Wikidata
 - Areal147 km²
 - Befolknings­tæthed241 pr. km²
Andet
TidszoneUTC+1 (normaltid)
UTC+2 (sommertid) Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.390 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.comune.belluno.it
Oversigtskort
Belluno ligger i Italien
Belluno
Belluno
Bellunos beliggenhed i Italien 46°8′26″N 12°12′57″Ø / 46.14056°N 12.21583°Ø / 46.14056; 12.21583

Belluno er en italiensk by og provinshovedstad i det nordlige Veneto, hvor floderne Brenta og Ardo mødes. Byen har 35.938 indbyggere (31-12-2006). Der er jernbaneforbindelse sydpå til Padova og Treviso og nordpå til Calalzo di Cadore. Byen ligger i 390 meters højde med udsigt til høje bjerge.

Belluno blev grundlagt omkring år 200 f.Kr. som en romersk koloni og blev under kejser Augustus udbygget til en vigtig militærbase. I middelalderen hørte byen under longobarderne og senere under forskellige fyrstebiskopper, indtil den i 1404 blev underlagt Venezia. Da Napoleon besejrede Venezia kom den en kort overgang under Napoleon; men efter Napoleons fald blev byen i 1815 tildelt Østrig. I 1866 blev Belluno sammen med det øvrige Veneto en del af det nye kongerige Italien.

Byens centrum er Piazza dei Martiri med mange gamle paladser med buegange ud mod pladsen. I den sydlige del af byen er bevaret den gamle byport, Porta Ruga, fra 1100-tallet. På Piazza Duomo finder man flere gamle bygninger, bl.a. domkirken fra 1400-tallet med dåbskapel og kampanile. På pladsen ligger også middelaldertårnet, Torre Civica, fra 1100-tallet og renæssancepaladset, Palazzo dei Rettori, fra 1491, som tidligere var residens for Bellunos fyrster. En tredje central plads er Piazza del Mercato med mange gamle paladser med buegange og en fontæne fra 1410.

Kilder og henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]