Audi RS5
Audi RS5 | |
---|---|
Produktion | |
Producent | Audi |
Koncern | Volkswagen Group |
Model | RS5 |
Produktionsår | 2010− |
Designer | Walter Maria de’Silva |
Karrosseri og platform | |
Type | Stor mellemklassebil |
Karrosseriformer | 3-dørs coupé 2-dørs cabriolet |
Teknik | Langsliggende frontmotor, firehjulstræk |
Beslægtede | Audi A5 Audi S5 |
Drivlinje | |
Motorer | Benzin: 4,2 liter (331 kW) |
Gearkasse | 7-trins S tronic |
Dimensioner og vægt | |
Akselafstand | 2751 mm |
Længde | 4649 mm |
Bredde | 1860 mm |
Højde | 1366−1380 mm |
Egenvægt | 1790−1995 kg |
Kronologi | |
Forgænger | Ingen |
Audi RS5 er topmodellen i bilfabrikanten Audi's A5-serie. Bilen blev præsenteret som coupé på Geneve Motor Show i marts 2010.
Design
[redigér | rediger kildetekst]Det mod Ur-Quattro rettede design på RS5 er baseret på A5, som er designet af Walter Maria de’Silva.
I forhold til Audi A5-serien adskiller RS5 sig på følgende punkter ud over motor og gearkasse:
- Modificerede kofangere fortil og bagtil
- Ingen tågeforlygter, men i stedet luftindtag i frontskørterne
- Forreste kofanger i aluminiumsdesign
- Bredere skærmforøgere fortil og bagtil
- Karrosseridetaljer som f.eks. kølergrillindfatning i mat aluminiumsoptik
- To ovale udstødningsblænder
- Automatisk udkørlig hækspoiler fra 120 km/t
I kabinen er bl.a. læderudstyr, karbonpyntelister, sportslæderrat og -sæder, pedaler i aluminiumsoptik samt forskellige RS5-skrifttræk standardudstyr.
Facelift
[redigér | rediger kildetekst]På Frankfurt Motor Show i september 2011 præsenterede Audi den faceliftede RS5.[1] Modellen fik ligesom A5 en modificeret kølergrill, smallere luftindtag samt modificerede front- og hækskørter.
Den modificerede RS5 Coupé kom ud til forhandlerne i foråret 2012. I efteråret samme år tilkom RS5 Cabriolet.
-
Audi RS5 (2012−)
-
Audi RS5 Cabriolet (2012−)
-
Kabine
Tekniske data
[redigér | rediger kildetekst]Motoren er baseret på V8-højtomdrejningsmotoren fra den i 2005 introducerede RS4. I forhold til RS4 har RS5 en 22 kW (30 hk) større effekt, som opnås ved et omdrejningstal på over 8000 omdr./min. Drejningsmomentet er med 430 Nm uforandret, og er til rådighed i omdrejningsområdet fra 4000 til 6000 omdr./min.
RS5 er som standard udstyret med den 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse S tronic og permanent firehjulstræk (quattro). For første gang er midterdifferentialet et kronhjulsdifferentiale i stedet for det hidtidige Torsendifferentiale. Dette gør bilen 2 kg lettere. Grundfordelingen af drivmomentet er 40% til for- og 60% til bagakslen. Til forbedring af traktionen kan der fordeles op til 70% til forhjulene hhv. op til 85% til baghjulene.
Gearkasse-, speeder- og styrerespons kan ændres af føreren (audi drive select).
Coupé | Cabriolet | |
---|---|---|
Byggeperiode: | 4/2010− | 11/2012− |
Motortyp: | V8-motor med direkte benzinindsprøjtning | |
Slagvolume: | 4163 cm³ | |
Cylindre/ventiler: | 8/32 | |
Maks. effekt ved omdr./min.: | 331 kW (450 hk)/8250 | |
Maks. moment ved omdr./min.: | 430 Nm ved 4000–6000 | |
Drivende hjul: | Alle | |
Gearkasse, standardudstyr: | 7-trins S tronic | |
Egenvægt: | 1790–1800 kg | 1995 kg |
Lasteevne: | 500 kg | |
Acceleration, 0–100 km/t: | 4,5–4,6 sek. | 4,9 sek. |
Topfart: | 250 km/t (begrænset) 280 km/t (begrænset) mod merpris | |
Brændstofforbrug pr. 100 km, kombineret: | 10,5–10,8 l Super Plus | 10,7 l Super Plus |
CO2-udslip, kombineret: | 246–252 g/km | 249 g/km |
Udstødningsnorm: | Euro 5 |
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Audi RS 5: Facelift auch fürs Topmodell, 19. september 2011 (hentet 4. april 2015, på tysk)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Internet Movie Cars Database: Audi RS5 i film og tv-serier