Spring til indhold

Regneark: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indhold slettet Indhold tilføjet
OctraBot (diskussion | bidrag)
m migrateToWikidata at d:q183197
m småret
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Regneark-eksempel.png|thumb|Regneark. Eksempel]]
[[Fil:Regneark-eksempel.png|thumb|Regneark. Eksempel]]
Et '''regneark''' (engelsk: ''spreadsheet'') er et [[computerprogram]] som præsenterer en 2-dimensional tabel, hvori der kan indtastes tal eller andre data, og ved hjælp af brugerdefinerede formler kan man lave automatiske beregninger med de indtastede data.
Et '''regneark''' ([[Engelsk (sprog)|engelsk]]: ''spreadsheet'') er et [[computerprogram]], som præsenterer en [[2-D|2-dimensionel]] [[tabel]], hvori der kan indtastes [[tal]] eller andre data, og ved hjælp af brugerdefinerede formler kan man lave automatiske beregninger med de indtastede data.


Regnearket kan opfattes som et stykke kvadreret papir (hvor [[tekstbehandling]] handler om linjeret papir). Her kan man så inddele sit problem i rækker og kolonner, inddatere især tal og måske datoer – og på baggrund heraf foretage enkle beregninger som f.eks. [[sum]]men af en kolonne, [[gennemsnit]] osv.
Regnearket kan opfattes som et stykke kvadreret [[papir]] (hvor [[tekstbehandling]] handler om linjeret papir). Her kan man så inddele sit problem i rækker og kolonner, inddatere især tal og måske [[Datering|dato]]er – og på baggrund heraf foretage enkle beregninger som f.eks. [[Addition|sum]]men af en kolonne, [[gennemsnit]] osv.


Der vil ofte også være mulighed for mere avancerede funktioner og analyse af data, for eksempel [[tidsserie]]r, som et regnearksprogram kan fremvise i forskellige grafiske repræsentationer, f.eks. [[søjlediagram|søjle]]- og [[lagkagediagram]]mer.
Der vil ofte også være mulighed for mere avancerede funktioner og analyse af data, for eksempel [[tidsserie]]r, som et regnearksprogram kan fremvise i forskellige [[Grafik|grafiske]] repræsentationer, f.eks. [[søjlediagram|søjle]]- og [[lagkagediagram]]mer.


Det mest afgørende er dog, at man kan ændre i sit regneark – hvorefter der dannes et nyt billede af situationen. Det er især populært ved [[konsekvensberegning]]er.
Det mest afgørende er dog, at man kan ændre i sit regneark – hvorefter der dannes et nyt billede af situationen. Det er især populært ved [[konsekvensberegning]]er.
Linje 11: Linje 11:


== Historie ==
== Historie ==
Det første regneark var [[VisiCalc]] som blev lavet til [[Apple II]] i [[1979]]. VisiCalc regnes for den første egentlige [[killerapplikation]] (dvs. et program som er så populært, at folk vil købe en bestemt type computer alene for at bruge programmet), og det var således med til at popularisere brugen af [[mikrocomputer]]e i erhvervslivet. Senere kom VisiCalc også til adskillige andre maskintyper, deriblandt [[IBM PC|IBM-kompatible]] [[pc]]'er.
Det første regneark var [[VisiCalc]] som blev udviklet til [[Apple II]] i 1979. VisiCalc regnes for den første egentlige [[killerapplikation]] (dvs. et program som er så populært, at folk vil købe en bestemt type computer alene for at bruge programmet), og det var således med til at popularisere brugen af [[mikrocomputer]]e i erhvervslivet. Senere kom VisiCalc også til adskillige andre maskintyper, deriblandt [[IBM PC|IBM-kompatible]] [[pc]]'er.


Regnearket [[Lotus 1-2-3]] fra [[1983]] blev en killerapplikation for [[pc]]'en. Det overtog hurtigt markedet fra VisiCalc og blev det dominerende regneark til [[MS-DOS]] gennem en årrække. Lotus 1-2-3 var det første regneark med mulighed for grafiske præsentationer af dataene, men de skulle oprindeligt laves med et selvstændigt program som ikke kunne udføres samtidigt med selve regnearksprogrammet.
Regnearket [[Lotus 1-2-3]] fra 1983 blev en killerapplikation for pc'en. Det overtog hurtigt markedet fra VisiCalc og blev det dominerende regneark til [[MS-DOS]] gennem en årrække. Lotus 1-2-3 var det første regneark med mulighed for grafiske præsentationer af dataene, men de skulle oprindeligt laves med et selvstændigt program, som ikke kunne udføres samtidigt med selve regnearksprogrammet.


== Liste over regnearks-programmer ==
== Liste over regnearks-programmer ==
{{Søsterlinks
* [[VisiCalc]] (kan stadig fås – http://www.bricklin.com/history/vcexecutable.htm)
| commonskat = Office suites
| books = Brug et regneark
}}
* [[VisiCalc]]
* [[Microsoft Excel]] Det for tiden mest populære program til [[Microsoft Windows]]
* [[Microsoft Excel]] Det for tiden mest populære program til [[Microsoft Windows]]
* [[Quattro Pro]]
* [[Quattro Pro]]
Linje 23: Linje 27:
* [[Gnumeric]] – en del af [[GNOME]]
* [[Gnumeric]] – en del af [[GNOME]]
* [[KSpread]] – en del af [[KOffice]] til [[KDE]]
* [[KSpread]] – en del af [[KOffice]] til [[KDE]]

{{Wikibooksom|Brug et regneark}}


{{Dagens_artikel | dato=11. januar 2005}}
{{Dagens_artikel | dato=11. januar 2005}}
{{Commonskat|Office suites}}


[[Kategori:Regneark| ]]
[[Kategori:Regneark| ]]

Versionen fra 4. aug. 2013, 12:13

Regneark. Eksempel

Et regneark (engelsk: spreadsheet) er et computerprogram, som præsenterer en 2-dimensionel tabel, hvori der kan indtastes tal eller andre data, og ved hjælp af brugerdefinerede formler kan man lave automatiske beregninger med de indtastede data.

Regnearket kan opfattes som et stykke kvadreret papir (hvor tekstbehandling handler om linjeret papir). Her kan man så inddele sit problem i rækker og kolonner, inddatere især tal og måske datoer – og på baggrund heraf foretage enkle beregninger som f.eks. summen af en kolonne, gennemsnit osv.

Der vil ofte også være mulighed for mere avancerede funktioner og analyse af data, for eksempel tidsserier, som et regnearksprogram kan fremvise i forskellige grafiske repræsentationer, f.eks. søjle- og lagkagediagrammer.

Det mest afgørende er dog, at man kan ændre i sit regneark – hvorefter der dannes et nyt billede af situationen. Det er især populært ved konsekvensberegninger.

Regneark distribueres ofte som en del af en kontorautomationsprogrampakke.

Historie

Det første regneark var VisiCalc som blev udviklet til Apple II i 1979. VisiCalc regnes for den første egentlige killerapplikation (dvs. et program som er så populært, at folk vil købe en bestemt type computer alene for at bruge programmet), og det var således med til at popularisere brugen af mikrocomputere i erhvervslivet. Senere kom VisiCalc også til adskillige andre maskintyper, deriblandt IBM-kompatible pc'er.

Regnearket Lotus 1-2-3 fra 1983 blev en killerapplikation for pc'en. Det overtog hurtigt markedet fra VisiCalc og blev det dominerende regneark til MS-DOS gennem en årrække. Lotus 1-2-3 var det første regneark med mulighed for grafiske præsentationer af dataene, men de skulle oprindeligt laves med et selvstændigt program, som ikke kunne udføres samtidigt med selve regnearksprogrammet.

Liste over regnearks-programmer

Søsterprojekter med yderligere information: