Kirkeåret

Kirkeårets liturgiske farver
		1. søndag i advent
		2. s. i advent
		3. s. i advent
		4. s. i advent
		Juleaften
		Juledag
		Sankt Stefan
		Julesøndag
		Nytårsdag
		Helligtrekonger
		1. s. efter helligtrekonger
		2. s. efter helligtrekonger
		3. s. efter helligtrekonger
		4. s. efter helligtrekonger
		5. s. efter helligtrekonger
		Sidste s. efter helligtrekonger
		Septuagesima
		Seksagesima
		Fastelavn
		1. s. i fasten
		2. s. i fasten
		3. s. i fasten
		Midfaste
		Mariæ bebudelsesdag
		Palmesøndag
		Skærtorsdag
		Langfredag
		Påskedag
		2. påskedag
		1. s. efter påske
		2. s. efter påske
		3. s. efter påske
		Store bededag
		4. s. efter påske
		5. s. efter påske
		Kristi himmelfartsdag
		6. s. efter påske
		Pinsedag
		2. pinsedag
		Trinitatis
		1. s. efter trinitatis
		2. s. efter trinitatis
		3. s. efter trinitatis
		4. s. efter trinitatis
		5. s. efter trinitatis
		6. s. efter trinitatis
		7. s. efter trinitatis
		8. s. efter trinitatis
		9. s. efter trinitatis
		10. s. efter trinitatis
		11. s. efter trinitatis
		12. s. efter trinitatis
		13. s. efter trinitatis
		14. s. efter trinitatis
		15. s. efter trinitatis
		16. s. efter trinitatis
		17. s. efter trinitatis
		18. s. efter trinitatis
		19. s. efter trinitatis
		20. s. efter trinitatis
		21. s. efter trinitatis
		Allehelgen
		22. s. efter trinitatis
		23. s. efter trinitatis
		24. s. efter trinitatis
		25. s. efter trinitatis
		26. s. efter trinitatis
		Sidste s. i kirkeåret

Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Kirkeåret i den danske folkekirke begynder den første søndag i advent og slutter den sidste søndag efter Trinitatis.

Kirkeåret følger derfor et solår ækvivalent med den sædvanlige gregorianske kalender, dog således at det altid starter på samme ugedag: Den første dag i kirkeåret (kirkeårets nytår) er søndagen i intervallet 27. november til 3. december (inklusive) efter den sædvanlige kalender.

Påsken og med den andre af årets helligdage har en varierende placering som afhænger af månens faser. Men der er dog ikke tale om et egentligt måneår således som det kendes fra den muslimske kalender og dens placering af ramadan.

Kirkeårets opbygning

Kirkeåret har en bestemt struktur. Adventstiden bygger op til jul; dernæst følger nytåret og Helligtrekongertiden. Så følger Fasten, der afsluttes ved påske. Efter påsketiden kommer pinse, og resten af året er Trinitatistiden.

Septuagesima

Septuagesima er den 9. søndag før påske; navnet betyder "den 70.", underforstået "dag før påske", selv om dagen kun ligger 63 dage før påske.

Seksagesima

Seksagesima er den 8. søndag før påske; navnet betyder "den 60.", underforstået "dag før påske", selv om dagen kun ligger 56 dage før påske.

Quinquagesima

Quinquagesima er den 7. søndag før påske (fastelavns søndag); navnet betyder "den 50.", underforstået "dag før påske", selv om dagen kun ligger 49 dage før påske.

Denne dag bliver benævnt som "fastelavns søndag" i dag. Betegnelsen Quinquagesima bruges ikke i daglig tale i vor tid længere.

Se også

Eksterne henvisninger

landsarkivetkbh.dk: Gammeldags tidsregning Arkiveret 25. juni 2006 hos Wayback Machine Citat: "... I kirkebogen kan der så fx stå, at et barn blev døbt "Dom. 7. p. Trin. 1770". – altså den 7. søndag efter trinitatis – i stedet for "søndag den 29. juli"..."
Dansk kirkekalender – Microsoft Excel-fil hvori man ved at rette årstallet i én celle kan få víst en kalender for et vilkårligt år.
Kirkeåret, evighedskalender. Arkiveret 3. december 2015 hos Wayback Machine

Spire

Denne artikel om kristendom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.