Spring til indhold

Døde sjæle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Titelbledet til den russiske førsteudgave af Døde Sjæle fra 1842

Døde sjæle (russisk: «Мёртвые души» (før 1918: Мертвыя души), Mjortvyje dusji ) er en roman af Nikolaj Gogol, der blev udgivet første gang i 1842. Romanen anses som et af hovedværkerne i russisk litteratur fra det 19. århundrede.

Romanen fortæller om Pavel Ivanovitj Tjitjikovs (russisk: Павел Иванович Чичиков) rejser og eventyr og de mennesker, han møder. Disse mennesker kendetegner datidens russiske mellemaristokrati. Gogol selv så sit værk som et "episk digt i prosa", og karakteriserede det i bogen som en "romanvers". Gogol havde til hensigt, at romanen skulle være første del af et værk i tre bind, men brændte manuskriptet til anden del kort før sin død.[1] [2] Selvom romanen ender midt i en sætning.[3]

Bearbejdninger og filmatiseringer

Romanen er blevet benyttet som forlæg for flere film og teater mv.

Den russiske stumfilm Døde Sjæle fra 1909 består af scener fra romanen.

Mikhail Bulgakov skrev et skuespil baseret på romanen, der blev opført på Moskva kunstnerteater i 1932.[4]

Romanen blev filmatiseret i Sovjetunionen i 1960 under romanens (russiske) navn, Mjortvyje dusji.

De overlevende dele af romanen dannede i 1976 grundlag for en opera skrevet af den russiske komponist Rodion Sjtjedrin.

Romanen blev i 1984 indspillet som en tv-miniserie instrueret af Mikhail Sjvejtser under romanens navn Mjortvyje dusji (Døde sjæle).

Romanen blev i 2006 omskrevet til et hørespil i to dele på BBC. Den britiske bearbejdelse lægger mere vægt på komikken end på det satiriske element i romanen. Tjitjikov spilles af Mark Heap, og fortæller er Michael Palin, men i stykket følger fortælleren Tjitjikov, sidder i hans sofa og sover i hans seng, hvilket irriterer Tjitjikov. Romanen er også opsat som teaterstykke i London i 2014 med Garry Voss som TjiTjikov.

Referencer

  1. ^ "Dead Souls". Lost Manuscripts (engelsk). 25 juli 2018. Hentet 2022-04-21.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  2. ^ "Why Gogol burned the 2nd volume of his 'Dead Souls' novel". Russia Beyond (engelsk). 24 januar 2022. Hentet 2022-04-21.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  3. ^ Christopher English writes that "Susanne Fusso compellingly argues in her book Designing Dead Souls that Dead Souls is complete in Part One, that there was never meant to be a Part Two or Part Three, and that it is entirely consistent with Gogol's method to create the expectation of sequels, and even to break off his narrative in mid-story, or mid-sentence, and that he was only persuaded to embark on composition of the second part by the expectation of the Russian reading public". - Gogolʹ, Nikolaĭ Vasilʹevich (1998). English (red.). Dead Souls: A Poem. Oxford world's classics. New York: Oxford University Press. s. 435. ISBN 9780192818379. Hentet 25 juli 2020.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  4. ^ Benedetti (1999, 389).
Spire
Denne artikel om bøger og tidsskrifter er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.