En sovjetrepublik (russisk: Советская республика, tr. Sovetskaja respublika) er en styreform, hvor den samlede statsmagt er placeret hos en sovjet; et arbejderråd. Selvom begrebet oftest er forbundet med styreformen i socialistiske stater, er begrebet ikke oprindeligt knyttet til socialisme, men derimod til beskrivelse af en form for demokrati og repræsentation.

Sovjetunionens øverste sovjet sammentrådte i Det Store Kremlpalads i Moskva.
Frimærke fra Sovjetunionen med sovjetrupublikkernes flag

Demokratiske valg

redigér

Arbejderne i en by valgte deres lokale sovjet. Dette organ besad både lovgivende og udøvende magt i byen. Ideen er identisk med Pariserkommunen. De lokale sovjetter valgte delegerede til distriktssovjetten. Distriktssovjetterne valgte provinssovjetten, og provinssovjetterne valgte delegerede til den regionale sovjet. Hver sovjet havde lovgivende-udøvende magt over det område sovjetten regulerer.

Udvælgelses processen, hvor en gruppe af sovjetter valgte sovjetten over dem fortsætter indtil den nationale sovjet, som var det øverste ledelsesorgan i staten. Indtil 1936 blev den nationale sovjet (dengang sovjetkongressen) valgt af distriktssovjetterne. Hver distriktssovjet sendte et antal delegerede til den nationale sovjet, der repræsentere befolkningen.[1] Efter 1936, hvor den sovjetiske forfatning blev ændret, blev den Øverste Sovjet valgt på grundlag af universelle, lige og direkte valgret ved hemmelig afstemning.

Alle store sovjetter (herunder nogle større lokale) valgte et forretningsudvalg. Foretningsudvalget, der var underordnet sovjetten og fungerede som daglig ledelse mellem sovjettens møder.[2] Forretningsudvalget skulle sikre overensstemmelse med den sovjetiske lovgivning, og var underlagt sovjetten. Strukturen var sandsynligvis lånt fra det athenske demokrati.

Fortalere hævder, at denne form for regering er en metode, hvorigennem proletariatets diktatur kan udøves i et land med store befolkningsgrupper. Teoretisk var det Sovjetiske demokrati et repræsentativt demokrati hvor medlemmerne af sovjetterne var tæt på vælgerne eller de lavere sovjetters medlemmer, repræsentanterne kunne således umiddelbart lade vælgernes ønsker få indflydelse på lovgivningen, og være mere lydhøre end et centraliseret parlamentarisk demokrati. I sidste ende var det sovjetiske demokrati baseret på direkte demokrati, især med vælgernes ret til enhver tid at afsætte sovjetternes delegerede.

Øverste Sovjet havde magt til at ændre forfatningen med 2/3 flertal,[3] ændre regeringen, ekspropriere ejendom, og udpege embedsmænd med simpelt stemmeflertal. Den øverste sovjets præsidiums udøvende magt blev uddelegeret til forskellige statsorganer, der administrativt gennemføre beslutningerne.

Sovjetrepublikker i Sovjetunionen

redigér
 
Kort over Sovjetunionens sovjetrepublikker i tiden fra 1956 til 1991 som nummereret i henhold til landets forfatning

Antallet af sovjetrepublikker i Sovjetunionen varierede fra 4 til 16. Fra 1956 og til sit ophør i 1991 bestod Sovjetunionen af 15 sovjetrepublikker.

Emblem Navn Flag Hovedstad Officielle sprog Optagelse Suverænitet / /
Uafhængighed
Befolkning (1989) Befolkning
%
Areal (km²) (1991) Areal
%
Efterfulgt af (inkl. uafhængige områder) Nr.
  Armenske Socialistiske Sovjetrepublik   Jerevan Armensk, Russisk 1922 23. august 1990
21. september 1991
3.287.700 115 29.800 013   Armenien 13
  Aserbajdsjanske Socialistiske Sovjetrepublik   Baku Aserbajdsjansk, russisk 1922 23. september 1989
30. august 1991
7.037.900 245 86.600 039   Aserbajdsjan
  Artsakh
7
  Estiske Socialistiske Sovjetrepublik[a]   Tallinn Estisk, russisk 1940 16. november 1988
20. august 1991
1.565.662 055 45.226 020   Estonia 15
  Georgiske Socialistiske Sovjetrepublik   Tbilisi Georgisk, russisk 1922 18. november 1989
9. april 1991
5.400.841 188 69.700 031   Georgien
  Abkhasien
  Sydossetien
6
  Hviderussiske Socialistiske Sovjetrepublik   Minsk Hviderussisk, russisk 1922 27. juli 1990
25. august 1991
10.151.806 354 207.600 093   Hviderusland 3
  Kasakhiske Socialistiske Sovjetrepublik   Alma-Ata Kasakhisk, russisk 1936 25. oktober 1990
10. december 1991
16.711.900 583 2.717.300 1.224   Kasakhstan 5
  Kirgisiske Socialistiske Sovjetrepublik   Frunze Kirgisisk, russisk 1936 15. december 1990
31. august 1991
4.257.800 148 198.500 089   Kirgisistan 11
  Lettiske Socialistiske Sovjetrepublik[a]   Riga Lettisk, russisk 1940 28. juli 1989
4. maj 1990
2.666.567 093 64.589 029   Letland 10
  Litauiske Socialistiske Sovjetrepublik[a]   Vilnius Litauisk, russisk 1940 18. maj 1989
11. marts 1990
3.689.779 129 65.200 029   Litauen 8
  Moldaviske Socialistiske Sovjetrepublik   Kishinev Moldavisk, russisk 1940 23. juni 1990
27. august 1991
4.337.600 151 33.843 015   Moldova
  Transnistrien
9
  Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik   Moskva Russisk 1922 12. juni 1990
12. december 1991
147.386.000 5.140 17.075.400 7.662   Rusland 1
  Tadsjikiske Socialistiske Sovjetrepublik   Dushanbe Tadsjikisk, russisk 1929 24. august 1990
9. september 1991
5.112.000 178 143.100 064   Tadsjikistan 12
  Turkmenske Socialistiske Sovjetrepublik   Asjkhabad Turkmensk, russisk 1924 27. august 1990
27. oktober 1991
3.522.700 123 488.100 219   Turkmenistan 14
  Ukrainske Socialistiske Sovjetrepublik   Kijev Ukrainsk, russisk 1922 16. juli 1990
24. august 1991
51.706.746 1.803 603.700 271   Ukraine
  Folkerepublikken Donetsk
  Folkerepublikken Lugansk
2
  Usbekiske Socialistiske Sovjetrepublik   Tasjkent Usbekisk, russisk 1924 20. juni 1990
31. august 1991
19.906.000 694 447.400 201   Usbekistan 4

Udvoer disse sovjetrepublikker indgik i Sovjetunionen en række Autonome Socialistiske Sovjetrepublikker

Ophørte sovjetrepublikker i Sovjetunionen

redigér
Emblem Navn Flag Hovedstad Etnisk befolkning År i unionen Befolkning Arel (km²) Sovjet efterfølger
  Det Bukharanske folks Sovjetrepublik   Bukhara Usbekere, Tadsjikere, Turkmenere 1920–1925 2.000.000 182.193   Usbekiske SSR
  Tadsjikiske SSR
  Turkmenske SSR
  Karelsk-finske Socialistiske Sovjetrepublik   Petrosavodsk Karelere, Finner 1940–1956 651.300
(1959)
172.400   Russiske SFSR
  Det Khorezmske Folks Socialistiske Sovjetrebublik   Khiva Usbekere, Turkmenere 1920–1925 800.000 62.200   Turkmenske SSR
  Usbekiske SSR
  Transkaukasiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik   Tiflis Aserbajdsjanere, Armeniere, Georgiere 1922–1936 5.861.600
(1926)
186.100   Armenske SSR
  Aserbajdsjanske SSR
  Georgiske SSR

Sovjetrepublikker udenfor Sovjetunionen

redigér

Sovjetrepublikker har ligeledes været kendt fra flere andre lande, herunder den Kinesiske sovjetrepublik (1931-37), de tyske Alsace Sovjetrepublik (1918) og Bayerns sovjetrepublik (1919), Finlands socialistiske arbejderrepublik (1918) og den irske Limerick Sovjet.

I dag regeres folkerepublikkerne Donetsk og Lugansk af folkevalgte Sovjetter.[kilde mangler]

  1. ^ a b c Sovjetunionens annektering af de baltiske lande i 1940 anses af de nuværende baltiske lande og en lang række stater som en ulovlig besættelse.[4][5][6][7][8][9] Sovjetunionen anså annekteringen som lovlig, men anerkendte officielt de baltiske landes selvstændighed den 6. september 1991, tre måneder før Sovjetunionens opløsning


Referenter

redigér
  1. ^ "How the Soviets Work: Chpt. 5". Arkiveret fra originalen 28. september 2011. Hentet 12. februar 2015.
  2. ^ "1924: HWCLecture14". Arkiveret fra originalen 28. september 2011. Hentet 12. februar 2015.
  3. ^ Forfatning for Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker (1936 forfatningen): Artikel 146. Ændring af forfatningen i USSR kan kun ske ved afgørelse af Den Øverste Sovjet i USSR og skal vedtages med et flertal på mindst 2/3 af stemmerne i hvert af de to kamre, hentet 12. februar 2015, (russisk)
  4. ^ "The Occupation of Latvia at Ministry of Foreign Affairs of the Republic of Latvia". Am.gov. Arkiveret fra originalen 24. november 2011. Hentet 25. juni 2021.
  5. ^ "UNITED NATIONS Human Rights Council Report". Ap.ohchr.org. Hentet 2014-02-18.
  6. ^ "U.S.-Baltic Relations: Celebrating 85 Years of Friendship" (PDF). U.S. Department of State. 14. juni 2007. Arkiveret fra originalen (PDF) 19. august 2012. Hentet 29. juli 2009.
  7. ^ Europaparlamentet: Resolution on the situation in Estonia, Latvia and Lithuania (No C 42/78) (1983). Official Journal of the European Communities. European Parliament.
  8. ^ Aust, Anthony (2005). Handbook of International Law. Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-53034-7.
  9. ^ Ziemele, Ineta (2005). State Continuity and Nationality: The Baltic States and Russia. Martinus Nijhoff Publishers. ISBN 90-04-14295-9.
Spire
Denne artikel om politik og ideologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.