Estisk (sprog)

Estisk ; (eesti keel)
Talt i:	Estland
Talere i alt:	1,1 million
Rang:	243
Sprogstamme:	Uralsk; finsk-ugrisk; finsk-permisk; volga-finsk; finsk-samisk; østersøfinsk; Estisk
Officiel status
Officielt sprog i:	Estland ; EU
Reguleret af:	Keeleinspektsioon
Sprogkoder
ISO 639-1:	et
ISO 639-2:	est
ISO 639-3 :	est
ISO 639-3:	–

Estisk er et østersøfinsk sprog, der tales af ca. 1,1 mio. mennesker, især i Estland. Det er et agglutinerende sprog. Den sydlige dialekt, sydestisk, er ret afvigende fra det estiske standardsprog og regnes undertiden for et selvstændigt sprog.

Estisk er et officielt sprog i Estland og er modersmålet for omkring 950.000 mennesker, som er cirka tre fjerdedele af befolkningen. Sproget tales derudover af forskellige immigrantsamfund rundt omkring i verden.

Et særligt træk ved estisk, der især har interesseret sprogforskerne, er de tre grader af fonemisk længde: kort, lang og såkaldt "overlang". Et karakteristisk træk ved det estiske skriftbillede er vokalen õ, en urundet halvlav mellemtungevokal, populært sagt en slags urundet o.

Sprogeksempler

minu nimi on betyder mit navn er

ma armastan sind betyder jeg elsker dig

Alfabet

Alfabetet består af følgende 32 bogstaver: A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N, O, P, Q, R, S, Š, Z, Ž, T, U, V, W, Õ, Ä, Ö, Ü, X, Y

Udtale

Estisk har ni vokaler og fjorten konsonanter. Noget ret enestående ved estisk er, at der findes tre vokallængder (kvantiteter): kort, lang og halvlang.

Vokaler

De ni vokaler i estisk er a e i o u õ ä ö ü, plus en som anvendes i låneord, y. Estisk har ikke kort-lang-system som dansk, men alle vokaler har en fast udtale samt tre vokallængder. Også diftonger kan være halvlange. Der er ingen forskel på en lang og halvlang vokal i skrift, men i udtaleangivelser markeres dette med ` (grav accent) inden ordet.

Fonem (IPA)	Grafem	Eksempel
ɑ	a	aga	"men", "imidlertid"
e	e	ema	"mor"
i	i	isa	"far"
o	o	onu	"onkel", (bruges tillige af børn om fremmede mænd)
u	u	uus	"ny"
ɤ	õ	sõber	"ven"
æ	ä	lähen	"jeg går"
ø	ö	töö	"arbejde"
y	ü	ütlen	"jeg siger"

Konsonanter

De fjorten konsonanter i estisk er b d g h j k l m n p r s t v, plus otte som anvendes i låneord, c q w x f š z ž. Alle klusiler har halvlange variationer (markeres med dobbeltvokal). Fire konsonanter kan muljeres, l s n t. Dette markeres ikke i skriftlige fremstillinger, men af fonetikere med ´ (akut accent) efter den berørte konsonant.

Fonem (IPA)	Grafem	Eksempel
p	b	halb	"dårlig"
t	d	kord	"gang" (i betydningen "en gang er ingen gang")
k	g	õige	"rigtigt"
j	j	juba	"allerede"
kː	k	õpik	"lærebog"
l	l	laud	"bord"
m	m	mets	"skov"
n	n	naine	"kvinde"
pː	p	õppima	"at lære"
r	r	Rootsi	"Sverige"
s	s	suur	"stor"
tː	t	raamat	"bog"
v	v	või	"eller"

Kasus

Estisk har 14 kasus. Her følger en tabel over hvordan, man deklinerer dem: eksempelordet er "lennuk" (flyvemaskine).
Estisk skelner ikke mellem bestemt og ubestemt form, men for nemhedens skyld står oversættelserne kun i én form.

	Singular	Plural	Betydning	Suffiks
Nominativ	lennuk	lennukid	flyvemaskinen	se neden for
Genitiv	lennuki	lennukite	flyvemaskinen	a e i u eller ingen endelse
Partitiv	lennukit	lennukeid	flyvemaskinen	t d a e i eller u (i singular), id sid i e eller u
Illativ	lennukisse	lennukitesse	ind i flyvemaskinen	-sse
Inessiv	lennukis	lennukites	i flyvemaskinen	-s
Elativ	lennukist	lennukitest	ud af/om flyvemaskinen	-st
Allativ	lennukile	lennukitele	til flyvemaskinen	-le
Adessiv	lennukil	lennukitel	på flyvemaskinen	-l
Ablativ	lennukilt	lennukitelt	fra flyvemaskinen	-lt
Translativ	lennukiks	lennukiteks	som en flyvemaskine	-ks
Terminativ	lennukini	lennukiteni	frem til flyvemaskinen	-ni
Essiv	lennukina	lennukitena	(bruge) som flyvemaskine	-na
Abessiv	lennukita	lennukiteta	uden flyvemaskine	-ta
Komitativ	lennukiga	lennukitega	med/per flyvemaskine	-ga

¹ Visse ord i singular har specielle, alternative illativformer (kort illativ).

Nominativ

Kasuset nominativ anvendes først og fremmest for at markere subjektet til et finit verbum eller prædikatsfyld og under tiden desuden objekt. Forleddet i sammansatte ord kan også stå i nominativ, selv om genitiv er mest almindeligt.

Eksempler:

lennuk on suur – flyvemaskinen er stor
see on lennuk – det er en flyvemaskine
osta lennuk – køb en flyvemaskine!
paberraha – seddel, papirpenge (papir + penge)

Nominativ singular er grundformen af alle estiske substantiver.
Nominativ plural konstrueres ved at tillægge suffixet -d til genitiv singular.

Genitiv

Kasuset genitiv anvendes på mange måder, blandt andet som objekt, attributivt for at angive ejendom (i bred betydning), med postposition og som forled i sammensatte ord.

Eksempler:

ostsin lennuki – jeg købte en flyvemaskine
lennuki uks – flyvemaskinens dør
lennuki ees – foran flyvemaskinen
lennukimootor – flyvemaskinemotor (flyvemaskinens motor)

Genitiv singular danner grundlag for alle kasus i singular, fraset nominativ og partitiv. Det indebærer, at man tillægger den respektive kasusendelse til genitivformen. Genitiv singular danner desuden grundlag for nominativ plural.
Genitiv plural dannes ved at tilføje suffixet -de eller -te til partitiv singular. Undtagelsesvis forekommer desuden endelsen -e.

Partitiv

Kasuset partitiv er et meget almindeligt kasus i estisk, som først og fremmest anvendes som objekt (visse verber kræver, at objektet skal stå i partitiv). Som sådant markerer det ofte en proces eller igangværende handling. De fleste præpositioner styrer partitiv. Kasuset anvendes desuden efter alle talord fraset üks, et: üks lennuk, kaks lennukit.

Eksempel:

näen lennukit – jeg ser en flyvemaskine
keset lennukit – midt i flyvemaskinen

Partitiv singular baseres på nominativen.

Andre kasus

Alle andre kasus baseres på genitiv singular respektive genitiv plural. For at bøje et ord i en anden kasus tilføjes ganske enkelt kasusets suffix til den respektive genitivform.

Trivia

Estisk har verdens længste ord med samme vokal flere gange efter hinanden: jäääär (jää-äär = is-kant).

Litteratur

Arthur Haman: Lärobok i estniska; Uppsala 1986 (svensk)
Björn Collinder, Johannes Aavik, Loorits Oskar. Svensk-estisk hjälpbok (2. genomsedda uppl.). Uppsala 1945 (svensk)

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Estisk (sprog)
Der findes også en Wikipedia på estisk.
English-Estonian Dictionary Arkiveret 3. marts 2006 hos Wayback Machine
Eesti keele käsiraamat Arkiveret 18. oktober 2007 hos Wayback Machine (estisk)