For kort tid siden vendte hverdagen tilbage, tidlig op, madpakker, og unger der ikke altid syntes det er lige sjovt at " skulle" ud af døren.
Virkligheden bankede nådesløst på... ingen kære mor...ferien er slut.
De 2 små skulle i vuggestue og børnehave altsammen kendte rammer og ingen problemer med at aflevere dem, dog lignede Frederikke en der tænkte " er det virkelig jeres mening at i køre igen, og jeg skal være her.
Men glade var de nu for at komme ned at lege.
Sebastian skulle starte i skole, 1.B det var en stor dag for ham, tænk nu var hans klasse ikke de mindste mere, og så skulle de have nyt lokale og nye pladser, og ikke mindst nye lærer.
Så det var med spænding at han nærmede sig skolen, der var høj sol og inspektøren stod og tog imod alle samme uden for skolen, flagene var hejst, alt var klart til at et nyt skoleår kunne sættes igang.
Indenfor kan man så dårligt komme til for mennesker, alle de små nye der hver især står med en lille buket blomster, og de nervøse og møg spændte forældre, der nok mest af alt har lyst til at flygte med deres små poder under armen... Sådan havde jeg det selv sidste år, og jeg kan huske at jeg tænkte hvorfor kan han dog ikke bare blive i børnehaven nogle år mere...
Sebastian spottede hurtigt alle ungerne fra hans klasse og så ramte han hjemmebanen, og 6 ugers ferie afstand var glemt.. De lignede jo sig selv alle sammen, og dog, mere eller mindre alle sammen var hen over sommeren blevet ca 80 % tandløse i smilet.
Det sjove her er at det er der ingen af ungerne der bider mærke i, det er den mest naturlige ting at stå og snakke med en der måske har 2 tænder tilbage forrest, Tænk hvis vi mødte på vores arbejdsplads efter endt ferie og så at sige alle manglede deres tænder.. bare en lille tanke..
Men de er altså noget så kære med de tandløse smil...
Efter fællessang hvor alle 1. klasserne skulle op på senen og synge for resten, skulle de ud i klasserne, og alle vi forældre kunne blive og få kaffe og knævre med de andre ... Ganske hyggeligt når der er massere af kendte ansigter der... Efter 1 times tid er skoledagen forbi og ungerne flyver ud i centralrummet nogle skal i sfo andre med hjem igen... vi blev lidt, da Sebastian liiige skulle spille en gang bordfodbold med drengene..
Sådan startede et nyt skoleår og allerede nu føles det som om at det er laaaang tid siden han startede i 1. klasse..
De 2 små blev hentet igen efter et par timer og det var meget godt for det havde da taget pusten helt fra dem, sådan 3 timer den første dag var vist rigeligt for dem. Da kl slog 19.00 den dag lå der 3 unger og sov meget tungt i deres senge..
Det er hårdt at starte op igen når man er 2, 4, og 7 år .
Og vi voksne kunne så gå igang med at smøre madpakker, ligge tøj frem, pakke tasker og gøre klar til endnu en hverdag..
Gitte
