søndag den 27. november 2011

Tærte af rester.

Vi nærmer os jo slutningen af måneden, og derfor også efterhånden lavvande i madbudgettet. ;) Derfor valgte jeg i går at købe en tærtebund og en frisk mozarella, og så ellers bare lave en tærte af hvad jeg nu lige havde i køleskabet. Den blev fantastisk!! Min veninde og jeg spiste næsten hele tærten, så man skal heller ikke kimse af at servere den for gæster. ;)
Du skal bruge:
  • 1 tærtebund
  • Lidt hakket oksekød (jeg havde en lille rest på 100 gram tilbage eller sådan noget)
  • Lidt bacon (Havde en halv pakke tilbage)
  • 2 gulerødder
  • 1 tomat
  • 4 æg
  • Tørret basilikum
  • Lidt revet cheddar (dette havde jeg også en bundslat tilbage af).
  • 1 frisk mozarella
  • 2 spsk creme fraiche.
  • Salt og peber. 
Det gør du:
  1. Skræl gulerødderne og riv dem ned i en pande.
  2. Skær bacon i stykker, og tilsæt også det, samt oksekødet på panden. 
  3. Bred tærtebunden ud over et tærtefad (husk at prikke lufthuller i dejen) og forbag den i 10 minutter ved 200 grader. 
  4. Tænd (imens bunden forbages) for kødblandingen og steg til det er brunet. 
  5. Hæl 4 æg i en skål, og rør i dem til det bliver en "æggesnaps". Tilsæt basilikum, salt og peber efter smag.
  6. Skær tomaten i tern og tilsæt i blandingen.
  7. Tilsæt cremefraiche.
  8. Skær det friske mozarella i bider og hæld i æggeblandingen, sammen med den revne cheddar. Bland det hele rundt. 
  9. Tag bunden ud af ovnen - hæld først kødblandingen i, derefter toppes med æggeblandingen.
  10. Bag ved 200 grader i 15 minutter, eller til æggemassen er gennembagt. 

fredag den 25. november 2011

Still here.

Beklager stilheden her på min blog, men jeg laver vitterligt intet spændende mad for tiden. Jeg har nemlig eksamensperiode, og derfor bliver det rugbrød og andre kedelige ting, når jeg kommer hjem og ikke orker at lave mad. Jeg håber dog snart at være på fode igen ;)


XX Amalie.

fredag den 18. november 2011

Sundere junkfood; grov tortillas

Vi bestræber os på at spise sundt, men nogle gange kan det nu være rart med lidt snask. Når det ikke er weekend, skal det dog stadig være nogenlunde sundt. Derfor lavede jeg i går tortillas med masser af grønt. 
Jeg blandede også ekstra grøntsager i kødblandingen; squash og løg. Der er jo egentlig ikke den store opskrift at give videre, da retten er utroligt enkel ;) Men ville give jer et lille tip til, hvordan I kan spise snask, uden at det er usundt ;)


fredag den 11. november 2011

Rodfrugtlasagne

Jeg havde jo, som bekendt, købt en pose med rodfrugter. Der var stadig masser tilbage, så derfor ville jeg sørge for, at de ikke gik til spilde. I går lavede jeg rodfrugtlasagne - det er jo sundt at spise no-meat en eller flere gange om ugen, og det blev altså lige sådan en dag i går! :D

Du skal bruge:
  • 3 store gulerødder
  • 1 rødbede
  • ½ pastinak (mest fordi jeg ikke er SÅ vild med pastinak - man kan sagtens bruge mere :))
  • 1 løg
  • 1/4 squash
  • 5 champignon
  • Grovlasagne
  • Mornaysovs - 4% fedt
  • Light Mozarella
  • Rasp
  • 1 dåse hakkede tomater
  • Salt og peber
Det gør du:
  1. Skræl rodfrugterne og løget. Riv det ned i en skål - og bland det sammen.
  2. Vask de 5 champignon, og skær dem i kvarte
  3. Vask sqaushen og skær den i mundrette bidder 
  4. Opvarm lidt olie i en gryde, og hæld alt fyldet deri. Tilsæt de hakkede tomater og salt og peber.
  5. Hæld skiftevis fyld og lasagneplader i et ildfast fad, top af med mornay sovs, mozarella og rasp
  6. Bag i 30 minutter ved 200 grader.
Jeg spiste det med en fetasalat :) 

søndag den 6. november 2011

Rodfrugtdeller


Jeg havde købt en pose med blandede rodfrugter i Netto - 15 kroner koster den, og så er der rigeligt med rodfrugter. Jeg ville lave noget andet end bagte rodfrugter, og fandt derfor på at jeg ville lave "frikadeller" af rodfrugterne. Det smagte sindssygt godt, og jeg ville derfor give opskriften videre. :) Opskriften er til 1 person.
Du skal bruge:
  • 1 gulerod
  • 1 lille rødbede
  • 1 pastinak
  • Salt & peber
  • Chili
  • 1 æg
  • 1 spsk rasp
Det gør du:
  1. Skræl og riv rodfrugterne ned i en skål.
  2. Bland salt peber, chili, æg og rasp i og bland det rundt.
  3. Opvarm en pande. Form små deller af blandingen og steg på panden, til dellerne er sprøde. Det tager kun et par minutter på hver side :)

Jeg spiste det med en lækker fetasalat til, samt varmt hvidløgsbrød. Rigtig lækker og billig mad - jeg skal helt sikkert lave det en dag igen! :)

Edderkoppe cupcakes

I går bagte Simon og jeg edderkoppe cupcakes. Jeg havde sådan haft lyst til at prøve det, siden jeg så de fine halloweenbilleder af dem. Mine blev dog ikke helt ligeså "nuttede", faktisk så de lidt småskumle ud. :D Men.. De smagte super godt! :D

Man kan jo variere smagen i sine kager uendeligt, man skal bare have en god basisopskrift, og så putte det i man har lyst til. Jeg ville prøve noget nyt - istedet for chokolade, som jeg normalt laver, puttede jeg farin, vanille og banan i :)

Du skal bruge:
  • 4 dl mel
  • 1 tsk bagepulver (normalt kommer jeg 4 tsk bagepulver i mine muffins, men disse skulle jo være mere flade i det :))
  • 2 dl sukker
  • 1½ dl mælk
  • 1 æg
  • Tilpas med brun farin (alt afhængig af, hvor meget du kan lide at have i)
  • 1 banan
  • 2 tsk vanillesukker
Til pynt: 
  • Flormelis
  • Evt. frugtfarve eller kakaopulver, hvis dine edderkopper skal være brune
  • Chokoladeknapper
  • Jumbo snørrer
Det gør du:
  1. Put først mel og bagepulver i en blender, og bland det lidt sammen.
  2. Hæld sukker, mælk og æg i blenderen, og blend denne dej.
  3. Hæld de øvrige ingredienser i blenderen (rør evt. lige rundt i det, så blenderen kan få ordentligt fat i de ny ingredienser). Blend det hele til en lind dej.
  4. Hæld dejen i muffinforme
  5. Bag ved 200 grader i 12-14 minutter, eller til de er gennembagte.
  6. Lad dem køle af en ca. 30 minutter.
Det gør du - pynt:
  1. Bland glasur - jeg blandede bare flormelis med rød frugtfarve.
  2. Klip snørrerne til små "ben".
  3. Prik små huller i siden af kagerne, og skru 8 ben i hver kage.
  4. Smør glasur på kagen, og pynt med 2 chokoladeknapper som øjne. Klip evt. små stykker snørre ud på kroppen af edderkoppen, så den ser "behåret" ud ;)
Et voila, små lækre edderkoppe til børn og barnlige sjæle (ja - jeg går ind under sidstnævnte kategori ;))

fredag den 4. november 2011

Tærte med bacon og feta


Jeg er syg i dag, og aftensmaden skulle derfor bare være hurtig (men på samme tid lækker, for man skal trøstespise, når man er syg;)).. Derfor faldt valget på tærte, med nogle ingredienser, som jeg i forvejen havde i mit køkken. 

Du skal bruge:
  • 1 tærtebund
  • 1 pakke bacontern
  • 4 æg
  • 2 spsk creme fraiche
  • Fetaost (den ordentlige slags, ikke salattern :)), efter smag
  • Salt og peber
Det gør du:
1. Bred tærtebunden ud i fadet, og forbag den 10 minutter ved 200 grader.
2. Steg baconternen let på panden.
3. Bland 4 æg, 2 spsk creme fraice og salt og peber sammen i en skål. Smuldr din fetaost ned i æggeblandingen.
4. Tag tærtebunden ud af ovnen, og fordel baconternene i den. Hæld æggeblandingen ud over 
5. Bag i ovnen ved 200 grader i 20 minutter, eller til æggemassen er fast.

Servér med salat til, hvis du vil have lidt frisk tilbehør til.

- I morgen skal Simon og jeg bage edderkoppe cupcakes, som jeg viste jer for et par indlæg siden. Det skal nok blive sjovt! :D