I dag vil jeg starte en helt ny føljeton op her på bloggen. En haveføljeton, hvor jeg hver måned vil dele billeder, beskrivelser og fortællinger fra vores lille rækkehushave.
Januar og februar er stort set identiske i vores lille have – eller i februar begynder der så småt at ske en smule og være fine tegn på liv i haven igen, så jeg tænkte at det gjorde ikke det mindste at springe årets første måned over i denne nye føljeton.
I er mange, der er glade for at følge med i mine haveindlæg sidste år og jeg synes det var så enormt hyggeligt at dele vores projekt med jer og skrive en masse om haveprojekter, blomster, planter og spiselige afgrøder her på Valdemarsro. I er mere end velkommen til at biddrage med spørgsmål, små historier og erfaringer fra jeres egen have – det er så hyggeligt at dele de små grønne herligheder ♡
Sidste år anlagde vi stort set hele vores have fra ny. I kan læse alle de gamle haveindlæg her, inkl hele processen og før/undervejs/efter billeder i vores nyindrettede have.
Vi bor i et rækkehus og vores have er omkring 200 kvm i alt.
Hele baghaven var tidligere belagt med “væg til væg”-fliser, som blev rykket op, hvorefter vi lavede nye højbede, en lille plet græs nogle bede og en skøn ‘mistbænk/drivhus’-anretning.
Hele forhaven trængte mildest talt til at blive shinet op også og vi fik malet stakit, lagt nye sten, anlagde surbundsbed og fik gjort det hyggeligt. Fra forhaven om til baghaven går en lille sti, og langs den er der et skønt gammelt æbletræ, to store ribsbuske, en solbærbusk og to stikkelsbærbuske + en masse skønne vinterblomsterløg – lige netop den herlighed har vi naturligvis bevaret, men omgivelserne og stien er ny, og der er kommet et par nyttige kompostbeholder på nordsiden af grunden.
Vores have i Februar
Her er et par af de skønne planter, som jeg er særligt glad for i denne måned. Vores have har endnu ikke nået at vokse så meget til, så den er lidt bar at se til i blomsterbedet her i vintermåneden. Et fint snedække pynter så fint, men der er også nogle planter, som jeg gerne vil give et par fine ord med på vejen. Derudover er tiden lige nu mest til at sørge for godt foder til fuglene, til at rydde sne og ellers drømme og planlægge den nye havesæson.
Grønkål
Grønkålen står stadig så fint og grønt. Den er spiseklar og har været det i et par måneder, hvilket vi har haft stor glæde af. Et par gange om ugen har vi plukket et blad eller to og tilberedt til aftenmaden eller frokosten. Grønkål plukker man blade af nedefra og så vokser den ellers bare stille og roligt videre frem til slutningen af februar/start marts, hvorefter den bliver kedelig eller går i stok.
Grønkål er en af de skønneste afgrøder at have i haven om vinteren, for de grønne blade lyser op og ser så friske ud, midt i alt det brune og lidt farveløse. Eneste udfordring med grønkål er, at kålsommerfuglen lægger sine æg på de grønne blade. De bliver til store fede larver, som i værste fald ribber grønkålen fuldstændig i juli – sept. Er man heldig, og det har jeg været de sidste to år, så går det værst udover 1-2 grønkål – resten overlever og vokser sig virkelig flotte efter angrebet. Er man dygtig, så dækker man grønkålen til for at beskytte den mod sommerfuglenes larver … det er jeg ikke, men lader i stedet naturen gå sin gang.
Grønkål er et must i vores have fremover også.
Spiselig laurbærbusk
Den fine lille laurbærbusk, som I ser på øverste billede i dette indlæg, er en spiselig en af slagsen og lige netop de blade, som man med fordel kan komme et par stykker i af, i stort set alle simreretter og gryderetter. Planten er stedsegrøn og kan plukkes fra året rundt. Den er ret fin i haven og det er altså mægtig hyggeligt at plukke grønt ind om vinteren også, også selv om det blot er et par få blade. Samtidig tager en pose med tørrede laurbærblade så ikke plads i krydderiskuffen. Smart.
Den spiselige laurbærbusk kommer forhåbentlig til at holde i årevis. Den kan eftersigende ikke tåle virkelig hård kulde, nogen mener ikke den kan tåle frost – men jeg synes nu at det ser ud til at den fint kan klare at stå i god muld i et højbed også i lidt minusgrader. Vores laurus nobilis ser ihvertfald ud til at klare sig glimrende i år, også i de sidste ugers kulde.
Vinterens blomster og forårest første tegn
Vi har plantet en enkelt lille julerose, som pynter og er fin i forhaven. Sådan een skal jo næsten stå et sted, hvor man jævnligt ser den her om vinteren. Derudover er der også vintergækker på vej – de har været en smule langsommere i år end de plejer. Nok fordi jeg har flyttet en del rundt på dem, skildt klumper af vinterløg og fordelt dem rundt i ‘den nye have’ og græsplæne. Den behandling har de lige skullet komme sig over – men jeg kan se at de er på vej, så der er håb forude. Udover vintergækker, så har jeg spottet de grønne blade fra scilla, krokus og perlehyacinter.
Purløg er også på vej op af jorden og persillen spirer noget så fint og lysegrønt frem. Et par fennikel, som vi ikke fik høstet i efteråret er også begyndt at spirer igen nede ved jorden og jeg tænker egentlig at de får lov at stå – så vi kan se hvad de bliver til i løbet af sommeren.
Mistbænken/drivhuset
Det er hverken en rigtig mistbænk eller et rigtigt drivhus – men en mellemting mellem de to, som fungere ret godt. Der er ikke bund i, hvilket gør at rødderne på planterne kan søge langt ned efter vand og dermed bliver stærkere og ikke tørre så meget ud. Selv her i de perioder vi har haft meget kulde og frost, så har der været en okay temperatur derinde. Jeg har ikke målt det, men der står fx et lille oliventræ i en krukke, som jeg har gravet ned i jorden derinde og oliventræet ser noget så friskt, grønt og sundt ud lige nu. Vores rosmarinplanter er en smule kedelige at se på, men jeg satser på at de kommer igen for fuld kraft, når det bliver lunere i vejret.
Kompost
For et par uger siden, havde vi en lille udfordring med at vi allerede havde fyldt den begge kompostbeholdere. Når man først har set værdien i at lave god kompost til haven, så virker det helt umuligt at smide gulerodsskræller og kaffegrums i skraldespanden og da den ene kompostbeholder var næsten færdigt komposteret og der var mildt og frostfrit i vejret. Jeg tog derfor og vendte alt den gode kompost ud i et af de tomme højbede i haven. Dækkede det af med blade. Alle mikroorganismer og orme kunne derefter frit finde vej ned i den bløde frostfri muld og siden er det dækket med et lag sne, som også beskytter lidt. Nu har vi en fri kompostbeholder og en god kompost der ligger frit og færdigkomposterer – klar til at give god næring til flere bede i marts/april.
Min planer for haven i marts måned
Lige om hjørnet venter årets første forårsmåned og så kommer det jo ellers snart til at gå stærkt.
Min plan med denne føljeton, er både at dele oplevelser fra haven i nærværende måned, men også at se lidt frem på den kommende måned og dele min planer og tanker om den.
– for som en læser af bloggen så fint skrev det, så kan man på den måde selv blive inspireret til at planlægge lidt med på forhånd …
Forspiring af frø og planter
Jeg skal i gang med at forspire meget snart. Jeg har med tiden fundet ud af at en del planter vil jeg hellere købe spæde og klar til at plante ud – for selv om man sparer en del ved at spirer selv, så får man også ofte virkelig mange planter i overskud – også efter at have foræret og byttet væk. Men lidt forspiring er både nyttigt, vildt hyggeligt og en mægtig god måde at komme i gang med havesæsonen på.
Sidste år skrev jeg dette indlæg om at forspire i marts. Indtil videre er min plan for i år at forspire ærteblomster og grønkål. Men mon ikke der kommer flere planer til i løbet af de næste uger … og måske også forspiring af kartofler i år. Det kunne være et hit!
Fugleliv i haven
I marts begynder fuglene ihærdigt at lede efter gode steder til reder og jeg har tænkt at vi skal hjælpe dem lidt i år. Vi fodre fuglene godt, men har ingen redekasser, så det skal vi have gjort noget ved i starten af marts.
Ukrudt
Jeg har spottet en del ukrudt i blomsterbedet, som har vokset sig til i løbet af det sene efterår og i starten af den milde vinter. Det har vi ikke gjort mere ved, men det kan med fordel tages nu og ellers gerne holdes lidt nede løbende.
Beskæring af planter og pasning af bede
Vi skal have skåret hindbærbuskene ned i marts, men ellers lader jeg fx hortensia stå til slutningen af marts/starten af april, før jeg fjerner de visne blomsterstande.
De steder i haven hvor der ligger et tykt lag blade skal ryddes op og bladene kommer jeg i komposten. Ellers er det blot tid til lidt nyt i krukkerne – måske nogle fine stedmoderblomster og andre forårsblomster.
Havemøblerne skal ud og mistbænk/drivhus gøres rent
Den sidste weekend i marts er det tid til at sætte uret og havemøblerne frem. Så herligt! Vi skal samtidig have malet en gammel havebænk, så jeg håber på mildt og tørt vejr i de dage – også så vi kan få den der super lækre fornemmelse af lunt og lækkert forårsvejr.
Vores drivhus/mistbænk – jeg kan ikke beslutte mig for, hvad jeg skal kalde den?! – skal vaskes ned med brun sæbe på en mild forårsdag. Derefter vil jeg vande jorden godt igennem og dække til med et godt lag kompost, der giver god varme til jorden. Hvis det er rigtig lunt, prøver jeg måske at så lidt radisser derude – det er sådan en skøn tilfredsstillelse, at kunne høste dem så tidligt på året.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Jeg glæder mig til at følge dine haveglæder på bloggen. Da der findes tidlige og sene hindbær, er det begge slags, der skalbeskæres?
Er det alle stokke der beskæres ? Er lige flyttet, og har fået en have med mange hindbær, så jeg forsøger at lære af de erfarne.
Hej Helga,
Mange tak – jeg glæder mig til at dele og komme rigtigt i gang med haven snart :)
Vi har kun efterårshindbær, og de skal beskæres helt hvert forår.
Jeg er desværre ikke helt inde i hvor kraftigt sommerhindbær skal beskæres – men mener ikke de skal beskæres helt ned.
Lyder så skønt med mange hindbær i haven!
Kh AC
Sommerhindbær bærer på 2. års skud, så her er det de brune grene der bar i år der skæres væk. De grønne nye skal blive stående.
Skøn blog du har – det sætter fantasien igang og giver en rigtig “ummmm” fornemmelse :-)
Et lille øko fif til dine fine grønkål og andet i haven der er udsat for lus og larver – hvis du spray’er dine planter med mælk, så sætter lus og larver sig ikke fast. Mælken danner en eller anden fedtet hinde de små kræ ikke bryder sig om :-)
Jeg læser med for første gang i dag, og blev dejligt grebet. Kan jo næsten ikke vente til foråret….. ok skal lige overstå julen også🤔😉
Men , jeg læste lige det gode råd mht mælk, der sprøjtes over blade og stængler, for at undgå lus.
Jeg kan fortælle at det også virker EFTER lusene har angrebet.
Vel at mærke, hvis man bruger fed mælk, som sødmælk.
Da jeg første gang forsøgte mig med dette råd, var det fordi vores ældgamle roser, der gror på gårdspladsen* , var voldsomt angrebet af bladlus.
*vi bor i gammelt bindingsværk fra 1850, hvor der gror roser langs stuehuset og overfor, langs den tidligere stald, nu mit galleri, og derfor er gårdspladsen både vores rosenhave og et sted med masser af tidlig sol og læ!
Og roserne er gamle, men vi kender ikke alderen på dem. Dog var her gartneri i omkring 30 år, indtil ca 1965-70.
Tilbage til mælken , for jeg testede straks ‘mælke rådet’ i håb om at hjælpe roserne af med de klamme klistrede lus.
Så jeg sprøjtede dem alle sammen, og vil straks fortælle, at det virkede!
Hvad jeg ikke havde tænkt over var, at der jo er vinduer hele vejen i muren, i hele stuehusets længde. Og de var mildest talt ikke kønne, hvilket jeg så straks jeg kom indendøre! Tsk!
Så både roser og ruder fik en tur den dag!
Men altså, væsentligst er , at mælk og lus ikke går godt i spænd. Og som jeg skrev, så skal det være fed mælk, for det er fedtlaget , der gør at lusene ikke kan etablere sig. Og netop fedt i mælk har en god egenskab med hensyn til at kunne spredes og alligevel hænge fast trods den flydende form. Og så er det giftfrit !
Mvh Marianne
Det var da et fantastisk godt tip, der helt sikkert skal prøves af denne sommer. Ville være dejligt at kunne slippe så fint uden om de larver på grønkålen (og lus i andre planter)
Det glæder jeg mig til at prøve af :) – og tak for din rigtig søde hilsen
Kh AC
Spændende og inspirerende læsning. Vores have, som vi har haft i to år nu, trænger også til et par kærlige hænder. Den er ret bar, og jeg har også savnet nogle gamle træer. Så vi har “skyndt” os at få plantet nogle frugttræer, så de forhåbentlig får en vis størrelse mens vi stadig bor her. Vores hegn mod naboen er også pilråddent, det må blive næste store projekt. Jeg glæder mig til at læse mere om jeres haveprojekt og få gode ideer til vores egen.
Frugttræer er så dejlige at have – jeg kunne også godt tænke mig et eller to mere i vores have. Hvilke har I mon valgt?
Jeg glæder mig til at dele mere havebeskrivelser i år :)
Vi har valgt flg æbletræer, da vi synes de er ret velsmagende: Filippa, Aroma og Bodil Neergaard. Har desuden et Rød Ananas og så har vi sat nogle søjleæbletræer i et højbed med storkenæb som bunddække. Så er tanken at vi har æbler løbende i sæsonen og får smagt lidt forskelligt :-)
Dejlig inspiration – jeg vil lige holde øje med de sorter, for vi kunne godt bruge især et æbletræ mere :)