Hej haj!

Historisk Tidsskrift, 2013

Jeg afrundede mit svar vedrørende Anders Holm Thomsens historiedidaktiske opgør med at fremlaegge en hypotese. Den forsøgte at forklare, hvorfor han ikke går i debat om det, der for alvor adskiller osnemlig placeringen af et dansk folkefaellesskab i grundskolens historieundervisning. Her skrev jeg: »Han og hans ligesindede tør ikke binde an med en faglig debat om identitetsteori og dansk identitetshistorie.« Jeg må i lyset af hans replik konstatere, at han stadigvaek ikke tør involvere sig i en sådan debat. Jeg kan ligeledes fastslå, at han ikke har vaeret i stand til at fremlaegge et eneste argument, der kan imødegå min påvisning af, at hele hans historiedidaktiske opgør er baseret på grove brud på god citatskik og debatredelighed. Hertil kommer, at han heller ikke har set sig i stand til at tilbagevise min påpegning af, at hans fremstilling af-hvad han selv benaevner-»historiebevidsthedsdidaktikkens karakteristika« er aldeles forvansket og misvisende. Men hvor Holm Thomsen ikke er videre effen, hvad angår kildelaesning og kildebrug, er han saerdeles effen, hvad angår at opdigte historier om forholdene i den danske universitetsverden. Han skriver her: (…) hvordan kan det (…) vaere, at repraesentanter fra skoleverdenens teoretiske fyrtårn, Danmarks Paedagogiske Universitetsskole, tilsyneladende forsømte at vaere til stede ved forsvaret af min ph.d.-afhandling? Jeg savnede dem virkelig, spejdede og spurgte ud i salen efter dem! Men ingen reagerede på min opfordring og stillede alle disse kritiske spørgsmål. Holm Thomsen glemmer imidlertid at fortaelle tidsskriftets laesere, at han hverken sendte mig et eksemplar af sin afhandling eller informe

Samfundslederskab i Skandinavien

Denne artikel tilbyder en alternativ forståelse af udbyttesagen end den forståelse, de hidtidige undersøgelser og rapporter har givet. Vi analyserer SKAT ud fra Weicks teori om meningsskabelse, og hvorfor organisationer kollapser. Vi ønsker at forklare, hvordan det kunne ske på trods af, at der har været etableret mange kontrolinstanser og ledelsesmekanismer. Artiklen ønsker ikke at finde den eller de skyldige i SKAT, fordi hvad hvis svindlen med udbytteskat simpelthen er et resultat af en kæde af hændelser i en proces af meningsskabelse? Vores analyse peger på, at de eksisterende analyser har overset konsekvenserne af manglende meningsskabelse, samt magtforholdet til Finansministeriet og konsulenthusene, der gemte sig i kulissen, New Public Management-paradigmet og politiske visioner om en effektiv offentlig sektor. Artiklen afsluttes med en refleksion om, at det meningstab, vi har set i SKAT, ser vi også begyndende tegn på i andre dele af den offentlige sektor.

Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, 2018

Tidsskrift for Arbejdsliv

Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelser betegnes sædvanligvis som…

MedieKultur: Journal of Media and Communication Research, 2008

Passage - Tidsskrift for litteratur og kritik, 2020

This article addresses the practice of shared readings at The Danish Academy of Creative Writing. It argues that these readings represent exploratory talk as a method of reading the aesthetic dimensions of literary texts. Moreover, it points out that both exploratory approaches and aesthetic readings are of increasing interest within the field of didactical research. The article aims to investigate the shared readings at the Danish Academy of Creative Writing as a supplement to the highly analytical classroom conversations about literature in Danish high schools.

Svensk tidskrift för musikforskning/Svensk tidskrift för musikforskning/STM-online, 2024

Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, 2018

Rhetorica Scandinavica, 2022

I Homérs Odysseen kommer Odysseus omsider hjem efter et meget snørklet Middelhavskrydstogt af 10 års varighed. Den hjemkomst er uventet og ubelejlig for hans hustrus mange bøvede bejlere. I kender historien og ved at den er rigtig god. Men også for den person der kommer hjem, kan hjemkomsten vaere uventet. Det forekommer når nogen har rejst en lang og snørklet tur fra det ene fremmede sted til det andet-og så opdager at det sidste fremmede sted de er kommet til, dét er faktisk deres hjem. Det kan også vaere en god historie. Sådan én handler denne forelaesning om. Historien begynder med en studerende fra rigets udkant der rejser af sted til den størst mulige by for at laese litteraturvidenskab. I dette fag, viser det sig, er der kun én underviser, en aeldre professor, der ca. hvert andet semester laeser op af gulnede notater fra før Anden Verdenskrig, og ca. hvert andet semester holder han så frisemester. Han giver os dog ét godt råd, nemlig at vi skal shoppe rundt og følge undervisning i andre fag. Det gør vi, og det laerer vi meget af. Et studenteroprør er imens ved at traekke op i horisonten-det bryder løs et par år senere. Vor student, som så småt er mig selv, oplever dette studenteroprør på naermeste hold. En af lederne af oprørets første bølge bor på samme kollegium og har sammen med studiekammerater besat sit institut-døgnet rundt. Den slags kraever at man har øl, også om natten, og øl om natten kan man få på vores kollegium, fordi indflyttere dér på skift skal vaere ølmaend og stå til rådighed 24/7. Til gengaeld må Christian Kock er professor emeritus i retorik ved

Slagmark, 2018