Jacques Derrida og den hæretiske hermeneutik

K&K - Kultur og Klasse, 2011

UNNATURAL NARRATIVES, UNNATURAL NARRATOLOGY | In recent years, the study of unnatural narrative has developed into one of the most exciting new paradigms in narrative theory. Both younger and more established scholars have become increasingly interested in the analysis of unnatural texts, many of which have been consistently neglected or marginalized in existing narratological frameworks. By means of the collaboration of four scholars who have been developing unnatural narratology, this article seeks to summarize key principles, to consolidate some conclusions, to extend the work through carefully chosen examples, and, finally, to point toward the future.

Religionsvidenskabelig Skriftrække

Mange har sammenlignet den amerikanske TV-serie Breaking Bad med Shakespeares skuespil, hvilket understreger, at serien kan siges at have relevans ud over det rent underholdningsmæssige. Med et afsæt i Hegels tragediebegreb, er formålet med dette essay at skitsere, hvordan serien kan forstås som en tragediefortælling, der trækker tråde tilbage til den antikke tragedies grundstruktur. Essayet indledes med en kortfattet introduktion til Hegels tragediebegreb, og på denne baggrund præsenteres et udkast til en fortolkning. Der argumenteres for, at seriens hovedperson, Walter White, må forstås at repræsentere legitime værdier og normer i den amerikanske sædelige orden, og at det tragiske består i, at disse kommer i konflikt med øvrige værdier og normer, som udgør tilsvarende legitime dele af den sædelige orden.

Psyke & Logos

1. Den faglige baggrund For to år siden var der et møde i en international gruppe under Røde Kors. Emnet var, hvordan vi kan organisere hjælpearbejde på måder, der støtter den psyko-sociale genopbygning af lokalsamfund, hvor mange, måske alle, lider under reaktioner på de voldsomme oplevelser, som de har været udsat for under krig og forfølgelse. Det viste sig i løbet af mødet, at der ganske vist var mange bud på, hvad der måske kunne gøres, men ingen fælles begreber og ingen gennemprøvede og evaluerede metoder. Men der blev givet udtryk for, at der var et stort behov for hjælp til mennesker, der er voldeligt undertrykte og fattige – og at der var en mangel på egentlig viden inden for området. Med dette nummer af Psyke & Logos ønsker vi at bidrage til udviklingen af denne viden – samt til at gøre opmærksomhed på denne udfordring til psykologien, således den ikke blot bliver brugt som endnu en form for imperialistisk eksport af viden – og forskning i de fattige og undertrykte som obj...

Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, 2009

The essays provides an extensive survey of Jan Assmann's theory on the relationship between monotheism and violence with a special focus on the question of the religio-historical background for the emergence of monotheism. The article discusses Assmann's argumentation for a connection between the alleged religious revolution under Akhenaten and the later Jewish monotheism. Additionally, it is emphasised how the two religions differ from each other. Finally, Frandsen underlines how the relationship between the Aten religion and the later Jewish monotheism fi rst and foremost should be conceived of in terms of history of memory, which establishes a connection between the two entities. DANSK RESUMÉ: Artiklen er en grundlaeggende praesentation af Jan Assmanns teori om sammenhaengen mellem monoteisme og vold med saerlig fokus på spørgsmålet om de religionshistoriske forudsaetninger for monoteismens fremkomst. I bidraget drøftes Assmanns påpegning af en forbindelse mellem den aegyptiske religiøse revolution under Akhenaton og den senere jødiske monoteisme. Det fremhaeves imidlertid også, hvordan de to adskiller sig fra hinanden. Endelig pointeres, hvordan relationen mellem Atonreligionen og en senere jødisk monoteisme først og fremmest skal ses i lyset af et stykke erindringshistorie, der etablerer forbindelsen mellem de to.

Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, 2018

1. Fra respiration til ekspektorationSom astmatiker kan man ikke andet end glæde sig over, at assessor Wilhelm i Enten-Eller afslutter sit første brev til æstetikeren med - ud over at hilse fra sin kone - at tale om sit sunde åndedræt, sin respiration.

Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, 2006

Review of Immanuel Kant, Kritik af dømmekraften, oversat af Claus Bratt Østergaard (Frederiksberg 2005), in: Slagmark – Tidsskrift for idéhistorie, 47 (2006) 152-154 Language: Danish

Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, 2018

Passage - Tidsskrift for litteratur og kritik, 2017

Maja Bak Herrie: “The Art of Withdrawal – Hermetic Objects and Deixis without Context in Gertrude Stein’s Tender Buttons”The last decade has seen an increased attention toward things and objects in the aesthetic disciplines. This article explores the analytical potentials of the quadruple object model from Graham Harman’s object-oriented philosophy in a literary context, namely Gertrude Stein’s 1914 book Tender Buttons: objects, food, rooms. With the assistance of the quadruple object model and the linguistic term deixis, paradoxically concrete but non-contextualised, literary objects in the form of everyday items and foods are conceptualised as being in a process of withdrawal and emergence.

Rhetorica Scandinavica, 2016

RhetoricaScandinavica, ISBN 1397-0534

Historisk Tidsskrift, 2013

Jeg afrundede mit svar vedrørende Anders Holm Thomsens historiedidaktiske opgør med at fremlaegge en hypotese. Den forsøgte at forklare, hvorfor han ikke går i debat om det, der for alvor adskiller osnemlig placeringen af et dansk folkefaellesskab i grundskolens historieundervisning. Her skrev jeg: »Han og hans ligesindede tør ikke binde an med en faglig debat om identitetsteori og dansk identitetshistorie.« Jeg må i lyset af hans replik konstatere, at han stadigvaek ikke tør involvere sig i en sådan debat. Jeg kan ligeledes fastslå, at han ikke har vaeret i stand til at fremlaegge et eneste argument, der kan imødegå min påvisning af, at hele hans historiedidaktiske opgør er baseret på grove brud på god citatskik og debatredelighed. Hertil kommer, at han heller ikke har set sig i stand til at tilbagevise min påpegning af, at hans fremstilling af-hvad han selv benaevner-»historiebevidsthedsdidaktikkens karakteristika« er aldeles forvansket og misvisende. Men hvor Holm Thomsen ikke er videre effen, hvad angår kildelaesning og kildebrug, er han saerdeles effen, hvad angår at opdigte historier om forholdene i den danske universitetsverden. Han skriver her: (…) hvordan kan det (…) vaere, at repraesentanter fra skoleverdenens teoretiske fyrtårn, Danmarks Paedagogiske Universitetsskole, tilsyneladende forsømte at vaere til stede ved forsvaret af min ph.d.-afhandling? Jeg savnede dem virkelig, spejdede og spurgte ud i salen efter dem! Men ingen reagerede på min opfordring og stillede alle disse kritiske spørgsmål. Holm Thomsen glemmer imidlertid at fortaelle tidsskriftets laesere, at han hverken sendte mig et eksemplar af sin afhandling eller informe