2. Teorier

K&K - Kultur og Klasse, 2002

En minimalistisk definition af ’litterær karakter'Kort oversigt over udfordringer til det minimalistiske forslagDialektik (fragment)

2019

Tid er en af de mest kostbare ressourcer, vi har i dag, og de faerreste foler, de har nok af den. Hver dag bestraeber vi os pa at folge med tiden i en stadig kamp for at na opgaver, deadlines eller sociale aktiviteter. Vores dognrytme forstyrres af et blat skaer, nar endnu en e-mail, nyhedsoverskrift eller opdatering kalder pa vores opmaerksomhed. Teoretikere som Jonathan Crary og Hartmut Rosa har ligefrem karakteriseret vores senmoderne samfund som henholdsvis 24/7- og hojhastighedssamfundet (Crary, 2014; Rosa, 2010).

2010

At tid og historie hører uløseligt sammen, er for historikere af fag en del af vor børnelaerdom. Derfor har kronologi traditionelt vaeret en af historiefagets vigtigste hjaelpediscipliner, og fra min studietid husker jeg, hvordan vi måtte tilegne os dens grundbegreber, og hvordan vi blev ekserceret i brugen af R.W. Bauers Calender for Aarene fra 601 til 2200 efter Christi Fødsel (1868). Vor grundbog, Herluf Nielsens Kronologi (1962), tog afsaet i en skelnen mellem matematisk og historisk kronologi. Hvor den matematiske beskrev himmellegemernes uforanderlige bevaegelser, redegjorde den historiske for "de systemer for tidsregning, som hvert enkelt folkeslag til et hvilket som helst tidspunkt har indført for at skabe fasthed i den daglige tilvaerelse". 52 Disciplinen skal hjaelpe faghistorikere med at orientere sig i de mange historiske (dvs. variable) kronologier og oversaette deres dateringer til en matematisk (dvs. absolut) kronologi. Sidstnaevnte blev ikke opfattet som en historisk kronologi blandt lere, men som noget helt saeregent: En objektiv videnskab, der de inerer, hvad historisk tid egentlig er. En sådan vestlig tidsforståelse lagde Rudolf Wendorff til grund for sit murstensvaerk: Zeit und Kultur. Geschichte des Zeitbewusstseins in Europa (1980). Her blev vesterlaendinges tidsforståelse(r) set som udtryk for europaeisk kultur og som en dynamisk kraft, der var med til at forklare, at Vesten globalt set indtog en saerstilling. Men allerede før det vaerk var sendt i handlen, var fagfolk begyndt at problematisere en traditionel vestlig tilgang til tid. Udgivelsen af Reinhart Kosellecks Vergangene Zukunft. Zur Semantik geschichtlicher Zeiten i 1979 udgjorde et vigtigt vendepunkt. 53 Hvor laerebøger i kronologi antog, at den matematiske kronologi havde a klaret, hvad historisk tid er, pegede Koselleck i vaerkets allerførste saetning på, at besvarelsen af det spørgsmål udgør et af de allermest vanskelige inden for historiefaget. Den forskel i taenkemåde skyldtes selvfølgelig ikke, at Koselleck anfaegtede validiteten af astronomisk videnskab, men var en følge af, at hans forståelse af historisk tid er en ganske anden end den, der ligger til grund for en matematisk kronologi.

Nordisk tidsskrift for spesialpedagogikk, 2002

K&K - Kultur og Klasse, 2011

UNNATURAL NARRATIVES, UNNATURAL NARRATOLOGY | In recent years, the study of unnatural narrative has developed into one of the most exciting new paradigms in narrative theory. Both younger and more established scholars have become increasingly interested in the analysis of unnatural texts, many of which have been consistently neglected or marginalized in existing narratological frameworks. By means of the collaboration of four scholars who have been developing unnatural narratology, this article seeks to summarize key principles, to consolidate some conclusions, to extend the work through carefully chosen examples, and, finally, to point toward the future.

2013

De fleste historikere af fag vil medgive, at de må kunne gøre rede for og helst begrunde det begreb om historie, der ligger til grund for deres faglige virksomhed. Det må udgøre et centralt moment i deres faglige kunnen. Men der findes-mig bekendt-ingen indgående undersøgelser af, hvordan historikere faktisk har forstået og brugt termerne 'historie' og 'historisk', efter at deres fag blev etableret som en distinkt videnskab i løbet af sidste tredjedel af 1800-tallet. Det gaelder såvel i en dansk som i anden vestlig sammenhaeng. 1 Der findes ganske vist et vaerk af den britiske historiker, filosof og arkaeolog R.G. Collingwood med titlen The Idea of History. Det er i første raekke baseret på de historieteoretiske og begrebshistoriske forelaesninger, han holdt i Oxford i 1936 og 1940, og det blev udgivet posthumt første gang i 1946 og senest i 1993. 2 Collingwood behandlede historiebegrebets historie fra oldtiden og frem til begyndelsen af 1900-tallet, men når han kom til det, der blev benaevnt historieforskning ('scientific history'), beskaeftigede han sig ikke i første raekke med faghistorikernes, men mere med historiefilosoffernes historieforståelsefx Wilhelm Diltheys, Heinrich Rickerts og Benedetto Croces. Der findes ligeledes artiklen Geschichte, Historie i bind 2 af Geschichtliche Grund-1 Det følgende er en bearbejdet og udvidet version af mit foredrag ved Dansk Historikermøde 2003 og ligger i direkte forlaengelse af mit foredrag ved Dansk Historikermøde 1995, hvor der afslutningsvis blev peget på de problemer, der følger af at arbejde med afsaet i et 'fortidsfikseret' historiebegreb-jf. »Selvrefleksion i dansk faghistorie: en sta

Politica, 2004

Med udgangspunkt i institutionel økonomi og social kapital teori argumenterer vi for, at social kapital vil kunne nedbringe transaktionsomkostningeme og denned øge den økono miske vaekst i et samfund, Fire centrale tillidsmål, som samlet benaevnes social kapital, viser således, at der i Danmark er ca. tre gange mere social kapital mellem aktørerne end i Rusland. En mulig forklaring herpå er, at socialistisk diktatur og magtcentralisering ødelaegger tilste devaerelsen af social kapital over tid, mens et langvarigt konstitutionelt demokrati opbygger den. Endvidere forklarer social kapital dele af indkomstens størrelse i begge lande. Denned tyder de foreløbige resultater på, at social kapital virkelig er en ny produktionsfaktor, som kan medvirke til at forklare, hvorfor nogle lande er rige, mens andre er fattige. Samtidig il lustrerer de nuvaerende begivenheder i Rusland, at der eksisterer en fundamental mangel på social kapital, som truer med at undergrave den langsigtede økonomiske vaekst.

Tidsskriftet Antropologi, 2021

Schödinger, 2014

Historisk Tidsskrift, 2013

Nar man skriver en bog om historie, der i forste raekke henvender sig til studerende, der beskaeftiger sig med historie i forbindelse med en videregaende uddannelse, er det en kilde til glaede, nar fire historiestuderende – Tea Dahl Christensen, Per Hoberg, Michael Kuur Sorensen og Christian Ydesen1 – erklaerer, at bogen har »formaet at aftvinge refleksion, diskussion og kritiske overvejelser blandt studerende«.2 Men de gar ogsa videre og underkaster den historieog samfundsteoretiske position, der fremlaegges i bogen, en indgaende kritisk droftelse. Jeg vil kvittere for deres »tilbagemelding fra et brugerperspektiv« med en replik fra positionen som afsender. Formalet hermed er at bidrage til en yderligere bearbejdelse af de historieog samfundsteoretiske konflikter, som Christensen m.fl. tager op. Da vi er fortalere for to (delvis/meget) forskellige historieog samfundsteoretiske tilgange, er det forventeligt, hvis etablering af en frugtbar droftelse kan vise sig vanskelig. Det er dog...