MYTEN OM PRINS SVEND

Nr. 2 2001 Nytom gammelt KORNET lKROGENE yrSW-tVF- Små fund i en hustomts stolpehuller fortaeller om arbejdet, der er foregået i de enkelte rum...........................Side 5 NEGRENE KALDER DEM FETICH-STEN Han var praest i vor afrikanske koloni, men tillige lidt af en videnskabsmand.........Side 10 STRÅN DTUR Maglemosekulturens jsegere hävde långt til stranden, men de vidste, at den var der, og det skete, de aflagde den be- sög..............................Side 16 DEN H0JESTALE Om et oldtidsdigt, der ind- tager en fremskudt pläds i da- tidens saerdeles sparsomme litteratur......................Side 18 l BYEN VAR EN SMED - ja mere end en, en hel raekke smede, for byen var Roskilde, og den var som bekendt en slags hovedstad i middel- ^^".teä^. MYTEN OM PRINS SVEND alderen........................Side 26 JACKSONS KARET I 1807 stjäl England vor flä- I en af de tidligste korstogsberetninger finder man ovenstående billede af Den hellige Stad, hvis befnelse fi-a de vantros herred0mme togterne drejede sig om. En dansk prins, sen af Svend Estridsen, skal have deltaget i det fromme vaerk, men historien om ham virker sagnagtig og har vundet ringe tiltro. I kronikken side 20 reder Kurt Villads Jensen trådene ud. de, men Danmark fik da en ganske lille h3evn.......Side 34 erobringen af Jerusalem i 1099. Men er der overhovedet hold i historien om Svend, eller er den rent opspind? Konstantinopel .Nicaea * I ferste omgång blev historien troet fuldt ud. Alberts skildring afSvends ded for tyrkemes pile blev optaget i »Historien om de ting, der hsendte på den anden side havet«, skrevet af biskoppen Vilhelm afTyrus i begyndelsen af .at.ANATOLIEN Aksehir 1180'eme. Den blev hurtigt en af de mest udbredte korstogshistorier i middelalderen og oversat fra latin til flere af folkesprogene. Sit ftotteste udtryk fik historien om Svends ded i 40 heroiske, dramatiske og Jerusalem velklingende italienske strofer i renaessancedigteren Torquato Tassos »Det befriede Jerusalem«. Den udkom 1581 og sikrede hiJerusalem set fra OUebjerget, I förgrunden den gamle, muromkransede bydel med tempelpladsen, hvor nu Klippemoskeen - bygget i 600-årene på ruinen afjedernes tempel - dominercr med sin gyldne hippel. Fra ca år 1100 og et par århundreder frem foretoges fra det kristne Europa en roekke mere eller mindre vellykkede korstogfor at befri Den hellige Stad fra islamisk herred0mme, - Fot: Jens Vellev. MYTEN OM PRINS SVEND Kronik af Kurt Villads Jensen I sommeren 1097 drog prins Svend af Dan- smukke burgundiske fyrstedatter Florina var fulgt med den danske hger; him var nylig hojslette. Som tusinder af andre vesteuro- blevet enke og 0nskede nu braendende at paeiske fyrster hävde han fulgt påven Urban blive gift med Svend. Under tyrkemes an2.s opråb knap to år tidligere om at komme greb undslap him på sit muldyr trods seks de kristne i Osten til hjaelp og befri de hellige pile i kroppen, men efter et stykke tid gled steder fra de vantros besudling. Svend var hun udmattet af blodtabet ned fra sadlen, blevet vel medtaget af den byzantinske kej- blev indhentet af tyrkeme, dömt til deiden og mark över den teure, solsvedne anatolske ser i Konstantinopel, og han fortsatte nu mar- henrettet. chen mod Jerusalem. Efter Nicsea, måske så Svend og Florinas grave er ukendte, men historien om det forelskede pars ulykkelige långt 0stpå som ved Aksehir, faldt han og hans 15.000 riddere i et blodigt tyrkisk baghold. De ksempede tappert og strakte en overtallig maengde af tender til jorden, men til sidst blev kainpen for ulige, og de »faldt i en regn af pile og blev halshugget«. Den 20 skaebne fandt pläds i en af de tidligste korstogsberetnmger, Albert af Aachens latinske »Jerusalems Historie«. Albert var selv med på det förste korstog som husprsest for en af dets ferere, og han skrev sit vaerk få år efter storien vid udbredelse i hele Europa, også i Danmark. Tasso forteeller, hvordan den ene- bly«, skriver han, og han fortaeller, at Svend faldt med våben, han hävde fäet som gave af ste overlevende ridder i Svends f0lge vrister sin far. Dette sidste er nu en detalje, han selv hans blodige svasrd ud af den dedes hand og bringor det til korstågets hovedhser. Helten har tilfejet historien. entrer över den hellige stads bymur. vasre. De var en trussel, men den kunne overvindes. sådan som det var sket under det Vedel ville, siger han selv, med sin udfuldfere erobringen af Jerusalem. Rinaldo givelse af korstogsteksten vise, at tyrkeme bliver den f0rste af de kristne belejrere, der ikke var så stserke, som de dengang gik for at Rinaldo skal med det svaerd haevne Svend og De begivenheder, Tasso skildrede, hävde udspillet sig nsesten 500 år for hans tid, men interessen for dem levede stadig. For hans samtidige, den danske historiker Anders 80- förste korstog. Det var en uheldig forud- sigelse, for ganske vist var den tyrkiske flåde blevet naermest totaledelagt i det store S0slag rensen Vedel, må »Det befi-iede Jerusalem« ved Lepanto 1571, men der skulle gå endnu vaere kommet nsermest som en åbenbaring. Han säd på den tid og forberedte udgivelsen af et vsrdifuldt 1100-tals händsbift, som lidt mere end et århundrede, for de osman- niske tyrker endegyldigt måtte straskke våben. Svends heroiske död på korstog blev et han hävde fimdet, og som netop indeholdt en af de allertidligste korstogsberetninger. I ksert og vigtigt forbillede for senere danske konger, således den historisk mteresserede marts 1584 var han nået så långt, at han kunne skrive en indledning stilet til sin maecen, og tillige krigeriske Christian 4., der ofte adelsmanden Erik Eriksen Lange til Engels- s0gte sine idealer blandt de middelalderlige holm. Det blev i övrigt aldrig til noget med forgeengere. I 1629 var Kronborg braendt, og i förbindelse med genopbygningen bestilte udgivelsen, Vedel blev kongelig hofhistoriokongen en rsekke historiske målerier, der graf og fik andet at tasnke på, og Erik Lange foredte familieformuen med forgaeves forseg skulle forherlige det danske monarki og dets länge traditioner for magt. Forarbejdet var på at lave guld. Men indledningen er bevaret, og her kan vi Isse, at prins Svend var mere grundigt. Den leerde Ole Worm klariagde den historiske baggrund, ofte i samråd med tapper end kongeme Gorm og Harald og alle Knud'eme. »Hvem vii ikke reres af Svends andre kyndige, og ber kommer Svends bedrifter ind. Et resultat af dette arbejde eksempel, med mindre han er af trae eller 21 stemt grund til. Da stykket udkom, var der sat grundigt sp0rgsmålstegn ved hele trovasrdigheden i historien om Svend. var den holländsk fodte hofmaler Karel van Mander 3.s prsegtige måleri »Prins Svends lig findes« fra 1643; * Den historisk kritiske skoles grundlasgger, det tilherer nu Statens Museum for Kunst. Ikke alene blevet mere og mere opmaerksom på, at Saxo medtager eller udelader personer, eftersom det passer ind i hans overordnede plan, nemlig at forheriige Valdemar den Store, som han har kendt, og som er hans ideal af en konge. Man kan udmaerket forestille sig, at han diskret glemte Svend og hans bedrifter for til gengäld at kunne fremheeve ValdeEn af Ranckes elever var Heinrich von mars farfar Erik EJegods Jerusalemsrejse Sybel; han udgav i 1841 en bog om det förste 1103, der utvivlsomt må ses i sammenhaeng korståg, som han hävde fået sin laeremester med förste korståg. Men Riant og von Sybel til at l®se igennem og kommentere. Von affserdigede altså fortaellingen om Svend, og de blev troet afsenere danske historikere. Sybel nåede frem til, at Albert afAachen, der Svend gled ud af de generelle Danmarkssom naevnt har skildret begivenhedeme kort efter, at de fandt sted, har tilfojet en del sägn historier. Hvis han blev naevnt, skete det meget forslgtigt og uden noget som helst og fortasllestof, noget som han ikke selv har oplevet under fasrden til Jemsalem. Det fors0g på at saette ham ind i en större samgjaldt også, mente von Sybel, historien om menhaeng. Ingen har mere overordnet diskuteret, om han egentlig var med, og hvad det i prins Svend, for da han skulle vsere faldet i sommeren 1097, var den tyrkiske sultan i- så fald kunne fortselle om det danske og intemationale korstogsengagement i 1099. I f0lge andre kilder et helt andet sted, og der var ingen Florina at finde i det burgundiske den nye, tredje udgave af Dansk biografisk den kurme også bruges aktuelt politisk. Det gav en af romantik- kens f0rste og störste digtere, Jens Baggesen, et tydeligt bevis på. Han oversat- te den del afTassos digt, der handler om Svend, og kaldte den »De danskes pris ...« Den udkom 1807, netop da englaenderne efter at have bombarderet Kobenhavn drog af med den danske flåde. Behovet for helte var stort. Baggesen leverede en rigtig dansk af slagsen, og han gav sin gendigtning en sasrlig nordisk tone, som Italieneren Tasso ville have haft sveert ved at genkende. Han skrev om bautasten i stedet Karel van Afanders måleri »Prins Svends lig findes«, Billefor om gravmonumenter, om det, der her er vist i udsnit, befinder sig på Kronborg, men tilledingsfaerd i stedet for om herer Statens Museum for Kunst. hårdt krigstogt og så videre. udgav koncertstykket »Korsfareme«. Der tragiske död, bliver hos Baggesen uden blev skrovet en del operaer med nationali- videre til en dansk ridder. Men i hoved- trsekkene stemmer gendigtningen godt over- stiske korstogstemaer i 1800-tallet, blandt andetVerdis »Lombarderae« i 1843. så Ga- ens med originalen. Svend var en helt, som des udnyttelse af historien har klare eurofjendeme frygtede til det sidste. »Ej faldt paeiske paralleller. Musikken er flöt, men han overvundet; fjenden bEeved/end for den teksten af Carl Anderson (»efter motiver af segnendes usvaekkelige mod/Hans sejer- Tassas Det beftiede Jerusalem«) er ingen stolte sjael sig först til himlen h^eved/da ned stor kunstnerisk bedrift. Det stadige ompå jorden randt hans sldste dråbe blod«. kvsed, som korsfareme drager syngende frem Jens Baggesens oversaettelse blev bredt Leksikon, som kom 1979-84, glimrer han stod til troende, ville Saxo sikkert også have neevnt det. Han ville ikke have undladt at ud- ved sit fravser. lisme. 1099. Hundredvis afnavne er tastet ind i en I 1997 udkom en ny bog om det förste korsnytte en så oplagt mulighed til at forherlige det danske kongehus. Hele beretningen om tog, som afgarende kommer til at prsege hele Svend var med andre ord en misforståelse, opfattelsen af korstogsbegrebet i de komen god historie, efter von Sybels mening op- mende år, nemlig »The first Crusaders« af fundet af den nordiske vikingegarde i Kon- Cambridgeprofessoren J. Riley-Smith. Han imdersoger, hvem der egentlig deltog i det stantinopel. At den var blevet troet, skyldtes udelukkende den urimelige danske nationa- förste korståg og erobringen af Jemsalem I 1865 udkom den franske greve Paul Ri- computer, og oplysninger om dem er blevet ants bog om »Skandinavemes pilgrims- og sammenk0rt. Resultatet er, at de förste korsfarere var i tset förbindelse med hinanden andagtsrejser til Det hellige Land i middelallerede for korstoget. De var nemlig medalderen«, som stadig er det stcfrste og grundigste vaerk om danskere på korstog; det lemmer af et internationalt netvaerk: Sankt blev oversat til dansk i 1868. Her er argu- Peters vasaller. Det har nogle historikere dette? Han naevnes slet ikke. kun helten Rt- Gades musikstykke. lasst. B. S. Ingemann har givetvis haft den i Frem, hvor korsets banner vajer!/Gud vii det! Korsmaend, frem til kamp og sejer!« länge og f0lelsesftilde digt om »Tassos be- Men hvad er der blevet af prins Svend i alt 22 grevehus' stamtrEe. Hvis historien om Svend med, lyder i al sin banalitet: »Gud vii det! baghovedet, da han i Rom 1819 skrev sit frielse«, og den har i hvert fald veeret kendt af komponisten Niels W. Gade, der i 1866 dem. Demaest er man i lebet af 1900-årene den tyske historiker Leopold von Rancke, begyndte sine metodiske studier med forelaesninger i 1837 över kildeme til det förste korståg. Det nye ved hans made at arbejde på var, at han ikke pr0vede at udglatte forskellene i kilderne og harmonlsere dem, men s0gte at udskille de oprindelige, sande elementer fi-a senere tilfojelser og fordrejninger. blev beretningen om Svend anset for historisk sand, men Den tyske ridder, som hos Tasso viderebringer historien om Svends disse argumenter. Den tyrkiske sultans faerden er svser at falge detaljeret i kildeme, og burgundiske fyrstedetre var der mange af; ofte er det tilfaeldigt, om vi kender noget til naldo er tilbage. Det er der en ganske be- menteme fra von Sybel övertaget. De to hi- ganske vist haft en mistanke om tidligere, storikeres kritik må vaere grunden til, at men f0rst med den modeme computerteknik Svend ikke er naevnt i teksten til Niels W. og med Riley-Smiths grundige arbejde er det I dag ville man nok laegge mindre veegt på blevet bevist. Dokumentationen ligger i lan- ge opremsninger af navne og stamtraser, 23 kedelig l^esning, men konklusionen er revolutionerende for hele vor förståelse af kors- ,-^-^_^-^- ^-a-a-a-^-A- iC-A-l af Skt Peter-vasalleme boede naturligvis i Frankrig, men typisk säd de i periferien om- kring Frankrig og Tyskland - på Sicilien, i Skt Peters vasaller var fyrster og konger, Syditalien, i Spanien, i Flandern, i Polen og som i lobet af 1000-tallet aflagde en saerlig så i Danmark. Hvis man slår op i personregied til påven om at stötte ham og stille sig selv stret til Riley-Smiths bog, fmder man prins og deres magt til hans rådighed. Det var de Svend afDamnark. fyrster, der stod bag det nye refonnpaveDen danske konge Svend Estridsen (död demme, som det blev udformet under isaer omkring midten af 1070'eme) var en persontogene. Greger 7. (d0d 1085). Skt Peters vasaller holdt sammen, deres familier giftede sig ind lig bekendt af påve Gregor 7. og blev en Skt Det giver et helt nyt syn på det fcrste korstog. Det var ikke et saerligt fransk foretagen- ter-vasallen Robert af Flandern; han kom til Peter-vasal. En af hans sonner fik af Gregor i hinanden, og det var först og fremmest tilbudt et hertugdomme, fonnodentlig i Syddem, der fulgte påve Urban 2.s opfordring i Italien, med det förmäl at bekaempe nogle 1095 til at drage ostpå og befri Jerusalem, käettere der. En anden S0n var Knud den Helkonkluderer Riley-Smith. lige, der blev gift med Edel, datter af Skt Peat spille en stor rolle i erobringen af Jede, som man ellers generelt har ment, for rusalem. Da Knud hävde vundet martyriet i mange franske fyrster deltog slet ikke. Nogle Odense 1086, blev Edel gift med en anden Påve Gregor 7. dikterer et brev. Hans er- klcerede mål var Kirkens absolutte over- Fm sit nye hjem i Apulien sendte Knud den Helliges enke, Edel, rige gaver »til pryd for kenäes elskede manas dyrebare jordiske levster skulle vcere påvens ydmyge tjenere. ninger«. En af gaverne må vcere det byzanSvend Estridsen må have forstået at under- tinske silketceppe, som knoglerne har vceret hsjhed över al verdslig magt; konger ogfyr- ordne sig, i hvert fala fik han mange lovord indsv0bt i. Et udsnit af dette »0rnetcEppe«, af Greger. - Miniature l handskrift fra 1000- som det kaldes, ses ajbildet herover i Magorene. Skt Peter-vasal, Roger af Apulien, der ogsä deltog i korstoget. Fra Apulien sendte Edel nus Petersons tegning. ikke nye kilder, der kan belsgge sädan en påstand. Men han peger overbevisende på, at kan ses i Odensekirken sammen med Knuds det förste korstog var et netvserksforetagende af Skt Peters vasaller, og han viser, at det sonner var Erik EJegod, der et par år efter Jemsalems erobring tog på korstog, men dede pä, at Svend rent faktisk deltog og led en det smukke byzantinske kleede, der stadig helgenskrin. En tredje af Svend Estridsens danske kongehus var en del af dette netvaerk. I den ramme er der ingen grund til at tvivle undcrvejs pä Cypern. Og endelig en fjeide heroisk d0d på de anatolske vidder. Tor man s0n var prins Svend - denne artikels hoved- håbe, at en kommende udgave af Dansk bioperson - der faldt undervejs i Anatolien for grafisk Leksikon igen vii tage ham ind i vartyrkemes svaeid. Riley-Smith opforer Svend men? som en af de elleve sonner af Skt Peter- vasaller, der deltog i det farste korståg, og han föreslår, at den sk»nne Florina var datter Det går heat til på det store htlkmaleri iHornslet Kirkenordfor Ärhus, det er tydehgt, aten borg angribes, men tid og sted er ukendt. En korstogsscene? l hvertfald en fremstilling fra disse hcertogs tid. - Fot: Jens-Jergen Frimand. Motivet er tydeliggjort ved optrcekning. 24 af grev Eudes l. af Burgund, der også var Skt Peters vasal. Riley-Smith bcviser ikke, at Svend var med i det fgrste korståg. Han fremdrager 25