9. Transport- og regionalpolitik

Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, 2018

The article outlines how Danish academic historians have sought to handle questions concerning a politics of history – i.e. is it legitimate to use the writing of history for the purpose of pursuing presentday political goals? Three different ways of handling that issue are described, and it is argued that academic historians need to develop a more reflective and selfcritical approach to the task of writing history.

2013

Østeuropæiske arbejdsmigranter med lavere forventninger til løn og arbejdsvilkår, og som har vist sig vanskelige at organisere, er blevet en markant udfordring for den danske fagbevægelse. Fagbevægelsens svar på udfordringen har dels en faglig dimension, der omhandler organisering og overenskomstdækning af østeuropæerne, dels en politisk dimension, hvor der fokuseres på, at myndigheder og politikere griber ind over for social dumping. Fagbevægelsen har dog kun formået at organisere et mindretal af de nye arbejdsmigranter, men derimod haft en vis succes med at få tiltag mod social dumping ind i overenskomsterne. Der har dog også været grænser for partssamarbejdet om dette emne. Det er også lykkedes fagbevægelsen at få en ganske betydelig politisk bevågenhed omkring social dumping. Det bygger dels på en trepartsdialog om emnet, som i dag nærmest har institutionaliseret sig, dels på den mediemæssige opmærksomhed, der er skabt om østeuropæisk arbejdskraft, og begrebet »social dumping«.

Sønderjydske Årbøger, 1999

Ved juletid 1936 offentliggjorde Flensborg Avis en julefortaelling af redaktør Jacob Krönika. Fortaellingen og isaer de tilhørende illustrationer af den kendte tegner Valdemar Møller fremmede dog ikke julefreden. Snart efter indgik for¬ taellingen som en brik i spillet mellem de lokale nazistiske partiorganer i Sles¬ vig-Holsten, det danske mindretal og rigsmyndighederne i Berlin. Cand.mag. René Rasmussen, Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, viser her, hvordan det lykkedes Krönika at udnytte angrebene på julefortaellingen til en lille sejr i sin kamp for mindretallets interesser.

Statsvetenskaplig Tidskrift, 1988

2020

2014

Psyke & Logos

1. Den faglige baggrund For to år siden var der et møde i en international gruppe under Røde Kors. Emnet var, hvordan vi kan organisere hjælpearbejde på måder, der støtter den psyko-sociale genopbygning af lokalsamfund, hvor mange, måske alle, lider under reaktioner på de voldsomme oplevelser, som de har været udsat for under krig og forfølgelse. Det viste sig i løbet af mødet, at der ganske vist var mange bud på, hvad der måske kunne gøres, men ingen fælles begreber og ingen gennemprøvede og evaluerede metoder. Men der blev givet udtryk for, at der var et stort behov for hjælp til mennesker, der er voldeligt undertrykte og fattige – og at der var en mangel på egentlig viden inden for området. Med dette nummer af Psyke & Logos ønsker vi at bidrage til udviklingen af denne viden – samt til at gøre opmærksomhed på denne udfordring til psykologien, således den ikke blot bliver brugt som endnu en form for imperialistisk eksport af viden – og forskning i de fattige og undertrykte som obj...

Martin A. Hansen nyhedsbrev, 2020

Hilsen til medlemmerne 2020 vil isaer blive husket for corona-krisen, for aflysninger og for aendringer i kulturelle arrangementer landet over. Det ramte også Landsforeningen, og isaer aflysningerne af de planlagte heldagsseminarer om "Martin A. Hansen og Skolen" har aergret mig. Der vil dog inden naeste Nyhedsbrev blive afviklet et mindre seminar i Middelfart (se punkt 266). Generalforsamlingen i april blev aflyst og flyttet til oktober. Referat o.a. kan laeses på hjemmesiden.

Antropologi, 2020

Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke, 2019

Underviser på Diakonhøjskolen i Aarhus, ph.d. cand.theol. Bodil Elisabeth Lodberg Resumé: Denne artikel argumenterer for, at oeconomia-dimensionen i den lutherske trestandsopfattelse er blevet overset, når det handler om at forstå velfaerdssamfundets historiske og religiøse rødder. Ved at saette fokus på den husstandstaenkning og kaldsopfattelse, som er vokset ud af trestandslaerens oeconomia-forståelse, åbner der sig en sideløbende historie. Den handler om religiøse, kvindelige sociale entreprenører, som inden for rammerne af hjem-metaforen ivaerksaetter en lang raekke af velfaerdssamfundets institutioner: børne-, pige-og ungdomshjem, mødre-spaedbørnshjem, vuggestuer og fritidshjem, plejehjem, hjemme-og sundhedspleje, uddannelsessteder og seminarier. Institutioner som i nutidens velfaerdssamfund har skiftet karakter fra at vaere kristelige hjem og i en vis grad finansierede af frivillige og kirkelige kredse til rent skattefinansierede professionelle institutioner. Den udvikling ind i en moderne sekulariseret velfaerdstaenkning blaender for, i hvor høj grad hjem, kvinder og kristen kaldsopfattelse har vaeret medvirkende til udformningen af det moderne samfund.