Valgsystemer

Politik, 2018

Politisk kommunikation er et imponerende og ambitiøst forsøg på at overskue en raekke forskningsfelter, der er vokset eksponentielt de sidste årtier. Man kan ud fra forordet slutte sig til, at den isaer er taenkt som laerebog på universitetsniveau, men også undervisere på flere fakulteter vil kunne laere meget af den. Denne anmeldelse skrives af en udenforstående i forhold til forfatternes fagområder: en humanist, der studerer politisk kommunikation fra en retorisk synsvinkel. Jeg vil praesentere bogen og dens grundideer naermere og fremhaeve, hvor jeg isaer mener, man kan blive klogere af den. Jeg vil naevne, hvordan jeg synes, bogen kunne have vaeret endnu nyttigere både som laerebog og som akademisk monografi-måske med henblik på en senere udgave. Jeg vil pege på, at forfatterne alene har fokuseret på visse sider af emneområdet politisk kommunikation og forbigået andre. Min konklusion er, at bogen viser, hvor meget der må vaere at vinde i forskningen om politisk kommunikation hvis forskellige discipliner i hhv. samfundsvidenskab og humaniora kommunikerede mere indbyrdes og laerte af hinanden. Bogen anlaegger "et klart politologisk og mediesociologisk perspektiv" (s. 17) og tegner derudfra sit billede af "nye tider og nye aktører". En grundidé er, at vi befinder os er i en fjerde fase af den politiske kommunikations udvikling. Denne fase går ca. tilbage til 2006, hvor "den mobile datateknologi" brød igennem og indvarslede et "hybridt" mediesystem. Sammenlignet med den tredje fase, "konkurrencestaten" (1984-2006), bringer den fjerde tidsalder en intensiveret kappestrid om reklameindtaegter og publikums opmaerksomhed. Offentligheden fragmenteres, og sociale mediers fremvaekst multiplicerer både muligheder og udfordringer. Her traeder så en ny klasse af aktører ind på scenen: de policy-professionelle. De er eksperter med bredspektrede kompetencer; de er ikke valgt, men ansat, f.eks. i taenketanke, til at påvirke landets politik. De er partiske og arbejder mere skjult fra offentligheden end politiske aktører gjorde før, f.eks. de tidligere

Revy, 2007

Revy, 2007

Gnidningsløs informationssøgning er måske en myte-men i vores udvikling af fremtidens søgesystemer er det essentielt, at vi saetter brugernes forventninger og adfaerd i centrum. Det er nemlig nødvendigt, hvis vi vil realisere den strategi, vi har for at få biblioteket til at spille en aktiv rolle i brugernes litteratursøgning.

Antropologi, 2018

Biometriske teknologier (bios = liv, metron = måle) bruges til at identificere mennesker ud fra specifikke kropslige kendetegn såsom fingeraftryk, iris, ansigtstraek, gangart osv.

Ledelse and Erhvervsøkonomi, 1989

2019

A recurring challenge in health promotion and prevention practice is the phenomenon of people choosing not to follow the health advice given by professionals, the people who appear to be 'non-motivated' for a healthy lifestyle. This phenomenon is the subject of this article. Based on the concepts of akrasia (weakness of the will) (with an inspiration from Martha C. Nussbaum and Alaisdair MacIntyre) and rationality of des-interest, (as proposed by Sam Paldanius) it unfolds a theoretical and philosophical framework for understanding the rationales that lie behind not following recommended health guidelines. Through an empirical analysis of the case of Poul, a diabetes2patient that refuses to change his lifestyle, the article shows how not choosing the healthy lifestyle must not be understood as only an irrational lack of motivation. The concepts akrasia and des-interest contribute to an understanding of how human reflections on the 'right choice' is an ongoing and time...

Tidsskriftet Antropologi, 2021

Nordisk tidsskrift for spesialpedagogikk, 2002

Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke, 2019

Underviser på Diakonhøjskolen i Aarhus, ph.d. cand.theol. Bodil Elisabeth Lodberg Resumé: Denne artikel argumenterer for, at oeconomia-dimensionen i den lutherske trestandsopfattelse er blevet overset, når det handler om at forstå velfaerdssamfundets historiske og religiøse rødder. Ved at saette fokus på den husstandstaenkning og kaldsopfattelse, som er vokset ud af trestandslaerens oeconomia-forståelse, åbner der sig en sideløbende historie. Den handler om religiøse, kvindelige sociale entreprenører, som inden for rammerne af hjem-metaforen ivaerksaetter en lang raekke af velfaerdssamfundets institutioner: børne-, pige-og ungdomshjem, mødre-spaedbørnshjem, vuggestuer og fritidshjem, plejehjem, hjemme-og sundhedspleje, uddannelsessteder og seminarier. Institutioner som i nutidens velfaerdssamfund har skiftet karakter fra at vaere kristelige hjem og i en vis grad finansierede af frivillige og kirkelige kredse til rent skattefinansierede professionelle institutioner. Den udvikling ind i en moderne sekulariseret velfaerdstaenkning blaender for, i hvor høj grad hjem, kvinder og kristen kaldsopfattelse har vaeret medvirkende til udformningen af det moderne samfund.

Politica, 1985