Blomster er overalt lige nu. De er i moden – blomstrende kjoler overalt – de er i tapeter med blomster, de er på sociale medier, hvor vi, der næsten dagligt poster noget med blomster pludselig oplever, at det er noget der hitter. Det er der en særlig grund til, det forklarer jeg nedenfor… Søndag den 25.februar 2018 skrev Sarah Skarum, Berlingske et stort tema – med flere kilder, herunder mig – om blomsterne i søndags-sektionen. Jeg kan desværre ikke dele artiklen, da den er bag betalingsmur. Men her er hvad jeg sagde – og mere til. Bringes som en særlig service til dig, der læser med her (jeg svarede skriftligt, derfor kan jeg bringe mine svar til dig). 
SPØRGSMÅL: Du har gået i blomster i mange år, dyrket dem og lavet buketter. Men nu gør alle andre det også. Blomster abonnementer boomer, folk plukker blomster i haver og naturen og de lægger billeder af dem på sociale medier. Hvorfor gør vi det lige nu?
SIGNE: Jeg oplever det ikke som nyt, men som en ny bølge. Jeg tænker, at blomsterne er der hvor naturen gør sig allermest umage, der hvor vi bliver mest imponerede over skaberværket. Og det har vi brug for at fokusere på i svære tider, hvor klimakrise, overbefolkningskrise og sundhedskrise truer os. Det er helt klassisk.
Historisk har vi mennesker har haft en tendens til, at blive fokuserede på blomster, buketter og dyrkning hver gang vi står i nogle uoverskuelige krige eller kriser. Vi har set det ved begge verdenskrige, hvor der udkom rigtig mange blomster- og havebøger.
Der er også et andet perspektiv: I mange år har ”kvindelige sysler” som det, at lave buketter, været underligt ilde set, jeg tror det er en utilsigtet og meget kedelig, synes jeg, sideeffekt af kvindefrigørelsen, at det pludselig blev reaktionært og grinagtigt, at lægge en nystrøget dug på bordet, bage sine egne småkager og sørge for en frisk blomsterbuket fra haven hver dag. Det blev set som 1950er-husmor-agtigt og det blev set ned på helt op i min tid for jeg har også oplevet det selv. Men engang var det ikke så ilde set.
Før 1960erne var der mange smukke eksempler på kvindelige forfattere, der uden nogen løftede et øjenbryn, kombinerede en seriøs litterær karriere med en interesse for buketter og havedyrkning: Mange kvindelige forfattere skrev om formiddagen og gik i haven om eftermiddagen. I England kan man stadig besøge store vindunderlige forfatterinders blomsterhaver og i Danmark har vi Karen Blixens have og hendes buketter, der videreføres på Rungstedlund. Det er i øvrigt tydeligt, at Blixen var inspireret af en retning inden for buketter, som var engelsk og ret frigjort. Og for lige at runde den med kvindefrigørelsen af, nu tror jeg, at vi igen er kommet til en tid, hvor vi forstår, at vi gerne både må have en maskulin karriere og være selvforsørgende og samtidig være feminine og blomsterdyrkende. Det er ikke enten eller.
Billeder fra Gucci’s Instagram-side, 2018.
SPØRGSMÅL: Men blomster fylder også andre steder. Modebranchen er BESAT af blomster dette forår. Chanels coutureshow foregik i en rosenhave. Viktor & Rolf viste blomsterhatte, Moschino stoppede modellerne i outfits, der lignede en blomsterbuket. Hvorfor nu det? Og hvorfor nu?
SIGNE: Jeg giver dig ret – og jeg synes også, at man så det allerede hos Gucci og mange andre i efteråret. En amerikansk præsidentfrue har engang sagt:
”where flowers bloom so does hope”
Jeg tror, det er den stemning, man omfavner. Håbet! Blomster er håb og glæde. Jeg er født i 1968, som blev kaldt blomsterbørnenes år. Blomsterne blev hippiernes håbefulde, fredelige symbol i en tid med Vietnam-krig og et stort kulturelt paradigmeskifte. Moden var også meget blomstret dengang.
Jeg har lyst til at komme med et ældre eksempel: Lad os ikke glemme at vi er landet, hvor vores kongefamilie under enevælden har gået helt vildt op i blomster, så meget, at det har gjort indhug i statsbudgettet. Det er heldigvis også derfor vi har botaniske haver og derfor, vi har fået en så rig flora, der er blevet indført planter, løg og frø udefra af adlen. Helt tilbage i 1600-tallet udsendte Kong Christian den fjerde en befaling om at lade trykke ”et herbarium”- altså en kortlægning over alle (alle!) rigets vilde blomster (deraf navnet Flora Danica, og husk på at Norge, hertugdømmerne i Nordtyskland, Skåne, Island og Grønland også vores land dengang). Det var en kostbar og fuldkommen vild opgave, fordi datidens Instagram var kobberstik og kunstnerisk håndarbejde. Man stoppede værket 123 år senere, fordi man fandt ud af, at der var så mange blomster i kongeriget – og der kom hele tiden nye til – at man aldrig kunne nå at blive færdig. Det synes jeg er smukt at tænke på.
Et andet eksempel er, at er blomsternavne og blomster er nævnt i Danmarks smukke salmetradition. Helt vildt mange blomster i salmerne. Kirken var jo i gamle dage vores mødested – vores sociale medie – og salmerne var vores fælles måde at udtrykke os på. Her blev sunget meget om blomster.
“I hver barnesjæl på jord / har du lagt en kerne / til en blomst med himmelsk flor / herlig som en stjerne”. B.S. Ingemann (1838)
SPØRGSMÅL: En bæredygtig pegefinger: Hvilke blomster skal man undgå? Og hvad skal man købe? Plukke? Og hvor? Og hvis man selv gerne vil dyrke buketter, hvilke typer blomster skal man så så?
SIGNE: Tak fordi du spørger om det, for det her er rigtig vigtigt. Lige nu er det februar og de eneste bæredygtige buketter, vi kan have lige nu, er grene, som er drevet frem til blomstring indendørs og eksempelvis erantis, vintergætter og juleroser. Selv danske tulipaner er lidt en ”guilty pleasure” – som jeg også selv kommer til at købe. Der er brugt utrolig meget energi for at få noget som helst drevet frem i den kolde, mørke vinter. Med tiden kan det måske blive med grøn energi, lad os håbe.
Desuden har vi i denne uge talt om svamperesistens og det er ikke kun landbruget, der ikke dyrker økologisk, det er også blomsterproduktionen. Og særligt slem den fra Holland og Spanien. Desuden: Det siger sig selv, at det ikke er smart set fra et klimaperspektiv, at købe afskårne roser fra Afrika og Sydamerika, fordi de er fløjet ind. Derfor håber jeg, at der denne sommer vil komme meget stort fokus på økologiske, lokalt producerede, danske blomster som er i sæson. Og så håber jeg, at det igen vil blive moderne, at dyrke sine egne blomster og have ”skærehaver” som Blixen. Start med de nemmeste, så får man mod på mere. Jeg vil foreslå både stauder (blivende blomster) og at så. Du kan nemt så morgenfruer, hjulkjone, tallerkensmækkere – der alle tre er spiselige – og så ærteblomster i flere farver, der dufter så dejligt. Så er der også noget til hele sæsonen.
PS. Læs mere i mine bøger – fx Floras Blomsterbog, Den Første Have, Spis Din Dave, Barndommens Have, Morgenfruer og Løjtnantshjerter og så videre.
