tirsdag den 11. oktober 2011

Føj for en service!

I går havde jeg en rigtig oplevelse, som jeg lige må dele med jer. Jeg handler i hvert fald aldrig i Jap a Dap i Silkeborg mere!
Sidst i august købte jeg de fineste Bisgaard støvler til Silas. Han var selv med inde i butikken og prøve dem - og de passede fint.
I weekenden skulle han have dem på for første gang, for nu var efteråret jo for alvor i gang. Vi kunne slet ikke få dem på ham. De var ikke for små i længden men over vristen. Jeg fandt æsken og kvitteringen frem og i går kørte vi ind for at returnere dem.
På bonnen står der "Vi bytter gerne varer i følge med bon til andre varer eller tilgodebevis".
Så kommer vi ind i butikken. Det var ejeren selv der stod ved kassen. Hendes attitude har aldrig været min kop te, hun er typen, hvor de sure miner ikke er langt væk at hente. Hun er også sur, hvis man bare kommer for at kigge uden at købe noget.
Jeg fortæller hende at støvlerne ikke passer og hun viser alternativer, hvilket der desværre ikke rigtigt var nogle af. Da hun skal til at tage dem retur, kigger hun på bonnen og siger "Nej dem kan jeg i hvert fald ikke tage retur! Du kan selvfølgelig ikke komme 6 uger efter købet og forvente at returnere dem!" Hold da op tænkte jeg. Det er en helt ny efterårsvare, som hun stadig har på hylderne. Jeg forsøger med alle argumenter "Jamen der har jo ikke været støvlevejr før nu?" Det ender med hun bliver sur og siger "Det er mandag morgen og jeg gider faktisk ikke stå her og diskutere med dig!"
Så vi må gå igen. Sikke en L**** service at få! Hun burde virkelig tænke sig lidt mere om, synes jeg. Sådan en lille butik kan da ikke løbe rundt, hvis hun fortsætter på den måde.
Er du interesseret i støvlerne, sælger jeg gerne. De er som sagt fra Bisgaard, ubrugte, str 24 og nyprisen er 550 kr.

15 kommentarer:

  1. ejjjj helt ærlig, det er bare ik iorden... øv øv øv.....

    Men er hans fod vokset meget siden der, altså jeg tænker hvis han ku passe dem for 6 uger siden??? Men øv.... Ville ønske jeg ku købe dem til en af pigerne, men str. er desværre ikke lige en vi skal bruge nu....

    Håber du får dem solgt.

    Klem

    SvarSlet
  2. Hvor tarveligt - det er bare ikke god service, især ikke med børnesko/støvler da de små jo vokser i ryk!
    Har desværre købt støvler, men håber da at du snart kommer af med tak.
    Og tak for en dejlig blog...

    SvarSlet
  3. Sikken en service!

    Kunne du ikke få et tilgodebevise, som det mindste?

    SvarSlet
  4. Kunne du ikke få et tilgodebevis? At få pengene tilbage er jo en service butikkerne yder og ikke noget krav, så det står hende jo frit for at nægte dig det, men at have dårlig attitude oveni er da usmageligt. Kan godt forstå hvis du ikke gider komme i den butik igen.

    Trunten kan heller ikke passe Bisgaard fordi de er så flade hen over vristen. Det er egentlig lidt spøjst at de ikke laver flere slags, de er da et ret stort børneskomærke.

    SvarSlet
  5. Det er bare så ærgerligt og øv.
    Hans fod er ikke vokset, så aner ikke hvorfor han ikke kan få dem på nu. Måske han har prøvet den, der har stået fremme, husker det ikke lige:-)

    Jeg forventede bestemt ikke at få pengene, bare nogle andre støvler, en anden vare eller et tilgodebevis, men det ville hun slet ikke høre tale om, da hun så datoen på kvitteringen:-(
    Synes hun skulle skrive HVOR LÆNGE hun bytter på bonnen, så man vidste det.

    SvarSlet
  6. Hvor er det bare dårligt!

    Det er bare så irriterende med sure ekspedienter, der ikke tager deres del af ansvaret. Lidt beklagelse over dårlig vejledning ville helt klart være på sin plads her - og når de ikke har dem i andre størrelser synes jeg også at det er dårligt at de ikke tager retur.

    Du kan ikke bare få et tilgodebevis og købe sandaler eller noget senere?

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  7. Den butik er bare blevet helt anderledes siden den fik ny ejer...jeg har tidligere handlet meget der, men jeg er helt ening med dig i at den nye ejer ofte er meget sur, og man føler sig bestemt ikke godt tilpas der.
    Skide surt med støvlerne - de er desværre for store til min dreng, men prøv Trendsales.dk
    MVH
    Trine

    SvarSlet
  8. Jeg står selv i butik, endda sko, ved siden af mit studie. Vi er en ret stor kæde med butikker over stort set hele landet, så der er mange underlige byttesituationer.
    Jeg forstår tydeligt dit problem, men synes ejeren har et stort problem siden der ikke står på bonen hvor længe hun bytter og udbetaler pengene. Med mindre der hænge et skilt i butikken? Dog synes jeg hun burde have givet dig en tilgodeseddel med det samme, det gør vi så længe varen er ubrugt og kunden har bonen selvom der er gået mere end 14 dage.
    Dog forstår jeg ikke din søn kunne passe dem for seks uger siden og nu ikke længere. Prøvede han begge sko - det skal man ALTID gøre der er forskel på højre og venstre fod. Desuden vil jeg sige at en sko ikke giver sig af at være i butikken, hvis alle blot tog varen på hylden. Det er ofte kunder der har vadet rundt i hundtede år med skoen i butikken som beder om et nyt par - men de har jo selv været med til at udvide skoen i stor stil. Jeg hader inderligt den type kunder - undskyld! Næsten lige så meget som de kunder der træder som sko og støvler - for det er jo SÅ nemt at sælge en BilliBi støvle til 1.900 med ridser efter en dum dames sko.

    Arhh, undskyld igen. Jeg måtte lige komme med et llille surt opstød over dumme kunder, når jeg læser som en dum butiksejer.

    Hilsen Helle - fritidssælgeren..

    SvarSlet
  9. Og man får bare lyst til at SKRIGE!!!
    ...for 3 uger siden købte jeg Bisgaard indesko til Emil. Han rejser sig op og jeg følte mig nødsaget til at købe en lille "sko" så han undgik at glide så mange gange.
    Tog til Haderslev ind i (også en lille ny butik) "Mig & Molly", købte under kyndig vejledning futterne til 289kr. Det her var fredag! Lørdag havde Emil dem på indenfor i sammenlagt 1 time, men de blev ved med at falde af hans fødder når han kravlede (til min store irritation). Jeg ringede så til butikken mandag morgen og fortalte om mit problem, hun sagde at jeg skulle komme ind forbi med dem så fandt vi en løsning. Da jeg ankom til butikken sagde hun at de var slidte og dem ville hun ikke tage retur!!!Ej come on....... FUCK hvor blev jeg RASENDE. Men jeg kunne få 50% rabat på et par andre sko og så må du jo se om du kan sælge de andre. GLEM DET snerrede jeg bare mega højt og forlod butikken. Jeg kommer der ALDRIG mere og fortæller gerne om deres dårlige service!
    Skoene er nu til salg på trendsales, men jeg taber jo på dem og det er da total træls :(

    SvarSlet
  10. Bliver simpelthen også nødt til lige at kommentere på din trælse situation. Kommer selv fra Silkeborg og har ofte handlet i netop den butik - men ikke mere, da "den sure dame" sidste år nægtede at bytte en gave købt i hendes butik. Hun troede simpelthen ikke på, at varen var fra butikken, da der ikke var byttemærke på, skønt flere af samme slags lå frit fremme i butikken. Jeg havde desuden posen og indpakningen med, som VAR fra butikken og hun indrømmede da også selv, at de ugen forinden IKKE havde haft flere byttemærker at sætte på gaver!! Men nej ingenting ville hun gå med til - ikke engang et tilgodebevis! Så nej der kommer jeg ikke mere, men heldigvis er der nu kommet et par fine steder i Silkeborg, som sælger de samme varer - med GOD service. Må jeg desuden lige tilføje en fantastisk servise i butikken T.I.N.G - Helle som ejer butikken tager ALT retur - med, uden bon - uger, år efter varen er købt, bare de stadig har den i butikken og ikke er brugt. De tager sågar varer retur som IKKE er købt hos dem selv, men som hun mener godt kan passe ind i butikken - vildt ikke?? Sikke en forskel:-) Venligst Stine.

    SvarSlet
  11. Jeg synes at du skal klage til Forbrugerklagenævnet!
    http://www.forbrug.dk/Artikler/Dine-klagemuligheder/saadanklagerdu/klagtilforbrugerklagenaevnet/betingelser?tc=16F5FC6253B742199D45CFE928DC82CC

    SvarSlet
  12. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  13. Det er da det værste jeg længe har hørt. Måske hun bare skulle dreje nøglen eller måske holde lukket mandag morgen.. Den butik holder da ikke... øv for en service.. :-(

    SvarSlet
  14. Hej Julie
    faldt lige over dette ældre indlæg. Måske jeg skulle tage forbi Silkeborg og tilbyde hende lidt coaching i det der kundeservice ;)
    Nå, men ville egentlig bare høre om du havde fået solgt støvlerne (hvilket du sikkert har, men blir nød til at spørge). Hvis de ikke er solgt kan du skrive til mig på [email protected]. Er i så fald interesseret i at købe dem.
    Kh Rie

    SvarSlet
  15. Ja rigtig dårlig service;-( men Rie de er blevet solgt. Håber I finder nogle andre:-)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.