Første gang jeg var gravid ville vi ikke vide hvilket køn vi ventede os men denne gang er det mere af praktiske årsager. Jeg tror nu heller ikke at jeg kunne gå tiden ud uden at vide hvad vi skulle have denne gang. Men det gør det også meget svært ikke at se (og måske komme til at købe lidt ) drenge tøj. Jeg er 22+2 så er lidt over halvvejs og kan mærke meget lidt derinde fra.
Talje er lige blevet 1 år så vi får pseudotvillinger.
Det bliver noget spændende og de bliver med knap 16 måneders forskel. Jeg går på barsel til oktober,om 2 måneder, så når lige at være tilbage 6 måneder. Ikke lige hvad der var planlagt men heldigvis bære livet på små som store hemmeligheder.
Jeg har ingen ideer om hvordan det bliver med sådan to små andet at det nok bliver hårdt. Heldigvis har jeg en meget god mand så jeg frygter ikke noget vi ikke kan klare ;o)
Talje er heldigvis ved at lære at gå så med tung mave gør det det noget nemmere at hun kan noget selv men så er det bare alt det andet hun ikke kan forstå.Eksempelvis at lægge stille når hun får lov til at sove mellem os. Det er med spark og håndklaskere hun kaster rundt med. Og når hun lige får lagt sig vægt på de ømme kasser så er det heller ikke så sjovt. Men glædeligvis får de rigtig meget gavn af hinanden senere. Og når nr. 3 baby kommer så er de forhåbentlig noget større til at kunne forstå de skal være storesøster og bror;o)
(Satser da i hvert fald (pt) på en stor familie;o)
Ja "tante" Tina glæder sig også til der kommer en lille dreng - så der kommer lidt afveksling imellem alt det lyserøde vi har haft gang i med alle de små dejlige piger vi kender :)
SvarSlet