"Juar" uun ööder spriakwiisen
Füsikaalisk ianhaid
|
Nööm |
(Juliaans) juar
|
Ianhaidentiaken
|
|
Füsikaalisk grate
|
Tidj
|
Formeltiaken
|
|
Dimension
|
|
Uun SI-ianhaiden
|
|
Näämd efter
|
Julius Cäsar
|
Hinget tuup mä
|
Juliaans kalender
|
At (Juliaans) juar as en miat för't tidj an düüret akeroot 365,25 daar. Det krüm taal komt diarfaan, dat wi trii juar loong mä 365 daar reegne, an do ian juar mä 366 daar. Det as en skregeljuar.
- Juartjiint. Det as en tidjrüm faan 10 juaren an woort faan di 1. Janewoore efter en tjiiner-juar, t.b. 1971 bit tu di 31. Detsember faan't naist tjiiner-juar reegent, det wiar do 1980. Wan am faan a "sööwentager juaren" snaaket, ment am oober miast a juaren, diar mä 197.. began, det ment faan 1970 bit 1979.
- Juarhunert. Diar as miast en tidjrüm faan di 1. Janewoore efter en hunerter-juar (t.b. 1801) bit tu di 31. Detsember faan't naist hunerter-juar (t.b. 1900) mä mend. Detdiar juarhunert as do det 19. juarhunert.
- Juardüüsen. Det lääpt jüst so mä düüsener-juaren, t.b. faan di 1. Janewoore 1001 bit tu di 31. Detsember 2000. Det as do det 2. juardüüsen efter Krast.
- Juarmiljuun. Son tidjrüm woort t.b. uun a geologii brükt. Ian juarmiljuun woort Ma (faan Mega-annum) ufkört.
- Uun a astronomii woort det juar ööders fäästlaanj: Ian juar as am, wan a eerd ham iansis am a san dreid hää. An det düüret ei akeroot 365,25 daar, det san 365,2421 daar. Am dat üs kalender nü ei ferkiard gongt, fäält leewen efter 100 (kalender)juaren, diar jo ei troch 400 dial läät, at skregeljuar ütj, naist tooch uun't juar 2100.
- En skuuljuar düüret ei akeroot ian juar an begant uk ei di 1. Janewoore. Det woort faan't amt fäästlaanj an begant miast aanj August an lääpt bit began Jüüle amanbi.
- At leewentsjuar begant mä a gebursdai an woort miast arke juar feiert.
- Det juar hää manang daar an noch muar mialtidjen[1]
- Drüg juaren san nian hongerjuaren[1]