Viser opslag med etiketten prikker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten prikker. Vis alle opslag

27. november 2010

Prikstrik @ Syossevent.

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

Jeg skrev om den her fiiiiiine H&M strik for nogen tid siden. Har prøvet den flere gange og ligeså haft den lagt til side i Galleri K indtil flere gange. Følte bare ikke at 300kr for en strik var fair, nu hvor jeg står og skal flytte i ejerlejlighed og gerne vil fylde den med fine ting, såsom køkkenmaskiner og lamper. Nåm, forleden købte jeg den endelig, fordi H&M app'en på min Iphone lokkede med 20% på en valgfri vare. Jeg synes den er flot også har den altså den helt rigtige nude/camel nuance i forhold til min hudtone. Outfittet er fra torsdag, hvor jeg var til Syossevent og Thomas Sabo butiksåbning med bl.a. Emily. Øverste billede er knipset af søde Jane fra Shopaholic sisters, som var taget helt fra Odense for at gå til hårevent. Hun får et A for effort af mig! :)

11. november 2010

Lagt til side..

Photobucket

(carolinesmode.com/stockholmstreetstyle)

Jeg er ret vild med den her fine beige/brune/nude sweater fra H&M. Har fået lagt den til side, men er lidt i tvivl om jeg gider betale 300kr for den.. Pigen her gør godt nok at jeg har lyst til at løbe ned og købe den NUNUNU! Inspirerende hverdagsstyling.

6. september 2010

Outfit fra i søndags.

Photobucket

Her er mit outfit fra søndag, hvor jeg virkelig hyggede mig med at ordne ærinder i byen, skrive ansøgninger til spændende jobs, pakke til Paris og ja, i det hele taget bare holde lørdag uden dårlig samvittighed. Har bare haft dårlig samvittighed over at holde weekend de sidste 3 måneder pga. eksamen og reeksamen, men nu er det virkelig som om at mit liv bare kører derudaf uden den der fandens dårlige samvittighed. Så dejligt! :) God mandag!

29. august 2010

Max på farvemætningen, du! :)

Photobucket

Ja, som sagt, så skal jeg have et nyt kamera og det af mange grunde bl.a. fordi mit lille kompakte lommekamera Canon IXUS simpelthen ikke magter at tage billeder indenfor. Jeg redigerer aldrig i mine billeder, jeg beskærer dem kun hvis det er rigtig vildt, du ved.. Men dårlige indendørsbilleder har lidt tvunget mig til at bruge mit redigeringsprogram mere. Denne gang har jeg givet den max gas på farvemætningen og fået et ret cool billede ud af det. Nå, men.. Mit liv er altså for kort til at redigere i billeder, så jeg ser frem til at et nyt godt kvalitetskamera bliver en del af husstanden.

Outfittet er fra lørdag, hvor jeg bl.a. var en tur i Gina Tricot og benytte mig af deres 25% rabat og en tur i Fields for at kigge på kamera og cupcakes.

12. august 2010

Onsdagens CFW look.

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

Så er CFW skudt igang for mit vedkommende. Jeg havde i går en rigtig god dag med Karen By Simonsen i Kongens Have og Rützou på Rådhuset. Derudover tog jeg også til Zarah Voight-event og Tina Haagesen-event på SAS Radisson. Min CFW-date var Emily (det er hendes Burberrysko på billedet - OMG!) og jeg kan afsløre at vi også nåede at shoppe lidt i mellem shows og events. Man er vel modeblogger? :) Karen By Simonsen var et rigtig flot og gennemført show, som jeg glæder mig til at vise jer. Modellerne bar bl.a. minicomputere på catwalken - Fantastisk accessory, hvis du spørger mig! Rützous show blev afholdt på Rådhuset og der var som sidste år, ekstremt mange mennesker og ekstremt dårligt udsyn. Sådan kan shows jo også være - Og jeg tror måske at man ikke skal forvente noget særligt.. Så kan man kun blive overrasket. F.eks. fik jeg både til Karen By Simonsen og Rützou tilsnusket mig en siddeplads - Ikke dårligt! :) I dag står programmet på Terminal 2 trendspotting, Wood Wood, Stylein og Visbøl de Arce.

I går var bloggen i Politiken, dog med forkert link - Det ændrer dog ikke ved min stolthed endnu engang - Først Berlingske, så Politiken. Jeg bliver sgu godt gammeldags stolt over at blive nævnt i de store danske aviser. Se forresten også TV2 nyhedernes indslag om modebloggere og modeugen HER!

Outfittet har I set før, for jeg føler mig dejlig tilpas i den buksedragt! Lærte sidste år lektien (på den hårde måde) og har ikke tænkt mig at tage hæle på, når jeg har flere shows. Man står nemlig op i flere timer og venter plus at man løber frem og tilbage mellem Forum og Rådhuset - Der er hæle bare ikke meant to be.

10. august 2010

Workworkwork.

Photobucket

Jeg fik den her fine prikkede skjortekjole af Nina i fødselsdagsgave. Den er ret sej og tranparent og så har den en fin detalje - Den er nemlig kort foran og ret lang bagpå. Det kunne dagens fotograf (min far.. :)) ikke lige fange ordentligt. Han cuttede enten mine fødder eller noget af mit hår af og gik generelt ikke så meget op i det.. For dårligt! :) Aej, skal ikke brokke mig, det var nemlig rigtig sødt af ham, at han gad knipse et par billeder af mig, da han alligevel gik rundt i haven.

Mange af jer har spurgt til mine net og om jeg er gået helt bort fra tasker. Det er jeg ikke, men synes bare at store tasker er så varme og tunge på mine skuldre om sommeren, så derfor foretrækker jeg tynde net. Men nu er det vist ikke højsommer mere, så flere af mine tasker skal nok komme i brug igen.. :)

I dag tager jeg lige endnu en SYG kl 7-17 vagt på jobbet. Men så kan jeg også se frem til CFW! Yeeeheeewww.. Hav en dejlig tirsdag..

5. august 2010

Dårlig planlægning..

Photobucket

Nåm, der i går, ik? Der endte jeg aftenen med at stå på Høje-Taastrup station kl 22 i det ondeste regnvejr udelukkende i ovenstående outfit. Jeg frøs og følte mig pludselig enormt nøgen der midt mellem folk i regnjakker og paraplyer. Utrolig dårlig planlægning fra min side! :) Outfittet er behageligt og roligt - jeg brugte nemlig det meste af onsdagen hos mine forældre i forstæderne..

I dag er jeg, som sagt tidligere, på job (det her indlæg er planlagt, du!) og senere skal jeg mødes med to rigtig søde bloggere til en kop kaffe og senere til en eller anden event-ting. Det skal nok blive hyggeligt, selvom det er direkte fra job og jeg HELT sikkert lugter af børn.. :)

3. august 2010

I søndags..

Photobucket

Min søndag blev brugt i Roskilde, hvor jeg mødtes med min veninde smukke Katia. Vi besøgte vores fælles veninde, som i øjeblikket går igennem en af de, vel nok, hårdeste ting en kvinde kan gå igennem. Jeg er bare glad for, at jeg kan være der for hende og støtte hende, hvis hun har brug for det. Besøget gjorde virkelig indtryk på mig og det har virkelig fået mig til at tænke over mit eget liv. Alting er bare skideligegyldigt, når jeg tænker på hende og hendes situation.. Hvor kan det bare nogle gange føles så ekstremt hjernedødt at tale om styling, mode og shopping, når jeg bare ved at der er en million andre ting, der er vigtigere end det her.. Præcis dén her følelse har jeg også, når jeg har haft et par rigtig hårde dage på jobbet med ulykkelige børn og masser af konflikter.. Nå, nok om det..

Tilbage til bloggens (lidt hjernedøde (sådan en følelse har jeg virkelig idag)) formål, nemlig søndagens outfit.. Min blazer fra topshops udsalg kom i brug sammen med mine all-time yndlingsleggings fra vila. Dejligt at kunne bruge en stor del af sit klædeskab igen, grundet den underlige danske sommer.. :)

12. juli 2010

TOPSHOPPING!

Photobucket


Har fået en del penge ind fra salg af tøj på salgsbloggen. Tænkte at jeg ville bruge lidt af dem på udsalg. Jeg leder i øjeblikket efter kjoler, nederdele og sandaler. Hos Topshop blev det til en kjole, en nederdel og en fin blazer. Jeg kan anbefale jer at kigge forbi udsalget hos Topshop dagligt, da der ofte bliver lagt nye ting op på udsalgssiden. Asos holder også et godt udsalg - Her har jeg dog holdt mig tilbage.. :)

11. juli 2010

Med saltvand i håret.

Photobucket

I går kørte min kæreste og jeg 110km for at besøge mine bedsteforældre i deres sommerhus. Vi havde ca. to timer fra vi kom til vi skulle gå igen, fordi min kæreste skulle møde ind på nattevagt lørdag aften. Det lyder måske underligt at køre så langt for så lidt tid, men det var rockervarmt og vi trængte til at blive blæst igennem i vores bil, også trak deres private badebro med det perfekte vand os derop. Vi badede, spiste kage og kørte hjem igen. Det var virkelig det hele værd! Også er saltvandshår bare virkelig pænt - Bølget og fint.

Har jeg egentlig fortalt jer, hvor meget jeg elsker min buksedragt fra topshop? Føler mig lækker i den og den er virkelig nem at kaste på, hvis man er lidt lost foran klædeskabet.

10. juni 2010

Prikker + fletning + boots @ Nimb.

Photobucket

Onsdagens outfit.. Regnen silede ned, da jeg skulle afsted til dove-event på NIMB i går, så jeg tog mine favoritboots, min elskede parka og en kæmpe paraply med på vejen og jeg blev nærmest ikke våd. Hurra! Shortsene er af nyere dato og fra H&M. Jeg benyttede mig nemlig af et af H&M's bedre tilbud i slutningen af maj - 2 for 1! Det kan jeg lide! :) Jeg købte et par sorte silke-ish shorts og dem her fra divided.

NU vil jeg gå ud i det dejlige regnvejr, igen, og tage til fremvisning af Gina Tricots fall 2010-kollektion. Billeder fra dagen og torsdagens outfit følger..

29. maj 2010

FILM & ANTABUS.

Photobucket

I går aftes konstaterede vagtlægen at jeg skulle på en striks penicillinkur. På døgnapoteket fortalte de mig at penicillinen jeg skal indtage, har antabusvirkning og at jeg under ingen omstændigheder må drikke alkohol de næste 7-10 dage. NEDTUR! I dag stod den nemlig på SATC2-arrangement arrangeret af Friis og co. Selvfølgelig var der masser af cosmos og champagne og de der kender mig ved, at jeg virkelig elsker champagne. Der var der ikke sparet på noget til det hyggelige formiddagsarrangement, men jeg måtte desværre nøjes med en kop te inden og en cola under filmen. Ang. filmen - Jeg er ikke ligefrem den største SATC-pige. Bevares, har selvfølgelig set alle afsnit og et par genudsendelser + første film. Jeg kan godt lide universet og tager lidt SATC som det er og derfor blev jeg ikke skuffet i dag. Filmen hvirvlede mig ind i universet og det er egentlig det, det handler om, når jeg ser SATC. Den kan bestemt anbefales..

Efter filmen tog jeg med et par bloggere hen på Sankt Hans torv til en kop kaffe. Det var skide hyggeligt, men koldt.. :) Jeg har jo nærmest ikke noget tøj på i dag. Haha. Nu står den på sushi + japansk kartoffelsalat og Melodi Grand Prix. Jeg har kun hørt den danske sang en gang, men håber på det bedste.. GO DANMARK! Hav en dejlig lørdag aften.

14. maj 2010

På Josty..

Photobucket

I går var jeg til en rigtig god konfirmation i min kærestes familie. Den blev holdt på restaurant Josty på Frederiksberg lige ved Frederiksberg have. Virkelig smukke omgivelser, rigtig flot sted og rigtig flot arrangement, der holdt til langt ud på natten. Kjolen er fra H&M og jeg parrede den med min nye slange-knojern-ring fra Ebay og dødningehovedsmykker. Det fungerede rigtig godt!

I dag har min kæreste blå tænder og tømmermænd, mens jeg bare er virkelig træt. Men.. vi kan ikke bare ligge og stene dagen lang - jeg har et møde på KUA, min søster er kommet hjem fra en måned i Thailand og jeg har en middagsaftale med nogle søde veninder i aften. Jeg har nemlig fri i dag og det er LUKSUS!

18. april 2010

Prikprikprikprikprikprikprik.

Jeg er ret vild med prikkede kjoler og buksedragter fra topshop. Den her er ikke sort og jeg vil gerne eje den.. Jeg tænker sølvsmykker og hat.. Mhhmm.. Vil du også eje den? Den er lige her!

23. januar 2010

FRIDAY.

God lørdag eftermiddag! Håber at I alle har det godt. Her på Amager skinner solen og det gør mig sku glad! I går var jeg ude med pigerne. Vi skulle "fejre" at Nina tager 4½ måned til Asien d. 31.1. Hun skal ikke lave andet end at rejse og hygge sig med Line. Lucky them!!! Jeg leger med tanken om at tage til Thailand og besøge dem der.. Først skal jeg lige skrive en BA, på skiferie og spare penge op, så det har lange udsigter stadig. Jeg kommer virkelig til at savne Nina, da vi er sammen flere gange om ugen til hverdag. Hun har før været i Indien i 3 måneder og det gik så stærkt. Så det håber jeg virkelig også at de her 4½ måned gør..

Vi spiste på en smart Thai-restaurant på Istedgade. Det var så lækkert og kostede ikke så meget. Jeg drak limonade, spiste penang karry med kylling og afsluttede med mousserende vin og hyldeblomst. Nice menu, som næsten kun bestod af flydende ting?! Haha. Vi afsluttede på den overeksponerede cocktailbar Fidels' i Dronningens Tværgade. Det er et ok sted, men liiiidt smart og det billigste på kortet kostede 75kr?! What? Men vi hyggede og endte med at være 10-15 mennesker, der sagde farvel til Nina og Line.

Aftenens outfit var mit flotte playsuit fra Topshop. Det er liiiidt kort, især med min pels udover og da jeg stod i metroen i nat var der mange gamle og unge mænd, der smilede så pænt til mig. Lignede altså også at jeg ikke havde nogen underdel på.. :)

4. januar 2010

Prikkerprikkerprikkerprikker.


Mellem jul og nytår prøvede jeg den her cool buksedragt i Topshop på fisketorvet.. (Forresten er Fisketorvet da virkelig fremme i skoene, med en stor topshop, bikbok, monki, mango outlet og en makeupstore.) Den sad virkelig godt på mig og den kostede 649kr i butikken. 649kr?! Den pris giver jeg ikke for en buksedragt nogensinde. Da jeg kom hjem havde jeg den på hjernen og jeg tjekkede topshop.com - Dér var den "back in stock" til næsten halvdelen af prisen inkl. forsendelse.. Hvorfor er priserne er så høje i de fysiske butikker i forhold til onlineshoppen? Jeg ved godt at der er noget med kurs og sådan, men jeg forstår så ikke hvorfor man ikke tilpasser priserne.. Underligt! Jeg bruger kun de fysiske topshopbutikker, hvis jeg skal prøve noget, som jeg har set online eller når jeg tjekker deres udsalg.. Det kan jeg da umuligt være den eneste der gør? Det er vel ikke særlig godt for de danske topshop butikker, slet ikke i disse tider? Nåm, det korte af det lange er, at jeg bestilte den online og nu glæder mig helt vildt til at modtage den og bruge den sammen med sorte strømpebukser, sølvsmykker og sorte wedges. Find den her!

31. oktober 2009

Fredags-bowling i DGI-byen.



Fredagen blev brugt i selskab med min søde kæreste og Nina + hendes kæreste Sebastian. En rigtig dobbeltdate! :) Vi bowlede i DGI-byen og i forhold til Bigbowl i provinsen, er det et ret flot sted med cool indretning. Det kan klart anbefales, hvis man vil prøve noget nyt. Jeg fik fortalt, at jeg havde benene helt op over hovedet når jeg kastede, så jeg kan bedre forstå at jeg er rocker-øm i kroppen her til morgen.. Jeg smagte også min første julebryg i går, de smager som altid af rævepis og terpentin! :) København var fuld af Brian'er og Betina'er, som alle virkelig var kommet frem fra deres skjul for at fejre J-dag.

I går havde jeg min nye draperede kjole fra h&m trend på. Fandt den i Galleri K i fredags til 199kr. Andre bloggere har vist denne kjole og det kan jeg godt forstå for den er rigtig cool. Har lagt lidt forskellige billeder op af den, så man kan få en idé om den.

Denne lørdag bliver god! Min skønne Moster P (Mollys mor!) fejrer sin 40års fødseldag med 70 inviterede, jukebox og massere af drinks. Det bliver en rigtig god aften. Det bliver vist også dagen, hvor jeg indvier mine thigh-highs.
Jeg håber at I alle får en rigtig god lørdag!

24. juni 2009

Nyt i klædeskabet.


Har helt glemt at vise jer denne prikkede buksedragt. Jeg synes at den har et vintage-feel over sig. Nu skal jeg i seng, det har været en lang dag. Godnat!