Wikipedia:Vidste du at.../Arkiv2022
Udseende
- ... Tormentilhvepsebien er en kleptoparasit, der lægger sine æg i andre biers reder?
- ... London Necropolis Railway fra 1854 til 1941 transporterede døde personer i kister fra London til endestationen Brookwood Kirkegård uden for byen?
- ... Klara-kvarteret i Stockholm tidligere var hjemsted for bohemer?
- ... Tinghøjtårnet i Himmerland blev malet i camouflagefarver, da det under den kolde krig blev anset som et militært mål?
- ... Stribet knivkæbefisk er en art hjemmehørende i det nordvestlige Stillehav, men i november 2022 blev konstateret i Kattegat nord for Læsø?
- ... den amerikanske klassiske julefilm Miraklet på Manhattan fra 1947 er optaget i det amerikanske National Film Registry for dens "kulturelle, historiske og æstetiske kvaliteter"?
- ... Afrikamesterskabet i håndbold 2022 for kvinder blev vundet af Angola?
- ... unge mænd i mandanstammen under Okipa-ceremonien blev ophængt med kroge i kroppen for at opnå en vision?
- ... Wandsworth-skjoldet anses som et af mesterværkerne inden for britisk keltisk kunst?
- ... Lagtingsvalget 2022 vil blive afholdt på Færøerne den 8. december?
- ... den irske pub Sean's Bar i Athlone hævdes at være etableret i år 900 og derved at være den ældste bar i Europa?
- ... filmen Giganten var den sidste film, som James Dean medvirkede i?
- ... der på bunden af Vidrarusøen i Rumænien findes en oversvømmet landsby?
- ... Det Centraleuropæiske Universitet i 2019 flyttede fra Budapest til Wien som følge af den ungarske regerings modvilje mod universitets formål om fremme af åbne samfund?
- ... det stockholmske teater Oscarsteatern oprindeligt var en operettescene, men i dag særlig er kendt for sine opførsler af musicals?
- ... bolden i blindefodbold udsender en særlig lyd, så spillerne kan orientere sig efter den?
- ... mere end 486 indianere blev myrdet ved Crow Creek-massakren, der fandt sted i første halvdel af 1300-tallet?
- ... den satiriske tv-serie Javel, hr. minister har været vist på tv i over 80 lande?
- ... et portræt af den serbiske maler Nadežda Petrović pryder de serbiske 200-dinar sedler?
- ... Bucegi-bjergene i de Transsylvanske Alper er det område, der har flest skisportssteder i Rumænien?
- ... racerbilen Jaguar XJ13 blev udviklet til at køre Le Mans, men blev alene bygget i ét eksemplar, der aldrig kom til at køre racerløb?
- ... Saraj var hovedstad i det tyrkisk-mongolske rige Den Gyldne Horde?
- ... en skat, der er egnet til at modvirke en uhensigtsmæssig samfundsaktivitet, kaldes en Pigouskat?
- ... Danish Student CubeSat Program i 2023 forventer at opsende tre satellitter med SpaceX' Falcon 9-raketter?
- ... Barakke og Saltholm batterierne i Øresund blev opført blev opført som en konsekvens af den russisk-janpanske krig i 1904?
- ... Korn- og Foderstof Kompagniet i sin tid var blandt Aarhus' største arbejdspladser?
- ... den ukrainske by Novhorod-Siverskyj gennem sin tusindårige historie har været domineret af en lang række forskellige folkeslag?
- ... danske håndboldhold har vundet EHF Champions League for kvinder seks gange?
- ... Thwaites Gletsjer, også kaldet "Dommedagsgletsjeren", på Antarktis er på størrelse med Storbritannien?
- … lovsamlingen Visby Søret første gang blev trykt i 1505 i København?
- ... Københavns historie (1900-1945) var præget af omfattende industrialisering og tilflytning?
- ... der har været omfattende folkelige demonstrationer i Iran efter Mahsa Aminis død 16. september?
- ... til Bøf Stroganoff må kødstrimlerne ikke gennemsteges, men skal være blodige indeni?
- ... inden for fysik blev Stefan-Boltzmanns konstant hhv. formuleret og udledt af de to herrer omkring 1880?
- ... den svenske skuespiller Ingela Olsson siden 2012 har tilhørt Dramatens faste stab?
- ... ordet robot blev lanceret i 1920 af den tjekkiske kunstner Josef Čapek?
- ... vinderen af racerløbet Indianapolis 500 ikke fejrer sejren med champagne, men med mælk?
- ... man på Arktisk Station i Grønland forsker i biologi, geografi og geologi?
- ... i 2019 havde Polens økonomi haft stabil vækst i 28 år, hvilket var EU-rekord?
- ... det Bosporanske Rige ved Sortehavet bestod i omkring 800 år?
- ... Church-komitéen i 1976 bl.a. afslørede, at amerikanske teleselskaber delte deres data med NSA?
- ... William Ruto for nylig vandt præsidentvalget i Kenya?
- ... danske regeringer fire gange gennem tiden har givet officielle danske undskyldninger?
- ... den slovenske kemiker Ana Kansky (1895-1962) i 1920 opnåede en doktorgrad, som den 72. kvinde i verden?
- ... Vestukraine ikke er nogen veldefineret geografisk betegnelse?
- ... danske Claus Ruhe Madsen (født 1972) i sommer blev økonomiminister m.m. i Slesvig-Holstens delstatsregering?
- ... der for tiden er vulkanudbrud omkring Fagradalsfjall i Island?
- ... Formel E mesterskabet 2019-20 blev vundet af portugisiske António Félix da Costa?
- ... krokodillenæbbet er en amerikansk opfindelse fra 1900'erne?
- ... tennisturneringen Silicon Valley Classic har skiftet navn flere gange siden sin start i 1971?
- ... den svenske dramaserie Familien Löwander foregår i Stockholm, men mest er optaget i og omkring Göteborg?
- ... der er 13 byer i Grønland med mere end 1000 indbyggere?
- ... den ene af Moskvas syv søstre indtil 1997 var Europas højeste bygning?
- ... Japans mest aktive vulkan Sakurajima har udbrud hvert år?
- ... 20 lande for tiden har status af større ikke-NATO-allieret?
- ... man frem til 1901 kunne blive valgt til Folketinget ved kåring?
- ... Aitana Bonmatí fik prisen som bedste spiller i UEFA Women's Champions League finalen i fjor?
- ... ved Danmarks første landstingsvalg kunne kun mænd fyldt 40 år vælges?
- ... blandt newyorkere er Brooklyn-bydelen Williamsburg kendt som Billyburg?
- ... man inden for afvigelsessociologi undersøger handlinger der bryder med sociale normer?
- ... britisk politi i forbindelse med Partygate har udstedt 126 bøder for overtrædelse af coronaregler?
- ... Louis Armstrongs indspilning af What a Wonderful World blev afbrudt af godstogsfløjter?
- ... handelsbyen Big Hidatsa var den største i en klynge af fem indianerbyer i det senere North Dakota?
- ... hotel Flamingo Las Vegas i mange år blev drevet af den amerikanske mafia?
- ... Grønland for nylig fik ny regering?
- ... den russiske maler Marianne von Werefkin var medlem af kunstnergruppen Der Blaue Reiter?
- ... den amerikanske konspirationsteori Pizzagate forbinder visse demokrater med menneskehandel og børnesex?
- ... man som del af afkommunisering i Ukraine har fjernet mere end 1.300 Lenin-monumenter?
- ... Genovese-familien er den største og ældste af de fem mafia-familier i New York?
- ... den matematiske disciplin beslutningsteori første gang anvendtes i Pascals væddemål?
- ... britiske Cadbury er verdens næststørste konfekturefabrikant, efter Mars?
- ... Albert Dams roman Dag saa lang er symmetrisk opbygget over Fibonacci-tal?
- ... Max Verstappen, som den første hollænder nogensinde, i fjor vandt Formel 1?
- ... den danske fodboldspiller Lone Smidt Nielsen spillede 51 landskampe i træk?
- ... Glasgows gadebelysning er et eksempel på algoritmestyre i praksis?
- ... amerikanerne under den tophemmelige Operation Paperclip flyttede 1.600 nazistiske videnskabsmænd til USA?
- ... den amerikanske gangster Meyer Lansky afpressede FBI-chef J. Edgar Hoover med belastende billeder?
- ... den italiensk-amerikanske skuespillerinde Julia Fox har en fortid som tøjdesigner?
- ... den britiske krimi Kvinden i toget er solgt i over 23 mio. eksemplarer?
- ... den Putin-kritisk bevægelse antiputinismen i Rusland har sit eget flag?
- ... overenskomstforhandlingerne i 2013 førte til lockout af 67.000 lærere?
- ... Tunnelfabrikken i Nordhavnen efter planen om 3 år bliver bolig og arbejdssted m.v. for 5000 mennesker?
- ... den danske virolog Preben von Magnus i 1958 var den første til at bekræfte identiteten af abekoppevirus?
- ... den britiske udenrigsminister Liz Truss har siddet i regering uafbrudt siden september 2012?
- ... DR Big Bandet har den 35-årige japaner Miho Hazama som chefdirigent?
- ... fænomenet incel er medtaget i PETs trusselsvurdering for 2022?
- ... det ukrainske Svjatohirska Kloster har huset flygtninge under krigen med Rusland?
- ... Hitler angiveligt havde udset prins Alexander Ferdinand af Preussen som sin efterfølger?
- ... Bayerns Internationale Tennismesterskaber i år blev vundet af danske Holger Rune?
- ... når tobleronerne er blevet mindre, skyldes det skrumpeflation?
- ... The Minute Man-statuen til minde om den amerikanske uafhængighedskrig er støbt af bronze fra erobrede sydstatskanoner?
- ... den ægyptiske forfatter Taha Husseins kendte selvbiografiske trilogi Dagene for nylig er udkommet på dansk?
- ... den danske molekylærbiolog Poul Nissens artikler er citeret mere end 26.000 gange?
- ... den tyske forbundsdagspolitiker Jens Lehmann er tidligere verdensmester i holdforfølgelsesløb?
- ... den britiske parkour-gruppe Storrors videoer er vist over 800 mio. gange?
- ... Atkinson-O'Fallon-ekspeditionen i 1825 langs Missouri-floden medbragte 3 tons gaver til de indianerstammer, man besøgte?
- ... Pragkuppet i 1948 fremskyndede vedtagelsen af Marshallplanen?
- ... visse bebyggelser langs den australske Hawkesbury River pga. vanskeligt terræn kun kan nås med båd?
- ... juridiske love kun er én blandt flere retskilder, danske domstole benytter i deres afgørelser?
- ... "I Want to Hold Your Hand" var Beatles' første nr. 1-hit i USA?
- ... H.C. Andersen blev inspireret til digtet "Hist, hvor vejen slår en bugt", da han en dag passerede et bindingsværkshus lidt vest for Odense?
- ... UNESCO har udpeget syv verdensarvssteder i Ukraine?
- ... amerikanske David Lindley er kendt for at spille på billige instrumenter, beregnet for amatører, hvorved han får en speciel lyd frem?
- ... den japanske light novel-serie The Rising of the Shield Hero er udkommet i 22 bind?
- ... Bayern Münchens træner Julian Nagelsmann aldrig selv har spillet klubkampe?
- ... den russiske T-90 kampvogn under krigen i Ukraine har vist sig sårbar?
- ... EU har haft en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik siden 1993?
- ... ABBAs diskografi omfatter 50 singler?
- ... de nordamerikanske ponca-indianere, som nu bor i Nebraska, oprindeligt kom fra Illinois?
- ... ukrainerne under Ruslands invasion med succes har bekæmpet fjendtlige panserkøretøjer med den tyrkiskfremstillede drone Bayraktar TB2?
- ... den italienske fodboldspiller Amedeo Carboni spillede 245 ligakampe for Valencia CF?
- ... den slovenske arkitekt Jože Plečniks indflydelse på Ljubljana er blevet sammenlignet med Gaudis på Barcelona?
- ... den nu uddøde haast-ørn var blandt de største ørne, der har eksisteret?
- ... den amerikanske maler George Catlin har skildret mere end 50 forskellige indianerstammers liv og skikke?
- ... den gullappede honningæder kun findes i Tasmanien?
- ... Paul Gauguin var hovedmanden bag kunstretningen syntetisme?
- ... Althea Gibson i 1956 som den første afroamerikaner vandt en Grand Slam-titel?
- ... Danmark nåede kvartfinalen i mændendes ishockey under vinter-OL 2022?
- ... Alaska Railroad blev hårdt ramt af Langfredagsjordskælvet i 1964?
- ... Europa-Parlamentsvalget 2024 bliver det tiende af slagsen?
- ... tyskerne allerede under 2. Verdenskrig eksperimenterede med fly med variabel pilgeometri?
- ... UNESCOs verdensarvssteder udpeges af Verdensarvskomiteen, der består af repræsentanter fra 21 stater?
- ... tobaksvirksomheden E. Nobel blev stiftet i 1835 i Nykøbing Falster og havde produktion i byen indtil 2016?
- ... kamæleonen Brookesia nana fra Madagaskar muligvis er verdens mindste krybdyr?
- ... bjergkæden Aleutian Range i Alaska er kendetegnet ved sine mange vulkaner?
- ... den nederlandske maler Pieter Bruegel den Ældre med maleriet Nederlandske Ordsprog fra 1559 illustrerede en lang række af landets ordsprog?
- ... cherry picking er en form for pseudovidenskab?
- ... græsarten nikkende flitteraks i Danmark mest kendes fra Sjælland?
- ... Trumans sejr ved præsidentvalget i USA 1948 var en kæmpe overraskelse?
- ... nittende sæson af magical girl anime-serien Pretty Cure får premiere på japansk tv til februar?
- ... indianerstammerne, som indgik Fort Laramie traktaten med USA, ikke skulle afgive territorium?
- ... Eumillipes er den eneste art af tusindben, som faktisk godt kan have tusind ben?
- ... sorthuse tidligere var almindelige i Irland, Hebriderne og det skotske højland?
- ... biblioteksmanden Rasmus P. Nielsen var modstander af statslig styring af folkebibliotekernes bogvalg?
- ... verdens eneste udstoppede blåhval, Malms hval, kan ses i Göteborg?
- ... Jethro Tull-nummeret "Bourée" er baseret på Bachs "bourrée i e-mol"?
- ... der i alt var 4.500 personer om at bygge den skotske Forth Bridge?
- ... Australian Open 2023 bliver 111. udgave af denne tennisturnering?
- ... The Beatles' første single "Love Me Do" fra 1962 er indspillet i tre forskellige versioner med hver sin trommeslager?
- ... da Kentuckys guvernør Andy Beshear i november 2020 beordrede skolerne lukket pga. Covid-19, blev han anklaget for grundlovsbrud?