Wikipedia:Ugens artikel/Uge 35, 2018
Phil Spector (født 26. december 1939) er en amerikansk musiker, musikproducer og sangskriver.
Udover at være ophavsmand bag "Wall of Sound" var Spector også en pioner i 1960'ernes pigegruppelyd og opnåede over 25 top-40-hits mellem 1960 og 1965. Senere arbejdede han sammen med forskellige andre musikere som for eksempel Ike og Tina Turner, John Lennon og Ramones med lignende succes. I 1989 blev Spector optaget i Rock and Roll Hall of Fame som en ikke-optrædende person. I 2004 kårede Rolling Stone ham til en 63. plads på deres liste over de 100 bedste kunstnere overhovedet.
Sangen "You've Lost That Lovin' Feelin" fra 1965, som Phil Spector var med til at skrive, er på BMI's liste over de sange der blev spillet flest gange i radio og tv i USA i det 20. århundrede. Den originale version blev indspillet af The Righteous Brothers og produceret af Spector.
I de senere år er Spector blevet kendt for sin særhed, temperament og tvangsadfærd, der toppede med en retssag mod Phil Spector anlagt i 2003 på mistanke om, at han havde myrdet skuespillerinden Lana Clarkson. Retssagen blev afsluttet i april 2009, hvor Phil Spector blev kendt skyldig i drabet. (Læs mere..)