Spring til indhold

Wikipedia:Landsbybrønden/Forslag ang. WikiProjekt banner-gadget

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Forslag ang. WikiProjekt banner-gadget

[rediger kildetekst]

Selve forslaget

[rediger kildetekst]

Forslaget kort fortalt: Implementer Bruger:InsaneHacker/talklink.js og Bruger:InsaneHacker/talklink.css som en officiel gadget på den danske Wikipedia, og tillad WikiProjekt-bannere at forblive på artiklernes diskussionssider. Gadgeten skjuler WikiProjekt-bannere for dem der ikke ønsker at se dem, og ændrer farven på "Diskussion"-fanen hvis diskussionssiden kun består af skabeloner.

Begrundelse og uddybning: For cirka et halvt år siden var der en lang diskussion og efterfølgende afstemning om WikiProjekt-banneres placering på artiklernes diskussionssider. Afstemningen endte med at man ville fjerne bannerne fra diskussionssiderne, men på grund af diskussionens tumultariske natur har efterfølgende forslag om alternativer ikke haft opbakning. Derfor foreslår jeg at man lader bannerne blive hvor de er, men implementerer en officiel gadget som gør følgende:

  • Skjuler WikiProjekt-bannerne så de slet ikke er synlige når en bruger der anvender gadgeten kigger på en side hvor de optræder.
  • Gør "Diskussion"-fanen orange hvis den udelukkende består af skabeloner, og grøn hvis den er en omdirigering.

Jeg mener at denne gadget adresserer de primære problemer som nogen brugere havde med projektbannerne, navnlig at de gjorde diskussionssidernes link "blå" selv om der ikke var noget indhold udover skabeloner på siden, samt at de fyldte for meget og/eller slet ikke burde være synlige på diskussionssiden.

Hvis denne gadget implementeres skal en lille ændring foretages ifht. WikiProjekt-bannerne. De skal alle indkapsles i en såkaldt <div>, f.eks. <div class="wikiprojektskjuler">, dette vil ikke have nogen synlig effekt på dem der anvender WikiProjekt-bannerne, men skjuler dem for dem der bruger gadgeten.

Jeg har snakket med nogen af brugerne der ønskede at fjerne bannerne fra diskussionssiderne, og de virkede positivt indstillede over for forslaget. Jeg håber det kan få opbakning.

Supplerende materiale:

  • Hvorfor gør den linket orange eller grønt når der er skabeloner/omdirigeringer på den, hvorfor ikke rødt?
  • Selv om man ikke er interesseret i at se skabelonerne er det vel mere retvisende at man får at vide at der -er- indhold på siden, men at det ikke er noget man ønsker at se. Hvis man gør den til samme farve som ikke-eksisterende sider, kan det virke misvisende og forvirrende. Det er muligt at ændre farven fra orange/grøn til noget andet ved at redigere sin personlige common.css-fil hvis man virkeligt ønsker det.
  • Hvad med dem der ikke kan finde ud af at bruge en gadget?
  • Som jeg skrev i ovenstående chat med Vrenak tror jeg ikke dette bliver et stort problem, men jeg er mere end villig til at lave en detaljeret step-by-step guide der viser hvordan man gør. Til dem der kan nøjes med tekst skal man blot gå ind i Indstillinger → Gadgets, trykke på tjekboksen ud for den relevante gadget og trykke på Gem indstillinger. For et eksempel på tidligere guides jeg har skrevet kan man læse denne guide og denne guide i Wikipediajournalen.

Diskussion

[rediger kildetekst]

Med de tidligere diskussioner i mente vil jeg opfordre alle til at holde en god tone. Mvh. InsaneHacker 🕊️ (💬) 24. jul 2017, 20:52 (CEST)

Jeg synes umiddelbart det lyder som en fint kompromis. mvh Tøndemageren (diskussion) 24. jul 2017, 21:30 (CEST)
Hvis det virker, har vi fået løst begge de problemer, der er med projektskabelonerne, så grønt lys herfra. Der bør nok være en vejledning om, hvordan man laver farverne om, da det tilsyneladende er muligt. Nu skriver du både "skabeloner" og "wikiprojekt-bannere". Gælder den gadget kun projektskabelonerne, eller gælder den også milepæle, huskelister mv.? Hvis det gælder alle skabeloner, bør man måske få mulighed for at slå hver type til og fra separat, hvis det kan lade sig gøre. Det kan jo være, at man ikke er interesseret i projektskabelonerne, men i en af de andre typer - eller omvendt. Men det giver måske et problem i forhold til farvekoderne til diskussionssider uden andet end skabeloner? Spørgsmålet er så også, om den skal være aktiveret som standard, men det bør den nok ikke.
- Sarrus (db) d. 24. jul 2017, 23:22 (CEST)
Bare for kort at besvare dine spørgsmål før jeg får noget søvn: Lige nu dækker den kun WikiProjekt-skabelonerne, men kan i princippet bruges til alt. Hvis der skulle være den form for graduering du beskriver ville det nok være forskellige gadgets. Mvh. InsaneHacker 🕊️ (💬) 24. jul 2017, 23:44 (CEST)

[redigeringskonflikt
Besked fra Rodejong: "Denne forslag går direkte imod afstemningen fra december måned. Der blev besluttet at projektskabelonerne skulle fjernes fra diskussionssiden, da de ændringer i dem spammer overvågningslisten, og forvirrer folk for at tænke at der er et indlæg, bare at finde ud af at der kun er indsat en skabelon. Så hele forslaget skal trækkes tilbage." Mvh. Rodejong og   Vilhelm Andersen    Doofenschmirtz   (Diskussion) 25. jul 2017, 15:14 (CEST)

Rodejong har åbenbart ikke læst WP:Konsensus - "Konsensus kan skifte. Hver konsensus kan blive til et nyt startpunkt. Enhver kan lave en redigering og starte processen igen, så tit det er nødvendigt.". At man ikke kan foreslå noget nyt for evig tid er absurd og i strid med hele ideen om konsensus og kollegial beslutningstagen. Jeg agter ikke at besvare yderligere kommentarer gennem stedfortrædere da det vil afspore hvad der indtil videre er en rationelt funderet diskussion. --InsaneHacker 25. jul 2017, 16:40 (CEST)
Forslaget imødekommer min væsentligste anke mod projektskabelonerne: At man ikke kan se om der rent faktisk er diskussion på diskussionssiden, og ikke bare en statusmeddelelse el. Hvis det rent teknisk kan indføres uden problemer er jeg som udgangspunkt positivt indstillet. - Nico (diskussion) 25. jul 2017, 16:53 (CEST)
Jeg støtter forslaget, og håber også det vil tilfredsstille Rmir2, Eileen og Zoizit. Iøvrigt kan vi vel henstille til at brugere, der indsætter projektskabeloner i fremtiden opsummerer redigeringen som "indsat projektskabelon", så bliver spammingen af "Seneste ændringer" af begrænset betydning. mvh Per (PerV) (diskussion) 25. jul 2017, 17:05 (CEST)
. Jeg har ikke noget problem med det forslag - det kan lade sig gøre. Omkring "Seneste ændringer" - jeg synes nogen skulle lære at bruge AutoWikiBrowser til at vedligeholde projektskabelonerne med et bot-konto. Det vil aflaste "Seneste ændringer". Steen Th (diskussion) 25. jul 2017, 17:22 (CEST)
Jeg kan godt give min støtte til InsaneHacker forslag, jeg er bare ikke så god til det med gadgets --Zoizit (diskussion) 25. jul 2017, 17:33 (CEST)
Hvis jeg har forstået det rigtigt, kan jeg også støtte det. Som Zoizit har jeg et problem med det tekniske, så hvis den evt. kan placeres som et teknisk redskab med tilhørende instruktion i brug (incl. slå til og fra), ville det være en fordel. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 25. jul 2017, 18:26 (CEST)
Det er da værd at prøve, så jeg støtter også forslaget. Mvh. EileenSanda (diskussion) 25. jul 2017, 19:29 (CEST)
Jeg støtter forslaget, fordi det i praksis løser problemet og fordi det er skønt at få det hængeparti ordnet.--Weblars (diskussion) 26. jul 2017, 09:52 (CEST)
Jeg godt kan godt støtte forslaget. --Kim Bach (diskussion) 26. jul 2017, 22:42 (CEST)

 Kommentar Jeg har overvejet, om man ikke samtidigt kunne lægge alle projektskabeloner på en diskussionsside ind i en sammenklappelig dims, der default var sammenklappet. Der er jo ingen grund til at brugere, der ikke benytter skabelonerne til noget skal scrolle en halv til en hel side ned før de kommer til diskussionen, og de der ønsker at se diverse skabeloner, kan med et enkelt tryk på vis, få adgang til alle skabelonerne. mvh Per (PerV) (diskussion) 27. jul 2017, 21:09 (CEST)

Hvis man ikke benytter skabelonerne kan man vel bare skjule den med gadgeten? Mvh. InsaneHacker 🕊️ (💬) 27. jul 2017, 21:43 (CEST)
Det lyder til at være en rigtig god løsning. Jeg vil foreslå at den implementeres som angivet i starten af diskussionen, inden vi begynder at arbejde med mere indviklede udgaver. For de brugere der viger tilbage for at bruge gadget, byder løsningen jo ikke på nogen udfordringer, de får bare ikke den fordel som gadgen bringer. Jeg håber vi hurtigt kan blive enige og konkludere, så vi kan få det testet. Efter en periode med test af løsningen bør der komme endnu et indlæg på brønden, hvor det bliver endelig besluttet om løsningen skal beholdes. - Savfisk (diskussion) 28. jul 2017, 00:17 (CEST)
Nu nytter det nok ikke at være imod, men det er jeg ikke desto mindre. For jeg mener nemlig stadigvæk, at projektskabelonerne skal væk fra diskussionssiderne. Rigtig mange diskussionssider er blevet inddraget til projektskabeloner for projekter, der reelt er døde, men som ingen har fået ryddet op i. Det problem bliver på ingen måde løst ved at skjule det, tværtimod. Påstanden om at konsensus kan ændres køber jeg ikke, for afstemningens resultat har aldrig haft reel effekt til at begynde med.
Nuvel, jeg ønsker ikke en til lang diskussion om emnet, for det nytter alligevel ikke. Men jeg vil gerne have min holdning "ført til protokols". --Dannebrog Spy (diskussion) 28. jul 2017, 13:43 (CEST)
Det er ærgeligt, at du ikke synes det nytter noget at udtrykke sin mening på da-wiki. Hvad andgår projektskabelonerne har forløbet været så kaotisk og dårlig gennemtænkt, som jeg ikke tidligere har oplevet. Derfor havde diskussionen og afstemningen ingen reel effekt. Men jeg vil opfordre til at vi ser fremad og løse problemerne i forhold til projektskabelonerne et af gangen. Forhåbentlig kan vi derved med tiden nå frem til et kompromis som (næsten) alle kan leve med. - Savfisk (diskussion) 28. jul 2017, 15:16 (CEST)
Jeg ser frem til at problemet bliver løst, og derfor prøvede jeg at lægge de to scripts på min brugerside (+purge), men ser ingen effekt. ??? - Nico (diskussion) 28. jul 2017, 16:54 (CEST)
@Dannebrog Spy: Det kan vel ikke skade med denne gadget, når nu vi åbenbart ikke kan slippe af med skabelonerne. Så kan vi da slippe for at se på dem imens. Samt slippe for blå links til diskussionssider, der kun indeholder projektskabeloner. Det kunne jo være, at der kan skabes opbakning til at slette de skabeloner, der henviser til inaktive projekter. Nogen gange må man nøjes med det, man kan få, og indgå et kompromis.
@Nico: Der er sikkert ikke lavet den tilpasning af skabelonerne, som nævnes indledningsvist som en forudsætning for at det virker.
- Sarrus (db) d. 28. jul 2017, 18:42 (CEST)
@Nico: Scriptene skal ikke indsættes som undersider til din brugerside, kopier i stedet min common.js og indsæt den på din common.js, så bør det virke. Bemærk at det kun er farven på disk-linket der virker lige nu. Koden krævet for at skjule bannerne bliver først implementeret hvis forslaget vedtages. Mvh. InsaneHacker 🕊️ (💬) 28. jul 2017, 20:01 (CEST)

Det er vedtaget ved afstemning at fjerne spamelonerne som primært er placeret af palnabot, en bot, hvilket vil sige at de ikke er placeret af et menneske. De må i ingen form forefindes på disk-sider, dette er vedtaget ved afstemning. Bruger:Rmir2 er den primære bruger af spamelonerne, men betegner i sine redigeringskommentarer som kategoriseringer. Kategoriseringer hører hjemme på artikelsiden som skjulte kategorier. --Madglad (diskussion) 28. jul 2017, 20:50 (CEST)

En bot er dog styret og igangsat af et menneske, omend det ikke blev diskuteret på nogen måde forinden. Dette forslag er et forsøg på et kompromis mellem dem, der ønsker og som tilsyneladende bruger dem som et arbejdsredskab på den ene side og os andre på den anden side. Bare fordi der tidligere har været først en diskussion og siden en afstemning, så står deres resultater ikke mejslet i sten i al evighed. Hvis der kan laves et kompromis, som de fleste kan blive enige om, kan tidligere afgørelser sagtens omstødes.
- Sarrus (db) d. 28. jul 2017, 20:59 (CEST)
@Madglad. Brug venligst den korrekte betegnelse for elementer på wikipedia og undlad at bringe din personlige konflikter ind i denne diskussion. Vi diskuterer her hvorvidt en gadget kan anvendes til at give oplysninger om projektskabeloner. Hold dig venligst til dette emne. - Savfisk (diskussion) 28. jul 2017, 21:04 (CEST)
Afstemningens resultat står mejslet i bits og kan ikke ændres. --Madglad (diskussion) 28. jul 2017, 21:08 (CEST)
Og det er ikke for at skabe konflikt, men for at bringe Rmir2 ind i diskussionen. --Madglad (diskussion) 28. jul 2017, 21:11 (CEST)

[redigeringskonflikt

Sludder. Alt kan omgøres via nye diskussioner, hvis der bliver tilstrækkelig opbakning. At du ikke ønsker dette er en anden sag. Men nu bliver det offtopic.
- Sarrus (db) d. 28. jul 2017, 21:12 (CEST)
Der var en lang og bitter diskussion i efteråret, en afstemning og flere diskussioner efterfølgende. Og hvad kom der ud af det? Endnu flere indsættelser af projektskabeloner. Det handler ikke om, hvor vidt afgørelser kan laves om, men at de aldrig er blevet respekteret til at begynde med. Og med det forslag der er til debat nu, kommer der så bare endnu et påskud for ikke at omsætte afstemningens resultat i praksis eller bare at reducere i mængden af indsatte projektskabeloner. For så kan folk jo bare ændre en indstilling, hvis de ikke vil se dem. Men det er at lukke øjnene for problemerne. --Dannebrog Spy (diskussion) 28. jul 2017, 21:20 (CEST)
@Dannebrog Spy: Hvad er problemet? Mvh. InsaneHacker 🕊️ (💬) 28. jul 2017, 21:23 (CEST)
Madglad, hvis du har læst debatten ville du kunne se at Rmir2, har deltaget og givet sin støtte til det fremstillet forslag af InsaneHacker --Zoizit (diskussion) 28. jul 2017, 21:27 (CEST)
Nu har afstemningen stået i over et halv år uden at det har ført noget med sig. Mon ikke det er på tide at komme videre. Under alle omstændigheder vil det være en skam, hvis denne diskussion bliver drejet hen til at handle om afstemningen. Så ender vi i samme morads som ved den oprindelige diskussion og afstemning, og så er klimaet på wikipedia igen forpestet. Jeg opfordrer alle til at bidrage til at vi bryder dødvandet, så det igen kan blive til holde ud at færdes på wikipedia. Det kræver måske at man skal sluge en kamel eller to, men er det ikke til fællesskabets bedste. Med venlig hilsen Savfisk (diskussion) 28. jul 2017, 21:34 (CEST)
Og dem der skal sluge kamelen bliver pudsigt nok dem, der havde flertal ved afstemningen...
InsaneHacker: problemet er for det første, at diskussionssider først og fremmest er beregnet på diskussioner med henblik på at forbedre de tilhørende artikler. Registrering af tilhørsforhold til projekter, klassificering af artiklernes niveau og reklame for projekter har aldrig været en del af formålsbeskrivelsen. Og for det andet så er omkring en trediedel af projekterne reelt døde. Ingen arbejder med dem, og ingen har glæde af de tilhørende projektskabeloner, som bare står og fylder op. --Dannebrog Spy (diskussion) 28. jul 2017, 21:45 (CEST)
Jeg har indsat InsaneHackers gode idé i mine .css- og .js-undersider, og efter at have gennemprøvet gadgeten, er jeg absolut tilfreds med den. Godt arbejde, InsaneHacker! Mit argument for at stemme for at fjerne skabelonerne fra diskussionssiderne var, at det var irriterende ikke at kunne skelne diskussionssider med indhold fra diskussionssider, der kun indeholdt for mig uinteressante skabeloner. Med det nuværende forslag er det ikke længere et problem, og præmissen for min stemme bortfalder. I erkendelse af, at det var en afstemning, der krævede projektskabelonernes fjernelse, som jeg også som visse andre brugere (Rodejong, Madglad, Dannebrog Spy) anser for at være hævet et niveau over en almindelig diskussion som denne, synes jeg, at vi bør tage dette løsningsforslag til afstemning (mon nogen kan se paralleller til 1992/1993?) Jeg vil i dette tilfælde stemme for. Det burde dog ikke blive et synderligt stort problem med vedtagelse – for mig ser det ud til, at et stort antal brugere ser dette som en god løsning. Nogle gør så ikke, men så må man jo tage den afstemning og rense dansk Wikipedia fra den forpestede diskussion. --Masz (diskussion) 28. jul 2017, 22:29 (CEST)
Jeg har ikke noget mod projektskabelonerne, men stemte imod af samme grunde som Masz. Når vi ikke tidligere har fundet en løsning til at implementere afstemningsresultatet fra i vinter, er der al mulig grund til at forsøge med noget nytænkning, og jeg ser denne mulighed som Insane Hacker har udformet som en god mulighed for at opnå konsensus og måske hjælpe til bilægge den dårlige stemning der har været i mange diskussioner siden. Jeg vil opfordre til at prøve at se praktisk på løsningen, som for mig at se imødekommer begge fløje, i stedet for at låse sig fast på principper og tidligere positioner. For min skyld behøver man ikke at skjule skabelonerne, det vigtigste er at man kan se forskel på fanebladene. - Nico (diskussion) 28. jul 2017, 23:31 (CEST)
Da min person nu er trukket ind i diskussionen, skal jeg gøre to korte bemærkninger:
  1. siden afstemningen har det knebet med at finde en implementerbar løsning. Dette forslag er det første reelle bud, og det synes der at være meget bred enighed om. Dermed elimineres den tidligere afstemning, og der skabes bred koncensus - hvilket alle bør være interesserede i.
  2. en række administratorer har erklæret fremover at ville anlægge en strengere linje mht forbud mod personangreb og -nedgørelse. Jeg håber, at det også gælder i nærværende tilfælde.
Yderligere kommentarer har jeg ikke. Rmir2 (diskussion) 29. jul 2017, 07:48 (CEST)
Jeg håber ikke at det er mig, du henviser til med "Da min person nu er trukket ind i diskussionen" - jeg pingede dig for at høre din mening. Vi har en masse påsatte skabeloner, som reklamerer for ikke-eksisterende projekter, men som reelt kun bruges til kategorisering. Derfor skal vi bruge det normale kategorisystem - ret beset er det kun omkring tre skribenter som bruger dette parallelle kategorisystem, som skal findes på artiklerne, ikke på diskussionerne. --Madglad (diskussion) 29. jul 2017, 13:51 (CEST)
Hvis i vil diskutere meritterne ved bannerne for den ndende gang, så gør det et andet sted. Det afsporer denne diskussion. Mvh. InsaneHacker 🕊️ (💬) 29. jul 2017, 14:02 (CEST)
Jeg er blevet bedt om at kommentere forslaget. Jeg stemte i sin tid sammen med mindretallet, men har i respekt for, at flertallet mente noget andet, afventet, at repræsentanter for dette flertal implementerede det forslag, de havde stemt for. Der var ikke tale om en konsensusafgørelse, så når nogle i debatten henviser til konsensus, er det i strid med fakta. Jeg har ingen indvendinger mod InsaneHacker 🕊️ 's forslag, men det må vel være flertallet i den oprindelige afstemning, der skal afgøre, om det er i overensstemmelse med den holdning, der ligger til grund for deres stemmeafgivning. Så jeg erklærer mig inhabil i forhold til at indgå i en "konsensus" om det velmente forslag. Hvis det oprindelige flertal af hensyn til konsensus vil omgøre beslutningen, støtter jeg med glæde forslaget.--Ramloser (diskussion) 30. jul 2017, 21:26 (CEST)

Skabelonerne på diskussionssiderne har aldrig generet mig, så jeg vil lade dem være :) Men tak til InsaneHacker 🕊️ for initiativet, som jeg anser for det hidtil bedste forsøg på at finde en løsning på et alt for gammelt og hårdnakket problem. Det næste skridt kunne måske være at fjerne de bot-indsatte skabeloner - var der ikke næsten konsensus om det? --Sir48 (Thyge) (diskussion) 1. aug 2017, 03:19 (CEST)

Denne diskussion handler ikke om at fjerne bot-indsatte skabeloner, og hvorfor skal man det? Jeg kan ikke huske, at der var næsten-konsensus om det. Mange af filmprojekt-skabelonerne er blevet indsat af PalnaBot, hvis de fjernes, ødelægger det arbejdet med projektet. Så sent som i dag er flere af film-artiklerne, der har denne bot-indsatte skabelon, blevet vurderet om der er tale om en stub, start eller B-artikel, se f.eks. her. EileenSanda (diskussion) 1. aug 2017, 09:14 (CEST)
Det der var næsten konsensus om var at få ryddet op i skabelonerne fra de døde projekter. Med andre ord de projekter som enten ingen arbejder med længere, eller hvor ingen nogen sinde har gjort det. I nogle tilfælde dækker det over projekter, der nærmest er oprettet på samlebånd, uden at opretterne i øvrigt har beskæftiget sig med dem, men hvor botter alligevel har indsat en masse skabeloner. F.eks. er der hundredvis af projektskabeloner, der henviser til Wikipedia:WikiProjekt Berlin, men projektets eneste deltager har ikke været aktiv de sidste to år. Et andet eksempel kunne være Wikipedia:WikiProjekt Øl, hvor et sletningsforslag har samlet støv det sidste halve år. --Dannebrog Spy (diskussion) 1. aug 2017, 16:19 (CEST)
Så lige et problem, eller en uhensigtsmæssighed som vi må forholde os til: En sletningsdiskussion optræder på samme måde som andre skabeloner, og viser et orange faneblad, så enten skal der en undtagelse ind i scriptet, eller også skal dety tydeligt maekeres i skabelonen på aftiklen, atg slettediskussionen er igang. - Nico (diskussion) 2. aug 2017, 22:44 (CEST)
De fleste kvalitetsskabeloner har en SDBS-parameter som derved optræder på artiklen, så det er ikke et problem. Jeg ved ikke om det er muligt at lave "undtagelser" til fanefarven som sådan, jeg kan spørge Anomie som oprindeligt har programmeret scriptet. Mvh. InsaneHacker 🕊️ (💬) 2. aug 2017, 22:55 (CEST)
[redigeringskonflikt]  @Dannebrog Spy: Gadgeten behøver jo ikke at forhindre oprydning i døde projekter. - Nico (diskussion) 2. aug 2017, 22:58 (CEST)
Gælder denne gadget ikke kun projektskabelonerne?
- Sarrus (db) d. 2. aug 2017, 23:24 (CEST)
Den skjuler kun WikiProjekt-bannerne, men fanefarven "tjekker" kun om der er skabeloner på diskussionssiden, ikke hvilke typer. Mvh. InsaneHacker 🕊️ (💬) 3. aug 2017, 11:27 (CEST)
Konklusion:
Dette forslag var fremsat med henblik på at addressere den problematik der havde været omkring WikiProjekt-bannerne ved at imødekomme en del af frustrationerne som nogle havde udtrykt omkring dem, navnligt at de gav det forkerte indtryk at der var relevant diskussion på diskussionssiden (blåt link), samt at de fyldte for meget. Jeg bad en administrator om at sende en besked til dem der havde været involveret i den tidligere afstemning via MassMessage for at få så bredt input som muligt.

Efter 3 ugers diskussion har jeg læst tråden igennem og konkluderet at 13 deltagere, heraf en del der oprindeligt ønskede at fjerne WikiProjekt-bannerne, godt kan bakke op om forslaget mens 4 brugere ikke har ønsket at bakke op om forslaget.[1] Der er altså den opbakning der kræves af konsensuspolitikken.

Der kan gå noget tid før forslaget er implementeret 100% da det kræver nogen backend-ændringer som kun kan gøres af en administrator, derudover skal der skrives dokumentation og vejledning for gadgeten. Forhåbenligt er det hele klart inden for et par uger. Mvh. InsaneHacker 🕊️ (💬) 13. aug 2017, 18:56 (CEST)

  1. ^ Et af brugerne i sidstnævnte gruppe er blokeret og afgav sin mening gennem en tredjepart. Det kan diskuteres hvorvidt denne skal tælles med, men taget i betragtning at flertallet overstiger den skønsgrænse der ønskes af WP:FLERTAL uanset hvad er det en unødig diskussion at tage i denne omgang.