Spring til indhold

Viktor Tranberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Viktor Tranberg
Viktor Tranberg med nr. 3 på ryggen for Örebro i august 2018
Personlig information
Fulde navn Viktor Tranberg
Født 26. februar 1997 (27 år)
København, Danmark
Højde 190 cm
Position Midterforsvar
Klubinformation
Nuværende
Esbjerg fB
Nummer 4
Ungdom
BK Union
Brøndby IF
0000–2013 Lyngby Boldklub
2013–2016 FC Nordsjælland
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2016–2019 FC Nordsjælland 33 (0)
2018Örebro SK (leje) 13 (0)
2019– Esbjerg fB 30 (0)
Landshold
2015 Danmark U/18 2 (0)
2015 Danmark U/19 1 (0)
2017 Danmark U/21 1 (0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 29. august 2021.

† Kampe (mål).

Viktor Tranberg (født 26. februar 1997 i København, Danmark) er en tidligere dansk fodboldspiller, som spillede for Esbjerg fB.

Tranberg startede sin karriere i københavnske BK Union.[1] Her spillede han, fra han var 6 år til 13 år.[2] Han skiftede herefter til Brøndby IF, som så offensive kvaliteter i Tranberg.[1]

Tranberg ønskede dog at spille forsvar, hvorfor han skiftede til Lyngby Boldklub.[a] Han skiftede i sommeren 2013 til FC Nordsjælland.[4]

FC Nordsjælland

[redigér | rediger kildetekst]

I april 2016 var Tranberg tildelt en plads i førsteholdstruppen fra sommeren 2016 i en alder af 19 år.[4] Han skrev samtidig under på en toårig kontraktforlængelse af sin eksisterende kontrakt.[4]

Han fik debut i Superligaen den 7. august 2016, da han blev skiftet ind i det 62. minut i stedet for Abdul Mumin i 1-2-nederlaget hjemme til AaB.[5] Han fik straks en relativt stor mængde kampe, hvor han i sin debutsæson spillede 16 Superligakampe (14 som en del af startopstillingen).[6]

Det fortsatte ind i 2017-18-sæsonen, hvor han ligeledes spillede 16 kampe i Superligaen (15 som en del af startopstillingen).[7] Det bevirkede, at han den 22. oktober 2017 skrev under på en forlængelse af sin kontrakt, således parterne havde papir på hinanden frem til sommeren 2020.[8] Han sad dog på bænken i februar og marts 2018[9] og var først atter en del af startopstillingen den 6. april, hvor FC Nordsjælland besejrede AaB med 3-1 på hjemmebane.[10]

Han fik dog ikke samme mængde af spilletid henover sommeren 2018 og starten af efteråret i 2018-19-sæsonen. Han havde blot spillet 1. halvleg af returkampen mod Cliftonville den 19. juli, hvor han blev erstattet af Mikkel Rygaard.[11] Han havde ikke fået minutter i Superligaen.[12] Der var ifølge sportschef Carsten V. Jensen ej heller udsigt til, at mængden af spilletid i den nærmeste fremtid skulle øges.[13] Som resultat af dette blev det den 7. august 2018 offentliggjort, at Tranberg var blevet udlejet til den svenske Allsvenskanklub Örebro SK gældende for den resterende del af 2018.[13][14]

Tranberg spillede 13 kampe i efteråret 2018 for Örebro SK i Allsvenskan, hvoraf 12 var med fuld spilletid.[15] Han vendte herefter tilbage til FC Nordsjælland, men ville ikke have haft problemer med at fortsætte karrieren i Örebro SK.[15]

Den 19. juli 2019 blev det offentliggjort, at Tranberg skiftede til Esbjerg fB, hvor han skrev under på en fireårig aftale.[16] I den første halvsæson i klubben spillede han blot fire kampe, her i alt 24 minutter i den nationale liga såvel som 180 minutter i kvalifikationen til UEFA Europa League.[17]

Landsholdskarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Han fik sin debut i landsholdsregi den 7. april 2015 i en venskabskamp mod Rumænien for Danmarks U/18-landshold. Han blev skiftet ind efter 75 minutter og erstattede Nicklas Halse i et 2-1-nederlag.[18] Han spillede sin anden kamp for U/18-landsholdet, som også blev sin sidste, to dage senere, da han blev skiftet ind ved 2. halvlegs start som erstatning for Casper Bruun.[19][20]

Den 13. oktober samme år fik Tranberg en enkelt kamp for Danmark U/19 i en 4-1-sejr over Rumænien efter at være blevet skiftet ind i det 61. minut i stedet for Stefan Gartenmann.[21][22]

Han debuterede på U/21-landsholdet den 14. november 2017 efter omtrent to år uden landsholdskampe.[23] Efter fire danske sejre i træk i forbindelse med kvalifikationen til U/21 Europamesterskabet i fodbold 2019 i Italien og San Marino tabte Danmark den 5. kvalifikationskamp med 3-1 ude.[24] Han blev skiftet ind i forsvaret efter 52 minutter i stedet for en skadet Asger Sørensen.[23][24] Tranberg blev dermed den 4. FC Nordsjælland-spiller på banen, da anfører Mathias Jensen samt Victor Nelsson og Mads Mini Pedersen alle var på banen, da Tranberg blev skiftet ind.[24]

Viktor Tranberg er bror til Brønshøj Boldklub-spilleren Oskar Tranberg.[25] Han har blandt andet spillet ni kampe for U/18-landsholdet og elleve kampe for U/19-landsholdet, mens han spillede for Brøndby IF.[26]

  1. ^ sn.dk angiver, at Tranberg skiftede til Lyngby Boldklub som 1.-års U/17-spiller, og at han kun spillede i Lyngby Boldklub en enkelt sæson, inden han skiftede videre til FC Nordsjælland i sommeren 2013.[1] Han var dog en del af U/15-truppen for Lyngby Boldklub ved AGF Elite Cup i april 2012, hvorfor han må have skiftet fra Brøndby IF til Lyngby Boldklub tidligere end dette.[3]
  1. ^ a b c Rudi Dalsgaard (7. april 2017). "Tranberg har lukket hullet i forsvaret". sn.dk.
  2. ^ "Tidligere Uniontalent topper Superligaen". bkunion.dk. 8. september 2017. Arkiveret fra originalen 15. august 2018. Hentet 15. august 2018.
  3. ^ "AGF Elite Cup 2012 - stævneprogram" (PDF). AGF. Arkiveret fra originalen (PDF) 15. august 2018. Hentet 15. august 2018.
  4. ^ a b c "FCN forlænger med Viktor Tranberg". FC Nordsjælland. 7. april 2016. Arkiveret fra originalen 11. april 2016. Hentet 8. februar 2017.
  5. ^ "Norsjælland vs. AaB 1 - 2". soccerway.com. 7. august 2016. Arkiveret fra originalen 27. august 2016. Hentet 8. februar 2017.
  6. ^ "Viktor Tranberg, 2016/2017 (Klub: FCN )". superstats.dk.
  7. ^ "Viktor Tranberg, 2017/2018 (Klub: FCN )". superstats.dk.
  8. ^ "FCN forlænger med tre spillere af egen avl". FC Nordsjælland. 22. oktober 2016. Arkiveret fra originalen 6. december 2020. Hentet 15. august 2018.
  9. ^ "Detailed line data - Alka Superligaen 17-18". transfermarkt.com.
  10. ^ Martin Schmidt (10. april 2018). "Tilbagevendt Tranberg: Jeg har kigget indad". bold.dk.
  11. ^ "FC Nordsjælland – Cliftonville (19. juli 2018)". bold.dk.
  12. ^ "Viktor Tranberg, all-time". superstats.dk.
  13. ^ a b "Tranberg udlejes til Örebro". FC Nordsjælland. 7. august 2018. Arkiveret fra originalen 15. august 2018. Hentet 15. august 2018.
  14. ^ "Viktor Tranberg klar för ÖSK". Örebro SK. 7. august 2018.
  15. ^ a b Nicolai Skovsgaard Tøfting (1. december 2018). "Viktor Tranberg håber på snarlig afklaring". bold.dk.
  16. ^ "EfB henter Viktor Tranberg i FCN". efb.dk. 16. juli 2019.
  17. ^ "Esbjerg om Tranberg: Skal vise han skal spille". bold.dk. 17. januar 2020.
  18. ^ "Danmark - Rumænien 1 - 2". DBU. Arkiveret fra originalen 15. august 2018. Hentet 15. august 2018.
  19. ^ "Danmark - Rumænien 0 - 0". DBU. Arkiveret fra originalen 15. august 2018. Hentet 15. august 2018.
  20. ^ "U18-landshold (alle kampe)". DBU. Arkiveret fra originalen 15. august 2018. Hentet 15. august 2018.
  21. ^ "Danmark - Rumænien 4 - 1". DBU. Arkiveret fra originalen 15. august 2018. Hentet 15. august 2018.
  22. ^ "U19-landshold (alle kampe)". DBU. Arkiveret fra originalen 15. august 2018. Hentet 15. august 2018.
  23. ^ a b "Danmark - Polen 1 - 3". DBU. Arkiveret fra originalen 15. august 2018. Hentet 15. august 2018.
  24. ^ a b c "Viktor Tranberg fik debut på U/21-landsholdet". FC Nordsjælland. 15. november 2017. Arkiveret fra originalen 15. august 2018. Hentet 15. august 2018.
  25. ^ "#3 Viktor Tranberg". transfermarkt.com.
  26. ^ "Oskar Tranberg". DBU. Arkiveret fra originalen 15. august 2018. Hentet 15. august 2018.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]