Spring til indhold

Sanne Søndergaard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sanne Søndergaard
Personlig information
Født2. april 1980 (44 år)
Ikast i Midtjylland
Nationalitet Danmark
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedjournalist fra Danmarks Journalisthøjskole (2004)
BeskæftigelseForfatter, standup og foredragsholder
Eksterne henvisninger
sannesoendergaard.dk
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Sanne Søndergaard (født 2. april 1980 i Ikast) er en dansk forfatter, foredragsholder og standup komiker.

Student fra Ikast Gymnasium i 1999. Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2004. Har læst cand.public.Syddansk Universitet og herunder Kvinde- og kønsstudierKøbenhavns Universitet fra 2005-2006, men ikke færdiggjort sit speciale.

Søndergaard debuterede som forfatter i oktober 2008 med ungdomsromanen Kære Dødsbog udgivet på Gyldendal. Hendes anden og tredje bog, Proforma (2011) og Hell man (2012) er begge ligeledes udgivet på Gyldendal.

I 2015 udkom hendes selvbiografiske bog Solo - med mit køn på slæb på Gads Forlag.

Hun har bidraget med historien "Hvem gider egentlig være prinsesse" til børnebogen Stå op - godmorgenhistorier af 11 danske stand-up-komikere fra 2009 udgivet på Phabel, med novellen "Det der sex" til novellesamlingen Tegn i sandet og andre strandnoveller fra 2009 udgivet på Politikens Forlag og med novellen "Projekt Bolleleg" til novellesamlingen Debut fra 2014 udgivet på Gyldendal.

Søndergaard debuterede som standupkomiker i februar 2005Comedy Zoo i København. I foråret 2019 bekendtgjorde hun, at hun stopper som standupkomiker.[1]

Hun var semifinalist ved DM i stand-up 2006 og medvirkede i foråret 2007 i Comedy Fight ClubTV 2 Zulu. Hun optrådte på FBI Klubtour 2007 og 2008 og var med i Stand-up.dk sæson 6 i 2009. Samme år optrådte hun med showet Kram fra Kbh. med Mads Brynnum. Hun har ved flere lejligheder optrådt for de danske styrker i Afghanistan.[1][2] Inden hun stoppede som standupkomiker, nåede hun at lave syv soloshows: Dameblade og andre dødstrusler (2010), Ding Dong Darwin (2011), Men Mænd (2012), Mandehader? (2013)[3], Kvinde? (2015), Sindssyg Kælling (2017) og Kontroltaber (2019).[2]

Søndergaard har været klummeskribent ved ungdomsmagasinet Chili (2006), Dagbladet Information (2006-2007), Urban (2008-2010) og Djøfbladet (2016). Hun begyndte sin blog, solosanne.dk, i februar 2013.

Hun var i sommeren 2007 del af Sommerhyrderne på Radio 100 FM. Var i 2008 en del af TjenestenP3. Fra 2013-2014 var hun fast paneldeltager i Søndagsfrokosten på P1. I 2015 var hun vært på Det Feministiske Talkshow på DRK.

I april 2013 var hun på forsiden af Politiken med et foto, hvor man kunne se hendes kønsbehåring, hvilket efterfølgende skabte en del debat.[4]

Udvalgt bibliografi

[redigér | rediger kildetekst]

Hædersbevisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Hell man af Sanne Søndergaard". Arkiveret fra originalen 6. oktober 2014. Hentet 30. september 2014. {{cite web}}: Teksten "Litteratursiden" ignoreret (hjælp)
  2. ^ Mortensen, Silas (5. juli 2012). "Kvindelig stand-upper i Afghanistan". Forsvaret. Arkiveret fra originalen 8. november 2016. Hentet 3. oktober 2014.
  3. ^ "Download Mandehader". Arkiveret fra originalen 6. oktober 2014. Hentet 30. september 2014. {{cite web}}: Teksten "Sanne Søndergaard" ignoreret (hjælp)
  4. ^ Sanne Søndergaard (15. juni 2013). "Min krop er så stærk, at den er svag". Politiken. Hentet 30. september 2014.
  5. ^ Camilla Stockmann (13. september 2013). "Ny feministpris går til »fissens fremmeste forkæmper«". Politiken. Hentet 31. januar 2015.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]