Spring til indhold

Sakskøbing

Koordinater: 54°48′N 11°38′Ø / 54.800°N 11.633°Ø / 54.800; 11.633
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sakskøbing
Købstadsvåben Herredsvåben
Vandtårnet "Saxine"
Vandtårnet "Saxine"
Overblik
Land Danmark
Motto"Byen der smiler"
BorgmesterSimon Hansen, A (fra 2022) Rediger på Wikidata
RegionRegion Sjælland
KommuneGuldborgsund Kommune
Grundlagt1200-tallet
Postnr.4990 Sakskøbing
Demografi
Sakskøbing by4.556[1] (2024)
Kommunen59.759[1] (2024)
 - Areal903,42 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.guldborgsund.dk
Oversigtskort
Sakskøbing ligger i Sjælland
Sakskøbing
Sakskøbing
Sakskøbings beliggenhed 54°48′N 11°38′Ø / 54.800°N 11.633°Ø / 54.800; 11.633

Sakskøbing er en by og tidligere købstad og nuværende stationsby på det nordøstlige Lolland med 4.556 indbyggere (2024)[1], beliggende i Guldborgsund Kommune under Region Sjælland. Byen befinder sig på begge sider af en smal fjordpassage i Sakskøbing Fjord, der mod nordvest munder ud i Smålandsfarvandet og mod sydøst løber sammen med Sakskøbing Å. På overgangsstykket ved Sakskøbing Havn binder en bro de to bydele sammen via Brogade, og øst-vest gennemskæres byen af en lang hovedgade.

Selvom Sakskøbing er en gammel købstad, fremstår den i mange henseender som en moderne by. På nordsiden af fjorden har man opført et nyt boligkvarter med lejligheder, mens man på sydsiden har indrettet en havnesilo, Qvades Silo, til et moderne beboelseshøjhus og gjort industribygninger til lukrative erhvervsejendomme. En stor del af Sakskøbings øvrige bygninger er renoverede efter år 2000, hvilket giver indtryk af et velholdt ydre for iagttagere. Det moderne understreges af byens vartegn, det smilende vandtårn Saxine, der i 1982 fik påmalet et smilende pigeansigt efter forslag fra arkitekten Flemming Skude.

I Sakskøbing en findes også en række ældre og gamle bygninger. Sakskøbing Kirke blev oprindelig bygget som landsbykirke i 1250 (viet til apostlene Peter og Paulus), men efterfølgende udvidet med tårn og skib i de følgende århundreder. Tårnet, der færdiggjordes med spir i 1852, er 48 meter højt. Hotel Saxkjøbing stammer helt tilbage fra omkring år 1800, og er i dag også en restaurant derevet af Claus Meyer

Sakskøbing ligger tæt ved motorvej E47 og gennemskæres i sin sydlige del af sekundærrute 153. Fra centrum er der 9 kilometer til Maribo, knap 19 til Nykøbing Falster, 26 til Rødbyhavn, knap 32 til Vordingborg og 35 kilometer til Nakskov. Byen var indtil 1. januar 2007 hovedsæde for Sakskøbing Kommune i Storstrøms Amt.

Etymologi

[redigér | rediger kildetekst]

Selvom der indgår sakse i Sakskøbings byvåben, har byens navn i sin oprindelse intet at gøre med redskaberne. Forstavelsen "Saks-" er afledt af "Saxi", og menes enten at være et olddansk navn på en mandsperson eller navnet på det smalle stykke fjord ind mod åens munding. Navnets samlede betydning er derfor "Handelspladsen ved Saxi"; senere en yderligere afledning i retning af "saks" som redskab, med betydningen "fåresaks". En nærliggende landsby havde navnet "Saxtorp" (nævnt 1230).

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Middelalderen

[redigér | rediger kildetekst]
Ved Søndergade.

I Valdemars Jordebog fra 1240, omtales byen for første gang som "Saxakopingh".[2] Den opstod som vadested over åen og benævnes allerede som købstad i 1270 sammen med Nakskov på Vestlolland.[2] Erik Menved udstedte i 1306 et brev, hvorved han befaler alle sine mænd, myntere, vragere og andre, som bo i Sakskøbing og der drive handel, at betale til indbyggerne i byen al den afgift, der tilkom kongen af det gods, som udførtes af byen.[2] Kongen gjorde således Sakskøbing til møntsted og prægede mønterne med de to fåresakse, der kendes fra byvåbenet. 1328 fik grev Johan den Milde også fri møntret her, da Lolland blev pantsat til ham.[3] Byens ældste kendte privilegier, hvorved Christoffer II gav og stadfæstede alle de rettigheder, som borgerne have haft i tidligere kongers tid i Danmark, blev udstedte 27. juli 1320[3]; de bleve senere ofte bekræftede, blandt andet 24. juni 1337 af grev Johan, 1442 og 1449.[3] Christoffer II levede nogle af sine sidste dage i Sakskøbing, hvor han 1332 blev overfaldet af to adelsmænd, Henneke Breide og Joh. Ellemose, som brændte huset af over ham, fangede ham og førte ham til grev Johan på Aalholm, som dog straks satte kongen i frihed igen.[3]

Sakskøbing havde i middelalderen et helligåndshus, nævnt i dokumenter fra 1483 og 1488; det synes at have ligget i byens nordøstlige del ved senere Brostræde.[3]

Renæssancen

[redigér | rediger kildetekst]

Ved reformationen i 1536 var borgerne i Sakskøbing særligt anti-katolske. De krævede at få de formuer tilbage, som den katolske kirke havde inddrevet i årenes løb, og de angreb adskillige klostre i vrede. Christian 3. kom dog klostrene til undsætning og straffede de ulydige borgere. Sakskøbing gik flere problemer i møde, da fjorden efterhånden begyndte at sande til. Borgerne måtte nu transportere deres varer på land mellem købstaden og den lille havn ved Oreby, hvorfra en udskibning til Smålandsfarvandet foregik. Godsejeren på Orebygaard krævede sin andel og der opstod en interessekonflikt, som borgerne dog vandt i sidste ende.

Under enevælden

[redigér | rediger kildetekst]

I 1600-tallet blev Sakskøbing ramt af generel tilbagegang. Svenskekrigene hærgede Lolland-Falster og svenske soldater røvede og nedbrændte købstaden i 1658, så byen forfaldt. I 1672 havde Sakskøbing kun 272 indbyggere. I 1700-tallet ramtes byen af flere storbrande, de værste i 1728 og 1784 med henholdsvis 16 og 20 nedbrændte gårde. Latinskolen blev nedlagt i 1740, mens et hovedpostkontor til gengæld opførtes i 1779.

1800-tallet var, med undtagelse af en storbrand i efteråret år 1800, en fremgangsrig periode for Sakskøbing, idet mange nye bygninger skød op i bymiljøet. Havnen blev taget i brug igen i 1804, et mindre skibsværft kom til i 1829 og befolkningstallet steg fra 549 i 1801 til 830 i 1834, 852 i 1840 og 915 i 1845.[4]

Den tidlige industrialisering

[redigér | rediger kildetekst]

Sakskøbings befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: 917 i 1850, 1.058 i 1855, 1.149 i 1860, 1.409 i 1870, 1.485 i 1880, 1.499 i 1890, 1.560 i 1901, 1.622 i 1906 og 1.743 i 1911.[4]

Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen i 1855: 3 væverier, 1 farveri, 2 garverier, 1 kalkbrænderi, 1 pottemageri, 1 skibsbyggeri samt brændevinsbrænderier.[5] Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen i 1871: 2 væverier, 3 farverier, 2 garverier, 2 kalkbrænderier, 1 uldspinderi, 2 ølbryggerier, 3 maltgørerier, 1 brændevinsbrænderi, 2 pottemagerier, 1 skibsbyggeri.[6] Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen ved århundredeskiftet: 1 jernstøberi og maskinfabrik, 1 fabrik for mejeri- og landbrugsartikler, 1 dampsavværk og skæreri, 1 andelsmejeri, 1 dampvæveri, 1 garveri, 2 hvidtølsbryggerier, 1 mindre pottemageri, 1 farveri, 1 kalkbrænderi, 5 maltgørerier og 1 mindre cykelfabrik.[7]

Befolkningens næringsmæssige sammensætning var i 1890: 218 levede af immateriel virksomhed, 633 af håndværk og industri, 267 af handel og omsætning, 1 af søfart, ingen var fiskere, 4 af jordbrug, 5 af gartneri, 191 af andre erhverv, 41 af deres midler, 55 nød almisse, og 84 var på Tvangs- og Sindssygeanstalten.[7] Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 1.622, heraf ernærede 157 sig ved immateriel virksomhed, 45 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, ingen ved fiskeri, 720 ved håndværk og industri, 332 ved handel med mere, 85 ved samfærdsel, 49 var aftægtsfolk, 203 levede af offentlig understøttelse og 31 af anden eller uangiven virksomhed.[8]

I Sakskøbing blev afholdt markeder 3. og 5. tirsdag i Fasten med heste og kvæg, 8. juli og 1. oktober med kreaturer og 7. november med heste og kvæg.[7]

Sakskøbings losse- og ladeplads lå ved Oreby ved fjordens munding. Kun mindre fartøjer (i 1870 med 6 fod dybgang) kunne komme op til byen gennem fjorden og åen. 1886—87 foretoges der betydelige arbejder, hvorved havnen udvidedes og reguleredes, bolværker anbragtes og sejlløbet fra Oreby uddybedes, så at det fik en dybde af indtil 12 fod, havnen 8 fod. En af Havneudvalget ansat lods havde bolig ved Oreby.[2]

I denne periode begyndte man en intensiv dyrkning af sukkerroer på Lolland-Falster hvilket betød øget økonomisk aktivitet i byen. Som følge heraf blev jernbanestrækningen Nykøbing Faster-Nakskov ført igennem Sakskøbing, og Sakskøbing Station opført ved den nuværende Jernbanegade. I 1866 opførte Maribo Amt en stor anstalt i byen for psykisk syge mennesker, Maribo Amts Tvangsarbejds-, Arbejds- og Dåreanstalt, nu kaldet Saxenhøj. Filosofien var dengang, at samfundet havde – "et stort behov for plads til ´dårer´ og til ´fordrukne´, dovne og genstridige fattiglemmer". – Anstalten kunne huse op til 88 patienter og 50 fattiglemmer; i dag fungerer Saxenhøj som omsorgsinstitution for sindslidende og hjemløse under filosofien "ingen er håbløs".

Sakskøbing omkring 1900.

I 1910 blev der opført en stor sukkerfabrik i købstaden, Sakskøbing Sukkerfabrik. Sammen med Saxenhøj var den blandt byens største arbejdspladser i mange år. Fabrikken købte dampskibet Havkatten, der hvert år via slæbebåde slæbte tusinder tons roer ind fra Fejø og Femø til forarbejdning. I 1918 lagde man jernbanespor fra fabrikken til Sakskøbing Station grundet den øgede sukkereksport.

Mellemkrigstiden

[redigér | rediger kildetekst]

Gennem mellemkrigstiden var Sakskøbings indbyggertal nærmest stagnerende: i 1916 1.781, i 1921 1.798[9], i 1925 2.012[10], i 1930 2.100[11], i 1935 2.106[12], i 1940 2.235 indbyggere.[13] Men samtidig skete der en vækst i forstaden Rørbæk i Sakskøbing Landsogn på nordsiden af Sakskøbing å, hvor der bosatte sig en række personer med arbejde i Sakskøbing og især på sukkerfabrikken.

År 1916 1921 1925 1930 1935 1940
Sakskøbing købstad 1.781 1.798 2.012 2.100 2.106 2.235
Rørbæk by 1.423 1.212 1.286 1.174 1.246 1.315
Sakskøbing med forstæder 3.204 3.010 3.298 3.274 3.353 3.550

Ved folketællingen i 1930 havde Sakskøbing 2.100 indbyggere, heraf ernærede 189 sig ved immateriel virksomhed, 724 ved håndværk og industri, 395 ved handel mm, 181 ved samfærdsel, 69 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 171 ved husgerning, 345 var ude af erhverv og 26 havde ikke oplyst indkomstkilde.[14]

Næringsveje[15] Landbrug
m.v. 		Håndværk,
industri 		Handel og
omsætning 		Transport Immateriel
virksomhed 		Hus-
gerning 		Ude af
erhverv 		Uangivet I alt
Sakskøbing købstad 69 724 395 181 189 171 345 26 2.100
Rørbæk 54 591 129 64 61 92 164 19 1.174
Sakskøbing med forstæder 123 1.315 524 245 250 263 509 45 3.274

Efterkrigstiden

[redigér | rediger kildetekst]

Efter 2. verdenskrig fortsatte Sakskøbing sin stagnerende befolkningsudvikling. I 1945 boede der 2.473 indbyggere i købstaden, i 1950 2.520 indbyggere, i 1955 2.583 indbyggere, i 1960 2.526 indbyggere og i 1965 2.590 indbyggere. I landsognet stagnerede Rørbæk ligeledes.

År 1945 1950 1955 1960 1965
Sakskøbing købstad 2.473 2.520 2.583 2.526 2.568
Rørbæk 1.521 1.562 1.514 1.509 1.479
Sakskøbing med forstæder 3.994 4.082 4.097 4.035 4.047

Nyere tid

[redigér | rediger kildetekst]

Sukkerfabrikken var en produktiv virksomhed i mange årtier, men fra 1973 begyndte det at gå tilbage grundet energikrise. I 1991 så De Danske Sukkerfabrikker sig nødsaget til at lukke helt ned for produktionen, mens styksukkerfabrikken og pakkeriet fik lov at køre videre. I dag anvendes det meste af Sakskøbing Sukkerfabrik til private boliger og erhvervslejemål.

Infrastruktur og forsyning

[redigér | rediger kildetekst]

Byen ligger lige nord for Sydmotorvejen, og Primærrute 9 går fra Nykøbing Falster via Sakskøbing videre til Maribo og helt til Odense.

Fra Sakskøbing Station afgår Lollandsbanen til Nykøbing F Station og Nakskov.

Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk ligger i den vestlige udkant af byen, og leverer elektricitet og varme. Det er ejet af I/S Refa, der købte det af DONG Energy i 2012 for 92 mio. DKK.[16]

Kultur

[redigér | rediger kildetekst]
Hotel Saxkjøbing, der kan føres tilbage til omkring år 1800.

Sakskøbing har flere festivaler i løbet af året, navnlig i sommersæsonen. Således bliver der afholdt ærtefest i juli, hvor der bl.a. er fællesspisning på hovedgaden.[17][18] I september måned afholdes Sydhavsøernes Frugtfestival, hvor lokale producenter kommer til byen, hvor de udstiller og sælger frugt. Festivalen startede som et høstmarked i 2007, men har udviklet sig voldsomt siden da, og over 20.000 personer besøgte festivalen i 2014,[19][20] hvor der bl.a. var DM i smoothies og kampspisning af frugt. Til kampspisningen 2014 deltog borgmestrene for Guldborgsund og Lejre Kommune (John Brædder og Mette Touborg), roerne Mads Rasmussen og René Holten Poulsen samt Christian Bitz og Jens Stenbæk.[21]

Hotel Saxkjøbing blev bygget omkring år 1800 og har siden 2006 været drevet af Claus Meyer som hotel og restaurant, der især bruger lokale råvarer.[22] Nabobygningen, der rummede Saxkjøbing Theater, blev overtaget i 1968 og integreret i hotellet.[23]

Det Gamle Rådhus fra slutningen af 1800-tallet.

Andre gamle bygninger i byen er Wichmands Gård opført i 1770erne, beliggende på hjørnet af Brogade og Torvegade. Dens gamle oprindelse fornemmes tydeligst inde i gården, mens forsiden af huset fremtræder mere moderniseret. En anden gammel bygning er Juniorsstiftelsen i Juniorsgade, bygget i 1802 af købmanden Lars Hansen Junior til fordel for byens fattige. Endnu en ældre bygning er Det Gamle Rådhus fra 1887-88[24] på Torvet ved Søndergade.

Sport

[redigér | rediger kildetekst]

Sakskøbing rummer flere områder inden for idræt og sport. I 1905 blev Sakskøbing Roklub grundlagt, og et klubhus opført ved havnen i 1922. Dette klubhus anvendes endnu af klubben. I 1934 flyttede man et badehus ved roklubben ud til lystbådehavnen, og en svømmeklub stiftedes i 1935. En gymnastikforening blev stiftet i 1907 og inden for fodbold grundlagde man boldklubben Frem Sakskøbing i 1905. Klubbens herreafdeling formåede at komme i Landspokalturneringens finale i 1960 hvor de tabte 2-0 til AGF. Siden 1950 har klubben haft hjemmebane på Sakskøbing Stadion ved Holmeskoven.Sakskøbing Spejderne blev startet tilbage i 1936 som en drengegruppe, under navnet Gylden Sax. I 1942 startede Prinsesse Magrethe Trop, som var en pigegruppe. I 1976 begyndte de to grupper at arbejde sammen, og i dag er det en gruppe under navnet Sakskøbing Spejderne

I 1972 blev Sakskøbing Sportscenter, med tilnavnet Saxemarken, indviet og yderligere udbygget i 1981. Det indeholder to sportshaller, cafeteria og svømmehal.

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Galleri

[redigér | rediger kildetekst]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ a b c d J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 138
  3. ^ a b c d e J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 139
  4. ^ a b Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 4f
  5. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 1 udgave, bind 2; Kjøbenhavn 1859; s. 808
  6. ^ [J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 4. Deel; Amterne Odense, Svendborg og Mariebo; Kjøbenhavn 1873; s. 347]
  7. ^ a b c J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 137
  8. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 12
  9. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 66
  10. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 3
  11. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 169
  12. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 169
  13. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 120
  14. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 138
  15. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 137 (Rørbæk) og s. 138 (Sakskøbing)
  16. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 23. juli 2013. Hentet 25. oktober 2014.
  17. ^ Kæmpe ærtefest skal sætte danske ærter og Sakskøbing på landkortet. mypresswire.com. Hentet 18/11-2014
  18. ^ Ærtefest i Sakskøbing. Lolland-Falsters Folketidende. hentet 18/11-2014
  19. ^ Nyheder Arkiveret 29. november 2014 hos Wayback Machine. Sakskøbing Handel. Hentet 18/11-2014
  20. ^ Sydhavsøernes Frugtfestival. Sydhavsøernes Frugtfestival. Hentet 18/11-2014
  21. ^ DM i Kampspisning af frisk frugt 2014 Arkiveret 13. november 2014 hos Wayback Machine. Sydhavsøernes Frugtfestival. Hentet 18/11-2014
  22. ^ Vi kender vores Leverandører Arkiveret 29. november 2014 hos Wayback Machine. Hotel Saxkjøbing. Hentet 18/11-2014
  23. ^ Sakskøbings Historie Arkiveret 9. august 2014 hos Wayback Machine. 4990.dk. Hentet 20/7-2014
  24. ^ "Rådhuse på Lolland-Falster". Museum Lolland-Falster. Hentet 2013-05-16.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Sakskøbing&oldid=11907811"