Prikbladet perikon
| Prikbladet perikon | |
|---|---|
 Prikbladet perikon (Hypericum perforatum) her sammen med Montbretia (Crocosmia x crocosmiiflora). | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Malpighiales (Barbadoskirsebær) |
| Familie | Hypericaceae (Perikon-familien) |
| Slægt | Hypericum (Perikon) |
| Art | H. perforatum |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Hypericum perforatum L. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Prikbladet perikum, Prikbladet perikon eller Johannesurt (Hypericum perforatum) er en 40-60 centimeter høj urt, der vokser på overdrev, vejkanter og i lysåbne skove. Den dufter kraftigt, når man rører ved den.[1]
Beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Prikbladet perikon er en løvfældende flerårig urt eller halvbusk med en opret, stiv vækst. Bladene er modsatte og helrandede med talrige små, sorte prikker (kirtler). Blomsterne sidder i endestillede kvaste, og de er smørgule og 5-tallige.
Rodnettet er kraftigt og dybtgående.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,25 m (50 x 5 cm/år).
Voksested
[redigér | rediger kildetekst]Planten findes vildtvoksende overalt i Danmark på overdrev, tørre enge, strandoverdrev samt i vejkanter, lysåbne skove og krat. Den hører hjemme på tør og mager bund, hvor den klarer sig fint i konkurrencen med græsser og andre kraftige stauder.
Anvendelse
[redigér | rediger kildetekst]Prikbladet perikon er velegnet i en anlagt blomstereng. Den er også værdifuld som biplante på grund af den sene blomstring. Og så kan de uudsprungne knopper bruges til at fremstille kryddersnaps.
Naturmedicin
[redigér | rediger kildetekst]Planten bruges i naturmedicin som alternativ til antidepressiv medicin.
Påvirkning af ordineret medicin
[redigér | rediger kildetekst]Prikbladet perikon (og præparater heraf) har påviseligt indflydelse på omsætningen af lægemidler [2]. Mekanismen er opregulering af to enzymer: cytokrom P450 og CYP3A4, men også CYP2C9, der bevirker en øget nedbrydning af medicinen, hvad der medfører lavere koncentration i kroppen og mindsket, klinisk effekt. Det afgørende i denne forbindelse formodes at være plantens indhold af hyperforin.
| Type | Aktivt stof |
|---|---|
| antiepileptika | carbamazepin, phenytoin |
| antiretrovir | ikke-nukleoside revers transcriptase inhibitorer, protease inhibitorer |
| benzodiazepiner | alprazolam, midazolam |
| visse p-piller | ?[kilde mangler] |
| immunosuppressanter | calcineurin inhibitorer, ciclosporin, tacrolimus |
| andre | digoxin, metadon, omeprazol, phenobarbiton, teofyllin, warfarin |
| Reference: Rossi, 2005 | |
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Noter
[redigér | rediger kildetekst]Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.